Viser opslag med etiketten vandperler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vandperler. Vis alle opslag

onsdag den 19. september 2012

Vandperler igen - yyrrkkkk

Nåmen, jeg lovede jo en tilbagemelding på de dér vandperler, som jeg fortalte om i august i dette indlæg:

 
Smukt ser det jo ud.
Efter tre uger i glasset, tog jeg vandperlerne (og orkidéen) op, vaskede vandperlerne, som var blevet grønne af alger og lod dem stå og trække i 10 timer. Mange af dem var blevet meget små, men de fik normal størrelse i løbet af de 10 timer. Jeg lagde dem tilbage i glasset med orkidéen, og satte dem tilbage i vinduet, der er nordvendt, så hverken blomst eller vandperler får direkte sol. Nu har de så stået i 14 dage mere, og nu ser de sådan ud:
 
 
Kan I fornemme den lysegrønne farve af alger?
 
Lidt tættere på ser det sådan ud:
 
 
Og helt tæt på:
 
 
Ved I hvad? Jeg tror, jeg dropper projektet....... Vandperler er altså lige et nummer for klamt for mig. Yrrkkkkk, siger jeg bare.......
 
Retfærdigvis skal det jo siges, at min orkidé trives fint, men nu skal den altså plantes om :-)
 
Hvad er dine erfaringer med vandperler? Det vil jeg meget gerne høre om. Måske har jeg gjort noget helt forkert?

tirsdag den 14. august 2012

Vandperler

For lang tid siden købte jeg disse her på et kræmmermarked:


Ja, altså ikke tændstikkerne, men disse bittesmå perler. I går kom min svigermor lige forbi med en orkidé i anledning af vores bryllupsdag. Og så var det, jeg tænkte, at nu skulle de dér perler altså stå deres prøve. Som beskrevet på brugsanvisningen lagde jeg perlerne i blød i ½ liter vand i 10 - 12 timer. Og jeg skal da lige love for, at de voksede! Se bare her:


Jeg er da ret glad for, at jeg ikke vokser så meget, når jeg drikker.......

Nå, jeg pelsede så orkidéen for flis, så kun rødderne var tilbage, satte den oven på ca. 1 centimeters vandperler (rødderne må ikke røre bunden) og fyldte op med vandperler rundt om rødderne. Nu ser det sådan ud:


Idéen er så, at vandperlerne afgiver lige tilpas meget vand til orkidéen.
Hver 2 - 3 uge skal perlerne ligge i vand igen - ellers skrumper de ind
(og kan så i øvrigt genbruges igen og igen).
Jeg er spændt på at se, hvordan orkidéen trives.

Har du prøvet vandperler?