fredag den 19. september 2014

Hæklede fisk

Der er jo ikke grænser for, hvad der kan hækles. Jeg er medlem af diverse hæklefora på Facebook, og der ser jeg eksempler på netop det. Af og til tænker jeg dog: Det er ikke alt, der KAN hækles, der SKAL hækles...... 

Første gang jeg så opskriften på disse fisk, tænkte jeg måske lige netop det. Men så fik jeg kigget ind hos Lise Halager lige her, og så skiftede jeg mening og fik en idé til, hvordan jeg kunne bruge fiskene.

Her ser du mine udgaver af fiskene:


Det petroleumsfarvede garn og den turkisblå snor til ophæng af fiskene
 er valgt, så det passer til maleriet.


Maleriet hænger på mit badeværelse og er malet af min skønne kollega, Joan Jensen. Du kan se en del af Joans malerier her på hendes website. Jeg synes, at maleriet og fiskene klæder hinanden.

Jeg forsøgte mig også for første gang med at hækle legetøj til vores katte, Sylvester og Felix. Det blev til denne fisk:


Jeg havde læst om kattemynte, som bl.a. skulle være godt at komme i kattelegetøj for at gøre kattene mere interesserede. Jeg investerede derfor i lidt kattemynte, som jeg puttede i fisken, før jeg hæklede den færdig.


Kattemynten lugter lidt specielt. Jeg var spændt på, om kattene blev helt euforiske, som jeg havde læst nogle steder, at de ville blive, når de lugtede til det. Det blev de ikke, kan jeg så afsløre.........


Faktisk var de fuldstændigt ligeglade -
begge to:


Efterfølgende har de da haft fat i fisken, men interessen er ikke overvældende. 

Hvis der er nogen af jer derude i Blogland, der har erfaring med andre former for katteurt, der har en bedre effekt, hører jeg gerne fra jer :-)

Opskriften på fiskene finder du lige her.

onsdag den 10. september 2014

Hæklet retro gravhund med prikker

En af mine fætre har de dejligste døtre. I går blev Katrine fire år, og selvfølgelig skulle hun da igen i år have en gave fra min hæklenål. Du kan se lige her og her, hvad hun tidligere har fået.

I år fik hun en hund. En vaskeægte retro gravhund. Retro, fordi jeg havde valgt at bruge farverne brun og orange. Hvis jeg selv skal sige det, blev det en ret vellykket hund. Døm selv:


Så vidt jeg husker, har jeg ikke hæklet en hund før,
og jeg har, siden jeg var en lille pige, haft en svaghed for gravhunde. Jeg tror, det er fordi, min mormors søster, Emmy, på et tidspunkt gav mig en strikket gravhund. Den holdt jeg meget af. Jeg kaldte den Snif.
Vi har gået mange ture sammen, Snif og jeg. Tænk, hvis Katrine kommer til at have ligeså gode minder om denne hund!


I den originale opskrift har hunden ikke prikker. Dem har jeg selv opfundet - stærkt inspireret af prikkerne her.


Hunden her fik også en mund


og mit mærke bagi :-)

Den originale opskrift (som altså ikke har prikker), finder du hos Lise Halager lige her. Hos Lise hedder hunden Carlo, men ifølge pålidelig kilde
 (Katrines far), skal denne hund vist hedde Adam ;-)