Årets julekort på et hængende hår

Uhhh, hvor jeg synes, tiden flyver afsted! Nu er december allerede ved at være slut, og når sandheden skal frem, nåede julestemningen aldrig helt at indfinde sig hos mig trods utallige forsøg på at finde den: Julesmåkagebagning med mand og begge børn, aflytning og dansning til Michael Bublés julecd, moderat julepyntning af hjemmet, indkøb af julegaver, højtlæsning af 'Peters Jul', julegudstjeneste med yndlingspræsten, Juleaften hos min mands bedsteforældre med hele familien, julemad og dans om træet. Det er noget underligt noget, det med julestemning. Det er jo en følelse, der enten er der, eller ikke er der. Men hyggelig har hele december været!

Som I kan læse, gjorde jeg, hvad jeg kunne. Og jeg skrev naturligvis også julekort! Denne tradition, der tilsyneladende er ved at uddø til fordel for mails og Facebookhilsner, nyder jeg meget at holde fast i.
Siden min datter blev født for 20½ år siden, har jeg sendt julekort ud med billeder af mine børn. Det kan du fx se her. Denne tradition sluttede i år, da mine unger ikke længere gad at stille op til årets julekort. Der har været signaler i den retning de senere år, men nu var det altså slut, og det respekterer jeg naturligvis. Det er da flot, at min datter i 19 år har gidet stille op, og min søn har været med i 7 år. 

Hvad gør man så, når man alligevel gerne vil sende et personligt julekort?
Man gør fx sådan her:

Hele den hjemmeboende familie samlet om juletræet/romanescokålen :-)

Et julekort, som blev givet til en dejlig kollega,

og her julekortet til svigerforældrene. 

Der blev sendt mange flere, end de her viste julekort. Også nogle helt almindelige julekort. For kreativitet ta'r tid, og jeg var kommet for sent i gang til at kunne sende sådanne kort til hele familien, kollegaerne, venner og bekendte.

Alle kort var beklædt med et stykke plastic, der var syet fast på forsiden på symaskinen. I plasticlommen havde jeg fyldt "huller" fra hulmaskinen. Dette skulle ligne sne, der falder, når man ryster kortet :-) Bogstaverne havde jeg købt i den lokale 'Bog & Idé'. På bagsiden havde jeg skrevet min/vores hilsen.

Julekortene blev sendt til tiden, selv om I først får dem at se nu,
hvor året er ved at rinde ud ;-)

Julekort på den "gammeldags" facon

Jeg holder meget af julekort. Altså den gammeldags af slagsen. Dem, i en kurvert med et frimærke på, som jeg henter i min postkasse. Dem, som nogen har brugt tid på at finde/lave, skrive og sende. Og jeg gemmer dem. I en af mine julekasser ligger en efterhånden ret stor pose med de julekort, jeg har fået igennem mange år. Især holder jeg af dem, der er hjemmelavede. Her kan du se et lille udsnit af nogle af de særlige julekort, jeg har fået:

 

Som du ser, er her julekort af alle slags: Malede, klippede, broderede, tegnede, med silketryk og sågar et, der er syet på symaskine. Alle fantastisk flotte og med kærlige tanker bag.

 

Siden jeg for nu 18 år siden første gang skulle fejre jul som mor, har jeg sammen med en rigtig god veninde lavet julekort med billeder af mine børn - ja, dengang var der jo kun Emma :-) Det er en tradition, som jeg holder meget af. I de første mange år var det min veninde, der tog billederne til julekortet, og julekortene har været igennem mange temaer gennem årene. Familien har glædet sig til at modtage årets julekort. Traditionen har endda været så sjov, at den fik en hel tale til Emmas konfirmation af min gode veninde :-)

 

Siden Adam kom til, har jeg selv taget billederne til årets julekort. Ikke fordi min veninde ikke længere kunne tage billeder (det kan hun!), men fordi jeg på det tidspunkt omsider fik et kamera, der kunne løfte opgaven.

Årets julekort er lidt et brud med traditionen, idet Emmas kæreste i år er med. Det faldt helt naturligt, da han er blevet en del af familien.

I år havde Adam bestemt lokationen - den store sten ved legepladsen. Vejret kom helt af sig selv, og alle kunne samles ved dagslys, så alt gik op i en højere enhed. Intet er instrueret - ungerne satte sig på stenen, øjeblikket indfandt sig, og jeg trykkede på knappen. As simple as that! (Sådan har det ikke altid været, skal jeg vel så retfærdigvis sige.......).

Og her er så årets julefoto:

 

 

Jeg laver selv julekortene på samme måde, som jeg laver gavemærker (se forrige indlæg). Og det kom i sin helhed til at se sådan ud:

 

 

En tradition, som jeg helt sikkert vil holde fast i, så længe mine unger synes, det er sjovt, og det gør de heldigvis endnu :-)