søndag den 23. februar 2014

Der er forår i luften - og på hæklenålen

Der er forår i luften i dag. De små forårsbebudere pibler op ude i haven, solen skinner ind ad vinduerne og minder mig om, at jeg snart skal pudse vinduer (igen....). Imens finder jeg på denne sidste dag i Vinterferien forårsfarverne frem i garnbunken og lader mig inspirere til nye mønstre. I dag blev det til denne lille prøve:


Mønsteret lurede jeg af på YouTube i går aftes efter en blogrundfart. Når datterens sengetæppe (forhåbentlig snart) er færdigt, skal jeg jo i gang med et slumretæppe til mig selv, og det er ikke utænkeligt, at jeg kaster mig over dette - for mig - nye mønster.


Jeg tror dog, at det vil gøre sig bedre i 8/8 bomuldsgarn/evt. uld på en større hæklenål - så går det også hurtigere ;-) På den anden side ville det være et ret godt restegarnsprojekt....... Nå, det kan jeg jo tænke lidt over, mens jeg hækler videre på sengetæppet.........

lørdag den 22. februar 2014

En ny bøjle - nu med Poscatuscher

Som den faste læser af bloggen vil vide, har jeg en svaghed for bøjler. Ikke alle bøjler, men de mere pusseløjerlige af slagsen. Dem, der ikke findes så mange af. Jeg har selv gennem tiden dekoreret en del bøjler med decoupage og hækling, og jeg samler også på de gamle af slagsen med kloge ord og fletværk. 

Du kan se mine tidligere indlæg om bøjler herherher og her.

I dag "opfandt" jeg så en ny dekoration: Tegning med Poscatuscher.

Det kom der denne bøjle ud af:


Sådan ser den ud på den ene side.


Og sådan ser den ud på den anden side:



Jeg er mest tilfreds med den blå blomsterranke, og heldigvis bestemmer jeg jo selv, hvilken vej bøjlen skal hænge :-)


Hvis du selv skulle få lyst til at kaste dig over et lignende projekt, er opskriften følgende:

1. Mal en bøjle med hvid maling (jeg har brugt træmaling) et par gange. Lad malingen tørre mellem hvert lag.

2. Find dine Poscatuscher frem. Mal med én farve ad gangen og lad den tørre, før du går i gang med en ny farve.

3. Mine Poscatusser har forskellige tykkelser. Brug en tynd, når du skal tegne fx stilke og blade.

4. Lad bøjlen tørre helt og giv den så en gang lak (Poscatusherne er vandbaserede, så jeg kunne være bange for, at de smitter af på tøjet, hvis de ikke får lak). Jeg har brugt limlak til decoupage, for det var, hvad jeg havde i huset, og det fungerer fint ved jeg fra mine andre bøjleprojekter.

5. Lad lakken/limlakken tørre et par dage, før du hænger tøj på bøjlen.

God fornøjelse og husk: Livet er for kort til kedelige bøjler! ;-)

fredag den 21. februar 2014

Så fik jeg gang i maleriet igen :-)

Jeg har længe haft stående i min profiltekst, at jeg maler. Det gjorde jeg også meget på et tidspunkt, men det har ligget stille i nogle år. Indtil i går. Jeg har gået rundt om lærreder, pensler og maling i et stykke tid, men der var altid en undskyldning for ikke at gribe penslen. 
I onsdags var jeg på besøg hos en veninde sammen med en anden veninde. De maler begge to - og af og til sammen. I onsdags var der også gang i penslerne, og de spurgte, om jeg ikke også ville male. Det ville jeg ikke. Jeg skal have tid til fordybelsen. Det havde jeg i går, så jeg fandt det hele frem. Mand og søn tog til Lyngby for at hente en fødselsdagsgave, så jeg havde huset og tiden for mig selv. 

For fem år siden gik jeg i stå med dette maleri:


Det var et meget "tænkt" maleri af min søn med bl.a. afrikanske symboler. Men der var en del, der ikke fungerede i maleriet. Kompositionen blandt andet. Det fik lov at hænge længe, så jeg kunne få nye idéer til at komme videre med med det. En morgen vågnede jeg op og fandt ud af, hvad det var, der først og fremmest IKKE fungerede. Jeg havde jo fremstillet min søn som hvid. En detalje, jeg slet ikke havde set, fordi baggrunden jo var delvist brun..... Virkelig mærkeligt.......

Da man jo skal rejse sig dér, hvor man er faldet, var det det maleri, der i går blev sat på staffeliet. Selv om jeg havde brugt mange timer på maleriet, var det ikke svært at male det over og komme i gang igen. Udvalget af maling og pensler var begrænset, men jeg klarede det alligevel.

Efter ca. fire timers koncentreret arbejde så det sådan ud:


Det var virkelig underligt, at jeg efter fem år stort set uden en pensel i hånden, kunne sætte mig ned og male sådan. Der var et tidspunkt på ca. 10 minutter, hvor ALT bare gik op i en højere enhed, og jeg følte, at jeg ikke kunne gøre noget forkert. En ret fantastisk oplevelse....... Resten af tiden (som var ca. 7 timer i alt....) var det bare hårdt arbejde og håndværk.

Manden og sønnen kom hjem, og da sønnike så sig selv på lærredet, blev han både glad over, at jeg malede ham og overrasket over, at hans mor kunne male sådan :-) 

Jeg lurede lidt på, hvordan baggrunden skulle være, og sønnike og jeg fandt frem til, at regnbuefarver ville være godt, så det gik jeg i gang med:


Det var så den del af det, der var ret kedelig :-)

Efter nogle timer med adskillige lag, tørren med hårtørreren og blanding af farver, blev jeg færdig:


Sønnike sad ved siden af mig og spurgte, hvordan jeg gjorde. Jeg prøvede at forklare, men det er jo ikke så let at forklare. Men jeg kunne fortælle ham, at noget af det sværeste var at vide, hvornår maleriet er færdigt. Hvornår man bare skal beslutte sig for, at sådan bli'r det! Og sådan her blev mit maleri altså. Sønnike vil gerne have det op at hænge på sit værelse. "Så behøver jeg ikke at kigge mig i spejlet!" sagde han.
Og det er vel den bedste ros, jeg kan få :-)

onsdag den 5. februar 2014

Så hoppede der lige et par kaniner af hæklenålen :-)

To (ja faktisk tre, for de to er gift med hinanden) af mine kollegaer blev forældre til to dejlige drenge for ca. tre uger siden. Endda samme dag. Det måtte jeg naturligvis lige gøre noget ved, da jeg er i team med begge fædrene. Og det blev altså til disse to - hvis jeg selv skal sige det - ret nuttede kaniner efter eget design:



Den lyseblå fik Willfred, og han er rigtig glad for den, har jeg set :-)


Og sådan ser den ud uden hætten.


Cornelius fik den støvede grønne, og hans far var i hvert fald begejstret :-)


Begge kaniner fik mit mærke på bagdelen :-)

Hætten til Willfred og Cornelius kaniner voldte mig lidt besvær, men da den er prikken over i'et, måtte jeg lægge hovedet i blød, og efter et par forsøg lykkedes det. 

Jeg har naturligvis lavet en opskrift, så jeg en anden gang kan hækle en kanin til en ny verdensborger.


tirsdag den 4. februar 2014

Hæklet sengetæppe - status # 3

I skal da lige have en status på sengetæppet til min datter. I december var jeg nået så langt:


Og nu er jeg kommet SÅ langt:


Det må vist siges at være omkring halvvejs - jubii!!

Jeg har nu bestilt garn til resten af tæppet og mit mål om at blive færdig til juni ser ud til at lykkes.


Når jeg kigger på tæppet, kan jeg slet ikke forstå, at jeg har hæklet det hele. Hver stribe tager ca. 4 timer at hækle, så der ligger MANGE timers arbejde her. Men, som sagt, skal jeg bruge mindst lige så mange timer på resten. Og jeg gør det jo gerne, for tæppet er til min datter, der selv har valgt farverne.


Det er i øvrigt et dejligt mønster at hækle. Jeg hygger mig med det, hver gang jeg tager det i hænderne og har (vist) også besluttet, at jeg skal i gang med et tæppe til mig selv, når jeg er færdig med dette. Dog kun et slumretæppe, så det bliver knap så stort. Og det bedste af det hele: Jeg skal SELV vælge farverne :-)

søndag den 2. februar 2014

(Kartoffel)tryk

I denne uge var vi nogle kollegaer, der mødtes privat for at afprøve forskellige trykteknikker. Mest for sjov, men også for at få idéer til vores undervisning. Jeg havde taget forskellige materialer med, jeg skulle afprøve. 


Først kastede jeg mig over diverse frugter og grøntsager. Her et æble.


Så kom turen til en mandarin:


Det blev ret godt, synes jeg.


Jo mindre maling, jo bedre tryk, fandt jeg ud af - detaljerne kommer meget bedre frem.


Et løg gav også ret fine tryk.


Der var gang i mange forskellige farver, værktøj og grøntsager.


Her har jeg gang i en kartoffel. Forskellige slags værktøj blev afprøvet. Det var ikke alt sammen lige let at arbejde med.


Et uddrag af Jettes forskellige kartoffeltryk.


Jeg forsøgte mig også med tryk af et stykke stof med indvævede metaltråde. Det blev meget diffust, men vil sikkert egne sig udmærket som fx baggrund på et lærred.


Maria forsøgte sig med linoleumstryk, og det blev da også ret flot!

Jeg kan på det varmeste anbefale den slags hyggelige eftermiddage i gode kollegaers selskab :-)