Viser opslag med etiketten TV. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten TV. Vis alle opslag

torsdag den 21. marts 2013

Mine 11 minutters berømmelse :-)

Nåmen, jeg lovede jo at holde jer informeret (se forrige indlæg, hvis du skulle have glemt det ;-)) Og jeg skal da lige love for, at der er sket ting! Jeg tror nu alvorligt på, at der findes en medieplanet, for tirsdag eftermiddag blev jeg igen ringet op af en tilrettelægger fra DR2 Morgen, der ville have mig med i deres program. Igen på baggrund af mit læserbrev her på bloggen (som senere  også blev sendt til Politikens netavis). Denne gang havde jeg mulighed for at bede om fri, før jeg sagde ja tak. Hvor mange gange i livet får man lige en second chance i forhold til sådan et tilbud?? Jeg fik fri, og i går morges begav jeg mig afsted mod DR Byen. Da jeg kom, fik jeg et adgangstegn:


Derefter blev jeg af en "runner" fulgt i "Sminken", og jeg skal da lige love for, at de damer kan deres kram: "Hvordan vil du se ud?", blev jeg spurgt. Mig, der normalt kun bruger 5 minutter på makeup om morgenen - lidt mascara og lidt rouge. "Tjaoo, jeg vil i hvert fald gerne ligne mig selv og helst ikke en dulle på vej til fest", svarede jeg, hvorefter hun tog fat. Bl.a. fik jeg sprøjtet pudder i ansigtet - meget speciel fornemmelse. Da hun var færdig, lignede jeg en 10 år yngre udgave af mig selv (jeg skal klart have købt noget af det dér til at komme på de sorte rande under øjnene......) og var ret tilfreds med resultatet. Derefter talte jeg lidt med min kombattant, inden vi begge blev påført mikrofoner. Så var vi klar.

Hvordan det gik, kan du se her:


Det var mine 11 minutters berømmelse. Er det ikke 15, man normalt har på et liv? Så har jeg stadig 4 minutter til gode ;-)