torsdag den 31. januar 2019

Prikkede grydelapper inspireret af et bord på Kreta

Det er meget forskellige ting, der inspirerer mig til projekter og farvevalg. 

I sommer var jeg på besøg hos noget familie på Kreta. Ved morgenbordet fik jeg et glas juice:


Den farvekombination inspirerede mig til et sæt grydelapper, der om få måneder nu hænger i familiens køkken på Kreta:


Undervejs gik det op i en højere enhed:


Jeg holder meget af det prikkede mønster, som jeg har brugt flere gange til både grydelapper og håndklæder. Du finder mønsteret til håndklæder her. Jeg har slået det samme antal masker op til grydelapperne, som opskriften siger. Grydelapperne er blot kortere. Når grydelapperne kogevaskes og tørretumbles passer størrelsen fint. 
Mønsteret med de store prikker har jeg selv lavet.

Jeg har brugt bomuldsgarn og hæklenål nr. 3.5, for det passede til min hæklefasthed.

Jeg glæder mig til at se grydelapperne i brug, for jeg kigger lige forbi køkkenet på Kreta til april ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)