Personlig mobile/uro

Jeg har lavet en helt personlig mobile, uro, et ophæng eller hvad man nu vil kalde den.

Den ser sådan ud:

Jeg har igennem længere tid gået og samlet alle mulige "dimser": Knapper, perler, vedhæng fra halskæder, prismer - ja alt muligt, som var for fint til at smide ud. 

En dag tog jeg ind til min datter, som kedede sig, fordi hun gik hjemme med hold i ryggen. Jeg tog min æske med dimser med, en rulle tynd bomuldstråd og et par små grene ude fra skoven, og så dimsede vi i et par timer. 

Selv om vi begge fik lavet et par flotte mobiler, var der stadig en masse dimser tilbage i min æske, da jeg tog hjem:

Jeg satte forskellige ting på min mobile:

En perle med "Guds øje i det høje" fra Tyrkiet, en lerperle fra et armbånd købt i Nigeria, en knap fra en dukkekjole, jeg legede med som barn, et blad fra en halskæde købt i en genbrugsbutik.

En klokke, en perle og en prisme.

Tilsammen giver det et smukt, let pift til stuen, synes jeg:

Hvis du har fået lyst til at lave en mobile selv, er der masser af inspiration at hente på nettet.

Her er et par eksempler:

Jeg bliver superglad, hvis du har lyst til at kommentere mit opslag og evt. sende mig billeder af din mobile. Jeg laver meget gerne et indlæg her på bloggen med alle jeres mobiler.

God fornøjelse med din helt egen personlige mobile!

Mit træ..........

Jeg bor i et rækkehus i et almennyttigt boligbyggeri. Generelt er jeg glad for at bo her. Vi har god plads inde og en dejlig lille have med plads til blomster, havemøbler, hængekøje og bålplads ude. Ulempen ved en lille have kan være, at der jo i sagens natur ikke er plads til store træer, der giver dette skønne, flimrende lys som bare er SÅ fantastisk at falde i søvn til i hængekøjen :-). Men vi er så heldige, at der lige uden for vores hegn står det skønneste asketræ. Træet har formentlig stået der, så længe som husene her, d.v.s. omkring 32 år. Vi har naturligvis døbt træet Ygdrasil - livets træ. Stolt, smukt, vært for masser af fugle og insekter. Det har været skønt hver morgen at vågne op til den sagte susen i trækronen om sommeren og at fornemme det flimrende lys. Bevares - jeg har da af og til bandet en anelse over kæmpen, når den om efteråret valgte at smide sine smukke blade lige i vores have, men hver gang har jeg alligevel smilet og husket på, at disse smukke blade om sommeren har givet mig skygge til at kunne holde ud at sidde og læse en bog i den varme have. Min datter har smugrøget bag hegnet med ryggen mod stammen, og begge vores katte har, fra de var små, prøvet kræfter med kæmpen. Det har vi haft megen sjov ud af. Her er Sylvester - en af mine to katte på spadseretur på hegnet med Ygdrasil i baggrunden:

Men, men, men............ Nu ser mit træ sådan ud:

Gårdmændene har på grusomste vis skamferet mit træ. Man kan under ingen omstændigheder kalde det en beskæring. Mit træ har mistet sin stolthed. Nu står det dér som en skamstøtte over to vatnisser, der har moret sig med en motorsav i et par timer. Fy for pokker, siger jeg bare! Mig bekendt har træet aldrig generet nogen - tværtimod. Og kigger man på diverse sider her på nettet, kan sådan et træ sagtens stå i 50 - 80 år. Jeg håber, både for træets og for mit humørs skyld, at de gør deres arbejde færdigt og fælder det. Dumme, dumme, dumme motorsavsmænd!!!!!