onsdag den 26. september 2012

Her er de så - begge misserne

Man kan jo ikke bare skrive om én af sine katte uden også at skrive om den anden. Felix bror, Sylvester, er klart "den vilde" af de to. Som jeg skrev i går, holder Felix meget af at sove. Sådan er det ikke med Sylvester - eller Sylle, som vi normalt kalder ham. Han er helt fremme i skoene (kattepoterne) hvad angår bl.a. narrestreger og manipulerende adfærd. Han "snakker" meget og er meget insisterende, når der er noget, han bare VIL (fx have mad, komme ud/ind, få os til at stå op i weekenderne). Han er dog noget af en bangebuks, når det kommer til uprøvede ting. Dér er Felix mere frygtløs, selv om man ikke skulle tro det.

Da vi for tre år siden besluttede os for at skulle have katte, tog vi ud på Inges Kattehjem i Glostrup for at se på to små sorte killinger. Da vi kom derud, viste det sig, at de var små-syge, håndsky og ikke ret gamle (yngre end 12 uger). I et andet bur sad Sylvester og Felix. De var sunde, robuste, havde spil i øjnene og ville gerne kæle. Meget vigtigt, når de skulle bo sammen med bl.a. Adam, der dengang var 4 år. Vi delte os op, så Emma stod i "kø" ved buret (heldigvis som nummer 1), mens vi andre stod i kø til ekspedition. Der var nemlig andre, der var interesserede i "vores" katte. Heldigvis fik vi lov at "adoptere" dem (for os, der har adopteret Adam, er en adoption noget helt særligt og klinger lidt mærkeligt, når det handler om dyr). Men at adoptere betyder jo at tage til sig som sin egen, og det har vi jo også gjort med misserne :-)

Her ligger de så sammen udenfor i sommervarmen:

 
Felix sover, som han plejer, og Sylvester er helt klar til at lave numre :-)
 
Kan du også lide katte?

tirsdag den 25. september 2012

Felix sover

Vores familie er beriget med to katte. Den ene af dem er Felix. Felix betyder 'heldig' på latin. Og heldig - det er han. Et par dage efter vi havde hentet ham (og hans bror Sylvester) på Inges kattehjem i Glostrup, blev han syg og holdt op med at spise. Han var lille i forhold til sin bror. Han hostede, og øjnene løb. Han kom naturligvis til dyrlægen, og heldigvis blev han frisk igen.

Felix er nu en stor, lettere overvægtig "bamset" kat. Han får det samme at spise som sin atletiske og slanke bror. Men han bevæger sig ikke mere end højst nødvendigt. Hans yndlingsbeskæftigelse er at sove. Og han kan sove på de yndigste måder. Fx sådan her:

 
Som I kan se, holder han også meget af mine hæklede puder :-)
 
I næste måned skal misserne til dyrlægen for at få den årlige vaccination. Jeg tænker, at hun igen vil anbefale en stram diæt til herren. Så gør vi det. Vi har gjort det før, og det virker. Det er bare ikke så let at sætte én kat på diæt, når den anden ikke skal på diæt. De spiser jo af hinandens skåle, de slamberter :-) 

mandag den 24. september 2012

Hæklet pude af bedstemorfirkanter

For tre ugers tid siden "beklagede" jeg mig over manglende tid til at være kreativ, fordi der lå et par ufærdige hækleprojekter, jeg var i gang med.
Det var disse her:


Det stribede hækleværk blev jo til denne her nogle dage efter:


Den gjorde lille Katrine meget glad, da den kom med posten
på hendes 2 års fødselsdag.

Og nu er det andet projekt også færdigt. Jeg må sige, at det tog længere tid, end jeg havde regnet med. Til puden har jeg hæklet 98 firkanter - 49 på hver side, og alle firkanterne er hæklet sammen.
Jeg er meget tilfreds med resultatet:


Tidligere spurgte jeg jer i blogland, om hvilken side der er ret på sådan en firkant. Og 1000 tak for alle jeres svar! Alle var enige. Bare ikke med mig :-)


Så mange af jer vil jo nok mene, at jeg har monteret firkanterne med vrangen ud ad. Det er muligt, men det er nu den side, jeg synes,
er pænest :-) Jeg har også valgt at hækle firkanterne sammen på bagsiden, så samlingerne ikke er synlige. Det, synes jeg, er pænest.

Jeg har tænkt at lave en pude mere (det bliver dog nok først på den anden side af jul). Jeg vil udfordre mig selv og lave et andet mønster i firkanterne, men jeg regner med at bruge de samme farver. Datteren ønsker sig nemlig et sengetæppe med anderledes firkanter, og så tænker jeg, at det er oplagt at øve sig på en pude.

Så lige nu - i skrivende stund - er der intet projekt på hæklenålen. Men jeg ved allerede, hvad jeg skal i gang med. Noget, jeg ikke har prøvet før. Og jeg tænker, det sidder på hæklenålen allerede i aften :-) 

søndag den 23. september 2012

Lidt loppefund

Sidste weekend var vi igen en tur på loppemarked. Det har ellers ligget lidt stille med det de sidste mange uger. Men nu var det altså tid. Der var ikke de store fund at gøre, skal jeg være ærlig at sige, men lidt fik vi da med hjem:

 
Hos et par drenge fandt vi Phineas og Ferb og næbdyret Perry!
 
 
Ja, faktisk var det meste af familien der - dog manglede Candace, men det gjorde ikke Adam noget :-) Så nu står de dér i sættekassen - helt klar til at lege med.
 
 
Og så fandt jeg lige sådan en gammel, blå, emaljeret spand, som jo passer perfekt ind i mit "svensk-idyl-møder-fransk-landkøkken" fusionskøkken.
 
God søndag!

lørdag den 22. september 2012

Sensommer/efterårshavevandring

Jeg elsker min have på alle tider af året. Dog mest om sommeren og om foråret, tror jeg, men sensommeren/efteråret har nu også sin charme. Som den faste læser af min blog vil vide, går jeg af og til på havevandring. Du kan se min sommerhavevandring lige her. Igen i dag gik jeg en tur i haven for lige at fornemme tingenes tilstand. Billederne kommer her:


Min hængepetunia er blevet lidt vissen i toppen, men den er stadig utrolig flot, synes jeg.


Min buskrose, Natalie Renaissance, står også stadig fint og har stadig blomster. Jeg er ikke helt tilfreds med den, må jeg sige. Den dufter noget så fantastisk, men stænglerne er ikke stærke nok til at holde de store rosenhoveder - heller ikke, når de ikke er regntunge.
 
 
Solsikken ser nu sådan ud. Dog stadig smuk. Jeg elsker naturens mønstre.
 
 
Min petunia blomstrer stadig og har flere knopper.
 
 
Margueritten har også stadig både blomster og knopper.
 
 
Her ligger mit lille monster og hygger sig under hortensiaen. Her har han ligget, lige siden vi flyttede ind for tre år siden. Jeg lavede ham af stentøjsler, mens jeg gik på lærerseminariet og bl.a. læste til billedkunstlærer. Jeg elsker små kreative indslag i min have, hvor man mindst venter at se dem :-)
 
 
Yes, jeg har stadig storkenæb i haven. Jeg husker nemlig at klippe dem ned i løbet af sommeren, så de når at sætte blomster en gang til.
 
 
Sct. Hansurten har igen lagt sig ned, selv om jeg klippede skuddene tilbage i foråret. Den har dog stået pænt hele sommeren, men nu har den altså lagt sig. Måske er den bare for gammel...... Som I kan se, har både jordbærplanter og fredløs bredt sig helt vildt nedenfor. Jeg vil gå så langt som at sige, at de nu er ude af kontrol........
 
 
Morgenfruerne står så fint endnu. Jeg husker at tage frøstandene af, når de er helt tørre, så næste års morgenfruer er sikret. Krydderurterne står også fint - vi har masser af timian, rosmarin og mynte endnu.
 
 
De få jordbær, jeg havde plantet sammen med clematissen i den store krukke, har nu bredt sig med stiklinger på fliserne blandt mine strandsten. Det ser hyggeligt ud, synes jeg.
 
 
Jeg har naturligvis investeret i lidt efterårsblomster - her lidt lyng, som jeg synes står fint i den gamle værktøjskasse.
 
 
Blåvingen har stået ude indtil nu, men da den ikke kan overvintre ude, er den nu kommet ind i stuen. Jeg synes, den er noget så smuk!
 
 
Dejligt, når man kan forlænge sommerfornemmelsen lidt ved at tage blomsterne ind.
 
Tak, fordi du fulgte med så langt :-)

onsdag den 19. september 2012

Vandperler igen - yyrrkkkk

Nåmen, jeg lovede jo en tilbagemelding på de dér vandperler, som jeg fortalte om i august i dette indlæg:

 
Smukt ser det jo ud.
Efter tre uger i glasset, tog jeg vandperlerne (og orkidéen) op, vaskede vandperlerne, som var blevet grønne af alger og lod dem stå og trække i 10 timer. Mange af dem var blevet meget små, men de fik normal størrelse i løbet af de 10 timer. Jeg lagde dem tilbage i glasset med orkidéen, og satte dem tilbage i vinduet, der er nordvendt, så hverken blomst eller vandperler får direkte sol. Nu har de så stået i 14 dage mere, og nu ser de sådan ud:
 
 
Kan I fornemme den lysegrønne farve af alger?
 
Lidt tættere på ser det sådan ud:
 
 
Og helt tæt på:
 
 
Ved I hvad? Jeg tror, jeg dropper projektet....... Vandperler er altså lige et nummer for klamt for mig. Yrrkkkkk, siger jeg bare.......
 
Retfærdigvis skal det jo siges, at min orkidé trives fint, men nu skal den altså plantes om :-)
 
Hvad er dine erfaringer med vandperler? Det vil jeg meget gerne høre om. Måske har jeg gjort noget helt forkert?

tirsdag den 18. september 2012

Jesus - hvordan så han ud?

I min egenskab af kristendomskundskabslærer (langt ord.......) har jeg en naturlig interesse for børnebøger, der handler om fx Jesus. Det er altid godt at blive inspireret til at fortælle om Jesus på anderledes måder, end det lige er beskrevet i Bibelen, for det kan være tungt stof for især små børn. Som lærer må jeg naturligvis ikke forkynde, men alene formidle det kristne budskab, hvilket i øvrigt passer mig fint, da jeg synes, elever selv skal danne sig en mening om det, de hører. Om man så personligt vælger at "opdrage" sine egne børn i den kristne tro, er en helt anden sag. Det er nemlig ikke skolens opgave.
Nå, i lørdags var jeg en smut forbi en af de lokale genbrugsbutikker. Der fandt jeg disse fire bøger, som jeg naturligvis straks købte:


 
I bogen 'Da Jesus var dreng' ser man bl.a. dette billede, der skal vise Jesus som dreng ved templet:
 
 
Billedet udfordrer i den grad mit billede af, hvordan jeg tror, Jesus så ud. Jeg kan nemlig ikke forestille mig, at Jesus var en lyshåret dreng med blå øjne. Det ville i hvert fald have været meget mærkeligt, da han jo blev født i det nordlige Israel af forældre, der selv var født i området (nåh ja, i hvert fald den ene af dem......).
 
Jeg er klar over, at det igennem tiderne har været meget almindeligt at portrættere Jesus som "almindelige" mennesker i pågældende område selv så ud, for at befolkningen lettere kunne identificere sig med ham, men det virker altså ikke for mig. Et andet eksempel på det, er dette billede: 
 
Kilde: www.dybiz.com - Kunstner ukendt
 
Eller sådan her - igen med blå øjne:
 
Dette er Jesus profilbillede på Twitter.......(!) Kunstner ukendt
 
Eller som her - på en toast:
 
Kilde: just-eat.co.uk
 
Eller her - med rødt skæg (nårh nej - det er jo min mand......)

Foto: Lotte Grundsted Nielsen
 
Hvis det sådan var muligt selv at bestemme, hvordan Jesus så ud, så tænker jeg, at det tætteste man kommer på mit ideal, vil være dette:
 

mygoddesigns.com
 
Han har i det mindste sort hår og mørke øjne, hvilket nok er tættest på sandheden :-) Nårh ja, og så spiller han på el-spade :-)
 
Min pointe er naturligvis, at Jesus bør portrætteres, som det var mest sandsynligt, han så ud. Alt andet er utroværdigt, hvis I spørger mig.

søndag den 16. september 2012

Hæklet bademåtte

Så blev det endelig krea-tid igen - jubiiii!!! Og det er som om, jeg slet ikke kan holde op med at rapportere fra mit badeværelse :-)

Selv om jeg er i gang med en pude i oldemorsfirkanter, startede jeg i går på et nyt projekt. Nogle gange er det godt at kunne skifte mellem projekterne, for det er fx ikke alle projekter, der egner sig til at tage med ud ad huset. Det gør pudeprojektet ikke for tiden, for jeg er ved at hæfte ender. Nå, det nye projekt blev lidt et forsøg. Jeg fik for et par måneder siden tre nøgler garn forærende af en sød veninde (tak igen, Åsa :-). Garnet var meget tykt og frottéagtigt. Jeg havde tænkt at lave en bademåtte af garnet. Nu har jeg jo hæklet mange runde puder efterhånden, og princippet er jo det samme. Jeg havde dog aldrig hæklet med stor hæklenål før og aldrig hæklet med så tykt garn. Egentlig var opskriften til et kludetæppe lavet af tøjstrimler på hæklenål nr. 10. Min største hæklenål var nr. 8, så den måtte jeg jo bruge. Jeg gik i gang og fulgte opskriften til punkt og prikke. Det fungerede ikke. Det lignede starten på en hue på grund af for få udtagninger. At pille op og starte forfra. Det gjorde jeg ca. 5 gange, før jeg endelig fandt en balance i udtagningerne. Og så var det ellers bare at hækle der ud af. Sådan her så det ud, da jeg havde brugt de første to nøgler garn:


Selv om garnet glider fint på hæklenålen, er det hårdere for fingrene at hækle med tykt garn, og jeg er jo vant til at hækle med de skønne Clover hæklenåle, så den helt almindelige runde hæklenål var også "ny" for mig. Jeg har derfor erhvervet mig mit livs første hæklevabel.......


Av....... På med plaster og hækle videre. Næste gang, jeg skal hækle med tyk hæklenål, tager jeg plaster på, inden jeg går i gang, så jeg helt undgår vabler.

Nu er bademåtten færdig. Den kunne sagtens være større, men garnet slap op. Det har vel taget mig max 3 timer at hækle den, så på den måde er det jo fedt at hækle med stor hæklenål og tykt garn. Nu ser den sådan ud:


Den er superblød og lækker at træde på. Om den tørrer hurtigt, når man har stået på den med våde fødder, ved jeg ikke endnu. Og så mangler den måske også en skridsikker bagside. Men nu ligger den der, og så må dagligt brug vise, om den får lov at blive liggende :-)

torsdag den 13. september 2012

Lommefund

Som jeg lovede i går, er her endnu et indlæg fra mit badeværelse. Dér har jeg nemlig endnu en sjov ting - synes jeg selv :-) Men først en lille introduktion: 

Tøjvask er for mig en ret kedelig, men nødvendig ting (det har jeg tidligere skrevet om lige her). Det er bare ikke sjovt at vaske tøj, selv om maskinen jo klarer det meste. Datteren bruger ind i mellem hårnåle, og disse endte (før indførelsen af dagens ting) af og til i fnugsien på vaskemaskinen, hvilket ind i mellem førte til maskinstop, så jeg måtte skille fnugsien ad. Nederen leg :-( Det betød, at jeg var nødt til at have ekstra fokus på alle lommer i alt tøj. Men så fandt jeg på en leg, der gør det lidt sjovere. Idéen fandt jeg på en blog (jeg kan desværre ikke huske hvilken - ellers havde jeg naturligvis linket til den). Legen går ud på at finde så meget som muligt i lommerne. Skattene bliver efterfølgende udstillet i et fint glas, jeg har dekoreret:

 
Glasset har jeg vel haft i omkring et halvt år, og der kommer mere og mere i. Indholdet lige nu er bl.a. slikpapirrester, en elastik, en serviet (i øvrigt fra mandens oktoberfest i weekenden), en ravplug og småsten. Af og til bliver der taget ting op af glasset igen - fx hvis datteren liiiige står og mangler en hårnål, jeg har konfiskeret fra hendes lomme :-) På den måde er et irritationsmoment blevet lavet om til en skattejagt - og det er jo ikke så ringe endda ;-)

onsdag den 12. september 2012

På mit badeværelse.....

......hænger der et billede. Eller det må vist snarere kaldes en tekst. Normalt, når nogen har en indrammet tekst hængede i huset, er det måske en broderet udgave af "Home, sweet home", "Intet hjem uden en moder", Sindsrobønnen eller Fadervor. Men ingen af delene er tilfældet her. Min tekst kommer på ingen måde i nærheden af at skulle læses med ærefrygt.
Her hænger mit billede - lige ved siden af toilettet. Og det er der en god grund til, vil I finde ud af, når I om lidt læser teksten.

 
Jeg er den heldige ejer af en kopi af originalen, som oprindeligt hang i min morfars og mormors hjem. På toilettet, naturligvis. Gæstetoilettet. For at man ikke skulle være i tvivl, var der opsat et lille skilt med en Manniken Pis figur på døren.... Toilettet var det mindste rum, jeg nogen sinde har set. En lille bitte hjørnehåndvask og et toilet med ægte træk-og-slip (yes, vi snakker den slags med kæde) var, hvad der var - ud over teksten. Der var spindelvæv alle vegne og sommetider også store, behårede edderkopper. Egentlig ikke et sted, man havde lyst til at opholde sig ret længe. I øvrigt var der ingen radiator (og det var laaaaaang tid før gulvvarmen blev opfundet), så særligt om vinteren var det ikke et sted, man havde lyst til at smide bukserne.......
 
Her sad jeg så og kiggede på teksten. Sikkert også før, jeg kunne læse.
Efter sigende skulle det være min morfar, der i egen person havde stjålet opslaget fra Fredericia Havnelokum. På originalen var der tydelige spor af huller efter rustne tegnestifter og fugtplamager. En Juleaften for mange år siden fik jeg så en kopi af originalen i en ramme. En gave, som jeg blev rigtig glad for, husker jeg. Jeg har siden farvet kopien en anelse og givet den en ny baggrund og en anden ramme. Her er den så - teksten:
 
 
Som det ses, er det Jeppe Aakjær, der har skrevet det smukke vers, som jeg kan recitere i søvne :-) Jeg synes, det er sådan et hyggeligt indslag på badeværelset.
 
I morgen vil jeg vise endnu en ting fra mit badeværelse, så kig ind :-)
 
Har du også "mærkelige" ting på dit badeværelse?

mandag den 10. september 2012

Katrines abe

I går blev min fætters datter, Katrine, 2 år. Hun skulle selvfølgelig ha' en gave. Jeg elsker, når jeg kan få afløb for mine tøse-tutte-nutte tilbøjeligheder. Min datter er vokset fra det, og sønnen gider jo ikke have tøseting. Så i gang måtte jeg med det lyserøde bomuldsgarn. Jeg var også ret tæt på at kaste mig ud i noget med et tylskørt, men det blev det dog ikke til. Men pakken skulle selvfølgelig også ose af lille-pige gave. Og det kom den til:


Og hvad var der så i pakken, tænker du sikkert. Denne her:


Før afsendelse skulle den selvfølgelig lige posere :-)


Jeg er selv helt vild med den, og man skal jo ikke give noget væk, som man ikke gerne selv ville eje :-) Den er nem at hækle. Normalt afholder jeg mig fra at hækle (små) dyr, for det, der tager mest tid, er monteringen, og det er ikke en af mine yndlingsbeskæftigelser, kan jeg afsløre...... Det er dog til at overskue med abekatten her. Opskriften har jeg fundet lige her. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har hæklet sådan en abe.

Fra pålidelig kilde (Katrines mor) lyder det, at Katrine er meget glad for sin abekat, og det var jo lige dét, der var meningen :-)

søndag den 9. september 2012

Ny Coelho bog - jubiiii!!!!

Siden jeg for omkring 20 - 25 år siden fik min første Paulo Coelho bog (Alkymisten) forærende af en veninde, har jeg været vild med hans bøger. Han er ubestridt min yndlingsforfatter. Jeg har alle hans bøger (dem, der er oversat til dansk), og jeg kan varmt anbefale dem alle. Coelho er en af verdens mest læste forfattere. Hans bøger er oversat til 73 sprog og er solgt i mere end 135 millioner eksemplarer. Alligevel støder jeg på mennesker, der aldrig har hørt om ham. Forhåbentlig kan dette blogindlæg rette lidt op på det. Hans romaner har bund i hans egen måde at leve på - i nuet. At leve sine drømme ud. At se verden omkring dig. Jeg kan kun sige, at hvis du ikke har læst Coelho endnu, så er i dag en glimrende dag at starte :-) Der er altid noget at blive klog(ere) af.

 
Nu er der så kommet en ny bog - Alef. På bagsiden står der: "Somme tider opstår behovet for forandring. Behovet for at genskabe dig selv. Sætte dig nye mål. Eksperimentere, opdage. Tro på dine drømme og erobre det ukendte. Stille spørgsmål og være bevidst. Føle dig levende. Så hvert øjeblik bliver en ny begyndelse. Der er dage, hvor vi spekulerer på, om vi er der, hvor vi ønsker at være, og gør det, vi ønsker at gøre. Alef, Paulo Coelhos nye roman, inviterer dig til at tage affære. Nogle bøger læser du, Alef oplever du."
 
Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig som et lille barn til at læse den? Det vidste min mand godt. Jeg havde nemlig tjek på, at den ville udkomme på dansk i denne måned, og det havde han hørt - og husket. Da jeg kom hjem fra arbejde i onsdags, lå der en lille pakke på bordet med et kort.
 
 
Og det var Alef. Og ja, den ligger der endnu. Manden spørger, om jeg ikke snart skal læse den, når jeg nu har fået den. Jo, det skal jeg. Men jeg har det med Coelho, som jeg har det med en fin æske chokolade: Den skal gemmes lidt - så holder den længere :-). Den skal nydes side for side. Så den ligger og venter til efterårsferien, hvor jeg vil indtage den på én gang (ok, dét gør jeg normalt ikke med chokoladen :-) Det er skønt at have noget så dejligt at glæde sig til. Når jeg har læst den, skal I nok få at høre, hvad jeg synes om den. Det skulle forbavse mig meget, hvis jeg ikke er begejstret, som jeg plejer.
 
Jeg håber, at jeg med dette indlæg har vist, at min mand faktisk er meget betænksom og fornuftig. Gårsdagens indlæg kunne måske give et andet indtryk :-)

lørdag den 8. september 2012

Fulde mænd og tømmermænd...... :-)

Jeg har faktisk en ting på hjerte i dag. Jeg funderer lidt over, hvorfor mænd er så ynkelige, dels når de er fulde, og dels når de dagen efter har tømmermænd. Min mand er i hvert fald. I går tog han til oktoberfest på Amager (allerede her går det jo helt galt......., for hvem f... gider tage til Amager og drikke øl til tyrolermusik??!! Til oktoberfest i september??) Det gjorde han. Sammen med barndomsvennerne. De mødes ca. en gang hver anden måned og skiftes til at arrangere et eller andet for de andre. I går var det så septemberfest med øl i literkrus, sauerkraut mit wurst, barmfagre kvindelige tjenere (og vist også en enkelt mand, der lignede Hansi Hinterseer.....), mænd i lederhosen og tyrolermusik udsat for ufti-ufti rytme. Tak for kaffe for et koncept, siger jeg bare. Her tænker jeg, de fleste kvinder var stået af. Men drengene nød det.

 

Nu ville tilfældet, at min datter på 18, der havde været med en veninde i Falconer Centret og se 'Anders', stod på Nørreport Station, da min mand (hendes papfar) og hans slæng kommer gående. De skal med samme tog til Køge. Min datter er dermed tvangsindlagt til at høre på disse fem meget fulde mænd hele vejen til Køge. Jeg skal ikke her gentage, hvad der kom ud ad hendes mund, da hun kom hjem, men hun var meget træt af fulde mænd, kan jeg afsløre :-) Ok - én af bemærkningerne kan I godt få: "Mænd over 30 burde bare overhovedet ikke drikke!"
Manden min kom stavrende hjem et par timer senere efter at have været på værtshus her i Køge med slænget. Det lykkedes ham næsten at vælte de to giraffer, vi har stående i gangen (de nøjedes med at vippe lidt rundt.......), og oppe i soveværelset snublede han (naturligvis....) over sengen. Han faldt forbavsende hurtigt i søvn.
Det blev morgen, og datteren skulle på arbejde. Manden min havde på vej hjem i toget lovet hende at stå op og lave morgenmad, inden hun skulle afsted. Det gjorde han skam også. Kropsholdningen var ikke til at tage fejl af: Let ludende gang og skuldrene godt op om ørerne. Han havde det lidt skidt, hvilket han slet ikke kunne forstå, "for jeg drak da kun 3 liter øl og lidt, da vi kom til Køge....." OMG!! 3 liter øl!! Liter!! Jeg var død, hvis det var mig. .. Jeg skal spare jer for detaljerne, men kan da afsløre, at han her til formiddag (efter en lille lur), måtte overgive sig og skille sig af med noget af maveindholdet ad samme vej, som det var kommet ind...... Ynkeligt, hvis I spørger mig :-). 


 
Han ved godt, at han ikke kommer uden om at blive nævnt på dagens blog. Det tager han helt roligt. Nu sover han igen :-)

søndag den 2. september 2012

Bare et lille indlæg.......

13 dage siden sidste blogindlæg fra min hånd..... Det er meget. Men sommerferien er jo slut, og i øjeblikket tager arbejdet rigtig meget af min tid. Selv om mine undervisningstimer ikke slutter senere end kl. 13.40, har jeg i øjeblikket møder eller kurser til kl. 16 - 17 op til tre gange om ugen. Når jeg så kommer hjem, er der ofte mødereferater og/eller mødeindkaldelser, som skal laves, og derefter er der forberedelse til næste dags undervisning. Den næste uge ser også sådan ud. I de sidste par uger har jeg også lavet årsplaner, men dem er jeg færdig med nu. Derfor, kære læser, har bloggen ligget lidt stille.

Jeg får dog ind i mellem tid til at hækle lidt, og lige i øjeblikket har jeg gang i hele to projekter på én gang. Det ene projekt er til mig selv, så det haster ikke. Det andet projekt skal gerne være færdigt på torsdag. Og det bliver det også. Om jeg så skal tage nætterne til hjælp.

Her er mine projekter i skøn forvirring:

 
I skal nok få lov at se de færdige resultater. Men ha' lige lidt tålmodighed :-)