Et nyt tæppe på hæklenålen

Sidste år ved denne tid fik jeg Arne og Carlos 'Håndarbejde i haven' i fødselsdagsgave. På det tidspunkt var jeg i gang med mit livs hækleprojekt - sengetæppet til min datter (det kan du se lige her). Sengetæppet blev jeg færdig med i juni, og derefter havde jeg brug for en pause fra de store hækleprojekter. Men faktisk har jeg savnet det, når nu sandheden skal frem.
D. 29. september startede jeg så på Arne og Carlos Primulatæppe:

Det var den spæde start :-) Blomsterne hækles færdig, idet man hækler den yderste række, der samtidig er selve sammenhæklingen af blomsterne. Først hækler man en masse cirkler, der ser sådan ud:

Jeg har igennem længere tid været på "jagt" efter poser med uldbroderigarn i diverse genbrugsbutikker, og jeg har været heldig at få fingre i to store poser til kun 70 kr. ialt. Jeg har måttet supplere med uldgarn købt i garnforretninger for at være sikker på at få et ensartet udtryk i hele tæppet. Alligevel får mit tæppe et dejligt multikoloreret udtryk, synes jeg:

Jeg hækler efter nogle få regler:

En farve må ikke støde op til samme farve noget sted.

Jeg bruger ikke brune nuancer og sort.

Nu er jeg kommet så langt:

Det er ca. 1/3 af tæppets størrelse, når det er færdigt. Jeg mangler dog de halve blomster, og til sidst skal der også hækles kant rundt om tæppet.

Jeg har ikke travlt. Dette tæppe må godt tage sin tid. Det skal bare være færdigt til foråret, og det bliver det også uden hastværk. Herefter får det sin faste plads i sofaen i kolonihavehuset, hvor det kommer til at passe perfekt ind. Manden min glæder sig allerede til at tage den første lur under tæppet :-)

Og som du kan se her, er der også en anden, der lurer på, hvornår tæppet er færdigt:

Jeg har lige ligget herhjemme med ondt i halsen og feber og derefter en virus på stemmen, så jeg ikke kunne tale. Til gengæld har jeg hæklet, når jeg ikke har sovet. Det fik mig til at tænke over, hvad jeg helst ville undvære: Stemmen eller evnen til at bruge mine hænder og bl.a. hækle. Stemmen bruger jeg jo i høj grad i mit job som lærer, men for mig er det også helt essentielt at kunne bruge mine hænder til bl.a. håndarbejde. I jobbet som lærer ser man sjældent et fysisk resultat, og det har jeg brug for. Jeg har brug for at sætte spor.

Heldigvis skal jeg ikke tage stilling til dette dilemma :-)