torsdag den 7. marts 2019

Mine malerier

Af og til kaster jeg mig over lærreder og pensler. Der går som regel alt for lang tid imellem. I denne vinterferie var det fem år siden, jeg sidst satte mig til lærredet. Og før det var der også gået fem år. Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg har bildt mig selv ind, at det er "besværligt", når man skal have maling, staffeli og det hele frem. Det er det slet ikke. Nu har jeg også købt ny maling, så der er faktisk ingen undskyldning.

For fem år siden malede jeg dette billede af min søn:


Du kan se og læse mere om billedet og processen lige her.

Inden da havde jeg eksperimenteret lidt med at overføre fotos og tekst til lærred. Det kom der disse to billeder af mine børn ud af:



Billederne lavede jeg for otte år siden. De var en gave til min svigerfar, og der hænger de stadig.

Før vi adopterede Adam, gik jeg på et malekursus. En dag kom der dette billede ud af det. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at vi fik en dreng, men måske har jeg vidst det alligevel:


Det billede, jeg er mest glad for og stolt af, er dette:


Det er et selvportræt fra en periode i mit liv, hvor der skete en hel masse. Desværre er billedet så dystert, at jeg ikke kan holde ud at have det hængende ret længe ad gangen, men jeg elsker det.

Og lige nu er jeg så i gang med et billede, som jeg har lagt an til at male i mange år. For ca. 15 år siden var jeg til en konfirmation. Her havde alle gæsterne fået forskellige billeder af konfirmandinden på deres bordkort (i øvrigt en fantastisk idé, som jeg selv har brugt). På mit bordkort var et billede af konfirmandinden ved en skovsø. Jeg gemte mit bordkort, for jeg syntes, det var et dejligt billede med en god komposition. Bordkortet har ligget blandt mine malesager i mange år, og her i vinterferien gik jeg så i gang med det. Indtil nu er jeg kommet så langt:


Og nu skal der altså ikke gå fem år, før jeg igen tager fat i mine pensler - det lover jeg. Jeg skal nok vise jer resultatet, når jeg på et tidspunkt bliver færdig med det.