fredag den 19. september 2014

Hæklede fisk

Der er jo ikke grænser for, hvad der kan hækles. Jeg er medlem af diverse hæklefora på Facebook, og der ser jeg eksempler på netop det. Af og til tænker jeg dog: Det er ikke alt, der KAN hækles, der SKAL hækles...... 

Første gang jeg så opskriften på disse fisk, tænkte jeg måske lige netop det. Men så fik jeg kigget ind hos Lise Halager lige her, og så skiftede jeg mening og fik en idé til, hvordan jeg kunne bruge fiskene.

Her ser du mine udgaver af fiskene:


Det petroleumsfarvede garn og den turkisblå snor til ophæng af fiskene
 er valgt, så det passer til maleriet.


Maleriet hænger på mit badeværelse og er malet af min skønne kollega, Joan Jensen. Du kan se en del af Joans malerier her på hendes website. Jeg synes, at maleriet og fiskene klæder hinanden.

Jeg forsøgte mig også for første gang med at hækle legetøj til vores katte, Sylvester og Felix. Det blev til denne fisk:


Jeg havde læst om kattemynte, som bl.a. skulle være godt at komme i kattelegetøj for at gøre kattene mere interesserede. Jeg investerede derfor i lidt kattemynte, som jeg puttede i fisken, før jeg hæklede den færdig.


Kattemynten lugter lidt specielt. Jeg var spændt på, om kattene blev helt euforiske, som jeg havde læst nogle steder, at de ville blive, når de lugtede til det. Det blev de ikke, kan jeg så afsløre.........


Faktisk var de fuldstændigt ligeglade -
begge to:


Efterfølgende har de da haft fat i fisken, men interessen er ikke overvældende. 

Hvis der er nogen af jer derude i Blogland, der har erfaring med andre former for katteurt, der har en bedre effekt, hører jeg gerne fra jer :-)

Opskriften på fiskene finder du lige her.

4 kommentarer:

  1. Jeg elsker de hæklede fisk, men jeg har endnu ikke selv været i gang med dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, de er søde, Anja - og så er de hurtigt lavet :-)
      Kh Lotte

      Slet
  2. Sjove fisk. Der er virkelig muligheder i det hækling der.
    Det eneste som virkelig tiltrækker min kat er en mus eller en fugl, men det er vel lige lovlig mærkeligt som indhold i hæklede fisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er uanede mængder af muligheder i hækling, Stella :-D
      Jeg er tilbøjelig til at give dig ret: Mus og fugl vil være lige lovligt mærkeligt indhold i de hæklede fisk.
      Kh Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)