mandag den 30. december 2013

Hæklet sengetæppe - status # 2

Så er gaverne pakket op, julemaden spist, julefrokosterne overstået, og julepynten ryddet af vejen. Det betyder lidt mere luft til de kreative aktiviteter. De sidste par dage har jeg fået hæklet på Sengetæppet. Det sengetæppe, som indtil videre er mit livs hækleprojekt.

Der har været lidt "knas" med garndepoterne - forstået sådan, at min sædvanlige garnpusher pludselig løb tør for en af farverne. Jeg var derfor nødt til at bestille et andet sted. Det betød så, at jeg ikke kunne få garnet i samme indfarvning, men det ses ikke, når musikken spiller ;-)

Sidst, jeg skrev om Sengetæppet (d. 27. oktober), var jeg kommet så langt:


Og nu er jeg kommet så langt:


Jeg tænker, at jeg har hæklet omkring 1/3 nu. Jeg synes stadig, det er et hyggeligt projekt, men jeg må indrømme, at det er ved at være lidt besværligt at have med rundt. Jeg har det med på arbejde og hækler i pauserne, men det tager efterhånden noget tid at pakke det sammen, så det er ikke meget, jeg får hæklet dér. Men så længe jeg får hæklet bare lidt hver dag, så får det vel en ende :-)


Billedet her er taget her til morgen. Som I kan se, har jeg glemt at pakke nissefar i hjørnet ned. Glemmer du også altid en enkelt nisse, når du pakker dit julepynt ned? :-)

onsdag den 18. december 2013

Jeg har vundet (endnu) en give away! :-D

Jeg er mere end almindeligt heldig for tiden, synes jeg. Det er ikke længe siden, jeg sidst vandt en give away (og jeg har faktisk vundet endnu én, som jeg viser her på bloggen, når jeg modtager den), men nu har jeg altså været heldig igen :-) 

Hos Havets Sus vandt jeg et gavekort på 300 kr. til Frkmage.dk. Se bare her.

Frkmage.dk kan du tjekke ud lige her.

Det er da dejligt med sådan en tidlig julegave til sig selv :-)

Jeg har brugt gavekortet til dette:


To viskestykker, en Johannes med flag fra Medusa, et Tillykke skilt og en lysestage med plads til bedelys fra Ib Laursen.

Dejligt med lækre, nye sager til hjemmet :-)

søndag den 15. december 2013

Fantastiske nisser fra Nepal!

Normalt reklamerer jeg ikke på min blog (og dette indlæg er ikke sponsoreret - jeg har selv fundet og betalt mine nisser), men disse nisser er jeg nødt til at dele med jer:


Jeg synes, de er SÅ skønne! De er lavet af filtet uld og passer lige til juletræet. Jeg faldt for julemanden med verdenskortet, Pippinissen og afronissen, men der er flere at vælge mellem.

Du finder dem her hos CareTrade.dk, hvor du også finder mange andre spændende ting.

Som jeg har skrevet før, holder jeg meget af at pynte op med pynt, der også afspejler kulturen fra Adams fødeland, Nigeria, så jeg blev rigtig glad, da jeg fandt afronissen:


Se lige alle detaljerne med halskæden og perlerne i håret :-)


Og Pippi er da også noget så skøn!


Jeg elsker julemandens ansigtsudtryk :-)


Og verdenskortet er helt ægte :-)


Nisser uden grænser - genialt navn :-)

Og når du køber en nisse støtter du projektet, som giver arbejde til tibetanske flygtninge i Nepal. What's not to love?

Og det var så mit indlæg nr. 250 her på bloggen, kan jeg se i "maskinrummet" :-)

onsdag den 4. december 2013

Adventskrans med hæklede vedhæng

Ja, jeg ved godt, at jeg er tre dage for sent på den med dette blogindlæg, men jeg synes alligevel, I skal se min adventskrans.

Selve "kransen" er lavet af hvidt metal og er egentlig nok beregnet til at stå på et bord. Det har den også gjort i en del år, men da vi ikke har så meget bordplads, syntes jeg hele tiden, jeg gik og flyttede rundt på den. Lidt frustrerende, når den kun skulle tændes fire gange........

Sidste år fik jeg en åbenbaring og fandt på at hænge den op i loftet, og det skulle jeg jo bare have gjort for mange år siden, for det ser noget så smukt ud, synes jeg :-)

Adventskransen er købt i en butik, der desværre ikke findes mere, men før i tiden lå på Torvet i Køge - Flora fra Nora. Det var den mest fantastiske butik - særligt ved juletid. Samme sted købte jeg nogle meter kunstigt "gran" - meget småt, men fint at sno om adventskransen.


Jeg har hængt adventskransen op i lilla bånd med hvide prikker. Lilla passer godt til stuen, og så er det jo adventstidens farve i den kristne kirke (ved jeg fra min tid i Køge Kirkes Pigekor).

På "fødderne" af adventskransen har jeg hængt fire små figurer, jeg har hæklet:


Rudolf her hæklede jeg sidste år. Opskriften fandt jeg lige her.

Peberkagemanden her har jeg hæklet i år. Optimalt skulle han nok have været lidt mørkere brun, men han skulle jo passe til Rudolf :-) 


Han er rigtig hyggelig, synes jeg. Opskriften finder du her.

Et hjerte hører også julen til, synes jeg. Og hjerter findes der jo utallige opskrifter på i Blogland. Jeg valgte dette hjerte:


Opskriften på hjertet finder du her.

Min datter bestemte, at den sidste figur skulle være en pakke:


Og den opskrift kan du finde her, hvor du i øvrigt også kan finde opskriften på et hæklet juletræ, der også var med i overvejelserne, men ikke rigtigt passede ind i mit farvetema.

Jeg må sige, at jeg nu har en adventskrans, der er en (hækle)blogger værdig :-)

Hvad synes du - er den for utraditionel?

søndag den 1. december 2013

Og vinderen af bøjlerne blev.........

Så blev det 1. december! Første dag i julemåneden, første søndag i advent og - dagen for trækning af min give away!


Der var 13, der gerne ville være med:


Sedlerne blev omhyggeligt foldet.....


.....og puttet i Adams juleslikdåse med den fiskende engel på:


Og så var alt klar til den store lodtrækning :-)


Indrømmet - der var plads til flere lodder..... ;-)


Adam - stadig iført nattøj og i dagens anledning nissehue - trak den heldige vinder, som er:


Jeg ved, hvor meget Sussi har ønsket sig at vinde (og selv om hun forsøgte sig med endnu en kommentar i går aftes, fik hun altså kun ét lod som alle jer andre :-) ), og minsandten om hun ikke gjorde det!

Hjertelig tillykke, Sussi!

Skriv lige til mig, om jeg skal sende bøjlerne til dig, eller du alligevel skal til Køge i nærmeste fremtid :-)

1000 tak til jer, som deltog! Det betyder meget for mig, at I havde lyst.
Og så har jeg endda været så heldig at få en fast læser mere. Dejligt!

Rigtig god første søndag i advent til jer alle!