tirsdag den 31. januar 2012

Perle-mor :-)

Her har min lille lørdagskreaseance med min datter udviklet sig. I søndags fandt jeg perlekassen frem, for de dersens lanterner skulle da liiiige pyntes lidt ekstra. Og det blev de.


Og jeg fik kreeret endnu et eksemplar. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den......... På den ene side er den vildt kitchet, og på den anden side er den meget pæn. Datteren er vild med den, og hun plejer at have god smag :-).


Nå, det har udviklet sig sådan, at jeg nærmest presser familien ud i at få spist noget marmelade, så vi kan få endnu et tomt glas, som jeg kan bruge til krea. Jeg går dog ikke så langt som til at spise champignon fra glas........

Min nye dille har også kostet mig et par timer på Panduro Hobbys hjemmeside, der endte ud i en bestilling på decoupagelim til glas (for et mere klart udtryk), diverse pyntebånd og perler. Så nu venter jeg bare spændt på pakken. I slipper nok ikke for at se, hvad der kommer ud af det :-) 

søndag den 29. januar 2012

Lørdagskrea

En sjælden gang imellem kan jeg lokke min datter på 17 til at være kreativ sammen med mig. Vi satte os her til aften med en masse syltetøjsglas, noget decoupagelim/-lak, en stak servietter og noget bånd. Det kom der det her ud af:





Superhyggelig og nem idé, som vi bestemt skal prøve en anden gang. Lige nu står de alle på spisebordet, men jeg kan slet ikke vente til sommer, hvor de skal stå i haven på varme sommeraftener :-)

lørdag den 28. januar 2012

Grydelapper

Efter at have lavet pude og æg, som var lidt "tælletunge" nørklerier, trængte jeg til at kunne slå hjernen lidt fra med det næste håndarbejde. Jeg kastede mig derfor over at hækle et par grydelapper til mit køkken. Nu skriver jeg godt nok "mit" køkken - retfærdigvis er det vel mest min mands køkken, da han suverænt er den, der bruger mest tid i køkkenet. Nå, men han skal jo også have nogle gode grydelapper at arbejde med :-). Selv om jeg trængte til at kunne slå hjernen fra, skulle jeg alligevel liiige afprøve, om man måske kunne lave terner på en grydelap ved hjælp af farveskift. Hvorfor gøre det simpelt, når man kan udfordre sig selv? Det blev til dette unikke design:


Grydelapperne er hæklet sammen med musetakker, så hver grydelap har to forskellige sider. Ja, faktisk er ikke to sider ens på de fire lapper, jeg så hæklede sammen til to grydelapper.


Farverne på grydelapperne er valgt, så de passer til mit køkken, der er en fusion af fransk landkøkken og svensk idyl (min mand plejer at nynne temaet fra 'Det lille hus på prærien', når jeg bliver lidt for idyllisk i køkkenindretningen :-).




I skrivende stund ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg nu skal kaste mig over af nørklerier. Jeg har et gammelt tæppe af ca. 700 små bedstemorsfirkanter liggende, som skal repareres....... Og så har jeg lige købt det skønneste hvide, quiltede sengetæppe hos Isabellas, og det skriger jo nærmest på nogle farvestrålende, hæklede puder.......... Jeg keder mig aldrig :-)

søndag den 22. januar 2012

Gækkebrev og hæklede æg

Inden vi får set os om er det Påske igen. Ja, jeg har faktisk fået mit første gækkebrev i dag. Se bare her:



Jeg kan slet ikke gætte, hvem det er fra......... Jeg sad og arbejdede, og pludselig lå det på min seng. Mærkeligt ;-). Jeg skal vist til at spare sammen til et påskeæg. Jeg tænker ikke, at min søn vil være tilfreds med et hæklet æg :-). Og hæklede æg har jeg nemlig fundet en fantastisk opskrift på her:

http://www.tantegroen.dk/images/editor/hæklede_påskeæg.pdf

Som I kan se herunder, er opskriften nu afprøvet indtil flere gange. Jeg har en idé med alle disse æg, men den må I vente til Påske med at se. Foreløbig må I nøjes med at kigge på mine æg:


Fortsat rigtig god søndag!

søndag den 15. januar 2012

Hæklet pude

For tiden er jeg bidt af en gal hæklenål, så jeg hækler, når jeg har et ledigt øjeblik til det. For et stykke tid siden, fandt jeg en opskrift på en hæklet pude her:

http://lutteridyl.blogspot.com/2011/08/opskrift-pa-den-runde-pude-i-kauni.html

Opskriften er nem at forstå og lige til at gå i gang med. Her er min pude:




Til min pude har jeg lavet nogle ændringer i forhold til den originale opskrift:
Garn:
Cotton nr. 8 i ni forskellige farver

Rækker: I forhold til en pude på 40 cm i diameter (købt i Stof og Stil) passede min hæklefasthed bedst med 45 rækker i stedet for 50.

Montering:
Jeg valgte at hækle to stykker og derefter hækle dem sammen i stedet for at sy en bagbeklædning. Jeg hæklede stykkerne sammen med kædemasker (vrang mod vrang) og sluttede arbejdet med en perle, som jeg skulte i en maske. Så kan jeg nemlig nemt pille kædemaskerne op, når puden skal vaskes. Så skal den selvfølgelig monteres igen, men samling med kædemasker giver det bedste resultat, synes jeg. Puden bliver fint rund. Hvis man monterer med stof eller samler med fastmasker, har kanten en tendens til at folde, og det synes jeg ikke er så pænt.

Næste projekt inden endnu en pude er et par grydelapper til køkkenet. Jeg trænger til et håndarbejde, hvor jeg ikke skal sidde og tælle hele tiden :-)

lørdag den 14. januar 2012

De små ting

I dag kom jeg til at tænke over, hvor dejligt det er at kunne glæde sig over de små ting i livet. Det kan jeg, og i dag var der flere små ting, jeg kunne glæde mig over: Solen skinnede, og jeg gik ud i haven for lige at få en fornemmelse af tingenes tilstand. Og tænk jer - dér under den næsten nøgne bøgehæk stod vintergækkerne i fuldt flor!


Uden helt at vide det, tror jeg, at det må være noget af det tidligste, de nogensinde er kommet frem. Skønt at se!
Det betyder naturligvis også, at jeg lige må huske mine børn på at plukke nogle af dem til gækkebreve....... For påskeæg vil de nok gerne have igen i år, og det kræver jo en vintergæk i gækkebrevet. Det kan være, vintergækkerne skal presses og tørres i år og gemmes lidt. Det er jo trods alt først påske i starten af april.
I haven står også en krukke, og se lige hvad der titter op her:


Jeg elsker blomster, og ved denne tid begynder jeg at købe hyacinter, som jeg sætter i hyacintglas herinde. Jeg køber også ofte perlehyacinter (nogen kalder dem for "blå drenge") og så selvfølgelig de små mini-påskeliljer. Når de så er afblomstret, lægger jeg dem udenfor i en kasse. Her lever de deres eget liv til i løbet af sommeren, hvor jeg tager alle de visne blomster og blade væk, så der kun er selve løget tilbage. Når vi så når omkring efterårsferien, er løgene klar til at blive lagt i jorden igen - ja, nogle af dem er endda så småt begyndt at spire. Så tømmer jeg krukkerne for sommerblomster og fylder krukken med ny jord, hvori jeg lægger mine blomsterløg. Og nu er de altså begyndt at titte frem igen. Og sådan går livet sin gang år efter år. Det er da fantastisk! Jo, de små ting betyder noget for mig.
En chai latte på en hyggelig café med mand og begge børn her til eftermiddag er også en af de små ting, jeg kan glæde mig over.
Og gæt, hvad jeg skal senere: Jeg har lagt rent på sengene, så jeg skal i seng i helt rent sengetøj! Selv om det bliver skiftet ofte, er det nu noget helt særligt at lægge sig i det første gang. Jo, det er de små ting, der er med til at gøre min verden til et rart sted at være. Hvilke små ting betyder noget for dig?

tirsdag den 10. januar 2012

Livet er for kort til kedelige bøjler!

For at bloggen ikke skal gå helt i stå, endnu før den er begyndt, får I i dag et indlæg om en ting, der interesserer mig. Jeg vil ikke kalde det en passion, men en interesse jeg har udviklet igennem årene. Bøjler! "Jamen, det er jo bare en indretning til at hænge tøj på", vil nogen måske sige - og de har jo ret! MEN jeg har opdaget, at bøjler betyder andet og meget mere for mig.
Hvordan er denne interesse startet? Jeg tror egentlig, at jeg har fået den "ind med modermælken". Som det første barnebarn på min mors side af familien, var jeg længe ventet. Da jeg så kom, begyndte min morfar at lave ting til mig. Han var rigtig dygtig til at bruge sine hænder. Bl.a. lavede han otte små, lyserøde bøjler med mit navn på. Og ikke bare lyserøde - nej, den dér helt særlige lyserøde farve, som vist var den eneste lyserøde, man kunne købe dengang i 60'erne. De otte bøjler er jeg vokset op med, og de er nogle af de få ting, jeg har taget med mig fra mit barndomshjem. Jeg har passet på dem, og de var noget af det første, jeg fandt frem, da jeg havde fået min datter. Ok, hun hedder ikke Lotte, men de kunne bruges.
Min oldefar var skrædder i Holbæk, og jeg har også en bøjle fra hans skrædderbutik. Forunderligt at vide, at min oldefar rent faktisk har holdt denne bøjle i sine hænder...


Nå, så skete der så det for nogle år siden, at jeg fandt en bog på biblioteket om decoupage. I den bog var nogle eksempler på decoupering af bøjler - og så blev jeg tændt! Genial idé! Jeg begyndte selv at decoupere bøjler med udklip fra servietter og af og til med rigtigt decoupagepapir. Jeg malede dem hvide først. Og det er blevet til en del bøjler gennem årene. Her er et lille udpluk:


Og ja, jeg har også lavet nogle stykker til ungerne. De bliver flittigt brugt herhjemme og som (værtinde)gaver, og jeg har da også solgt nogle stykker. Jeg er på evig jagt efter bøjler til at male og servietter til at decoupere med. Det er absolut ikke alle servietter, der egner sig til formålet, for motivet skal være forholdsvis lille og helst på en hvid baggrund.
Og når man sådan er på jagt efter gamle bøjler at male på (jeg kan bedst lide dem af teaktræ) på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, så dukker der jo af og til de sjoveste og sødeste bøjler op, som jeg også bare MÅ eje. Så jeg har efterhånden en pæn lille samling af pudsige bøjler. Her er nogle af dem:


Så vil nogen måske mene, at en plasticbøjle eller en helt almindelig lakeret træbøjle er lige så god. Ja, det er den. Jeg har da også nogle af dem, men om nogle år håber jeg, at alle disse er udskiftet med smukke, sjove og pusseløjerlige bøjler. For mig betyder det noget (omend bare et lille smil), når jeg om morgenen tager mit tøj og ser den smukke bøjle. Livet er langt, og selv de små glimt af lykke betyder noget. Mit liv er i hvert fald for kort til kedelige bøjler!

mandag den 2. januar 2012

Blachman & Anders Matthesen

I går satte jeg mig foran fjernsynet (det er en af de ting, jeg ikke skal gøre så meget i det nye år......). To af mine yndlingsmænd var på programmet: Blachman og Anders Matthesen. Ikke samtidig - men tænk, hvis de var! Det ville være ultimativt sjovt - og tankevækkende. For det er dét, de to mænd kan, hvis I spørger mig (og nu er I på min blog, så det leger vi lige, at I gør). De er begge så hudløst ærlige, at det af og til er grænseoverskridende groft - og morsomt! De går begge til grænsen. Og det kan jeg godt li'. Alting kan blive så fuck... pænt, at jeg ikke gider at høre på det. Det kan også blive så utroligt plat, at jeg heller ikke gider at høre på det. Men sådan er det ikke med de to. Samtidig er der alvor og engagement bag ved deres måde at udtrykke sig på. De har begge en fantastisk måde at betragte deres medmennesker og omgivelser på. De har en evne til at stille et spejl op foran os. Det kan være utroligt ubehageligt - og det kan være ufatteligt morsomt. Jeg er i hvert fald vild med dem! For dem, der kender mig og min type mand kan det forekomme paradoksalt, at jeg synes, at to skaldede mænd er lækre, men sådan er det :-)

Foto: DR/Henrik Brus

Fotograf ukendt