Heldagsskole - nej tak

Normalt skriver jeg ikke så meget om mit arbejde som lærer her på bloggen, men dette indlæg har ligget og boblet længe, så nu må det ud: 

Jeg er 47 år og lærer på nu 10. år. Før jeg læste til lærer, var jeg ansat i 13 år i en stor delvist privatejet virksomhed, så jeg kender også til det private arbejdsmarked.

I øjeblikket er der stor debat om regeringens forslag om at lave folkeskolen om til en heldagsskole. Lærerne har ikke været inddraget i dialogen, før regeringen kom med deres forslag, men jeg vil med dette indlæg gerne komme med mit bidrag til debatten.

Argumenterne for og imod heldagsskolen bølger frem og tilbage på begge sider. Mange elever er imod tanken, for hvornår skal de så dyrke deres fritidsaktiviteter? Nogle forældre er for idéen, for eleverne kan lige så godt klare deres lektier på skolen.

Jeg tror ikke, heldagsskolen er en god idé. Jeg ser et samfund for mig, hvor forældrene skal arbejde så meget som muligt for at tjene penge til sig selv og Danmark. Imens bliver deres børn klogere i heldagsskolen. Skolen sørger for, at eleverne lærer alt det, der skal til for at blive en god samfundsborger, og forældrene kan slippe dette ansvar og koncentrere sig som at tjene penge.

Allerede nu ser jeg elever, hvis forældre ikke tager deres børns skolegang alvorligt. Forældre, der maksimalt er sammen med deres børn 4 timer om dagen. Forældre, der ikke træder i karakter, fordi de ikke vil tage nødvendige konflikter med deres børn, når de har så få timer sammen. Det mærker jeg tydeligt næsten hver dag i skolen. For så bliver det mig, der skal tage konflikten med eleven. Om almen omgangstone, om manglende lektier o.s.v. Her kunne jeg ønske mig, at diskussionerne var af faglig karakter, men det er de ikke altid.

Hvornår får forældrene tid til at præge deres børn? Hvornår skal forældrene videregive deres værdier til deres børn? Hvordan kan vi få forældrene til at tage ansvar for deres børns skolegang, hvis det bliver skolen, der skal læse lektier med deres børn? Alle ved, at børn har brug for ansvarlige voksne og rollemodeller omkring sig, og det er vi lærere i høj grad, men hvor er forældrene? Indretter vi ikke med dette forslag samfundet forkert? I de 10 år et dansk barn går i skole, vil lærerne være de voksne, der har været mest sammen med barnet. Er det i orden? Er det derfor, forældre får børn? Selvfølgelig skal børn gå i skole, og selvfølgelig skal forældre gå på arbejde, men børn skal også være hjemme hos deres forældre! Forældre skal tage ansvar for deres børns skole, som lærere skal tage ansvar for elevernes læring.
I mange år har opgaver som fx seksualvejledning og færdselslære været en del af skolens opgave, og vi har som lærere taget det ansvar på os. Men hjemme hos mig, har jeg altså selv stået for dette. Helt naturligt. Jeg har aldrig forstået, hvorfor det er skolens opgave. Men det er det. Og aldrig har jeg set så mange elever køre så dårligt på cykel – til fare for dem selv. Hvis de altså cykler i skole og ikke bliver kørt i skole hver dag.

Jeg ser i min hverdag mange børn, som siges at komme fra velstillede hjem, der i min optik i virkeligheden er omsorgssvigtede. De mangler tid med deres forældre. De har alle materielle goder – nogle af eleverne har flere elektroniske dimser, end jeg har – men de har lidt reel kontakt til deres forældre. De kommer for sent i seng. De får lov at se TV programmer, som slet ikke passer til deres aldersgruppe – måske, fordi de selv har TV på værelset, og forældrene ikke ved, hvad deres børn ser, eller også fordi, deres forældre ikke vil tage konflikten.

Hvad vil jeg sige med det? Jeg tror, at hvis forældrene ikke vågner op (nogle ER vågne – det er ikke dem, dette indlæg i debatten handler om), træder i karakter og tager deres forældrerolle alvorligt, så vil vi se endnu flere elever, der tabes. Og de reddes ikke af heldagsskolen – tværtimod. Børn har brug for at have deres forældre som rollemodeller, og det kan man ikke være på afstand.

Så vil nogen sige, at nogle børn har forældre, der ikke er i stand til at være rollemodeller, og netop disse børn har brug for heldagsskolen. Det kan der være noget om. Andre børn kan af andre årsager have brug for at gå i en heldagsskole. Men skal alle folkeskoler laves om til heldagsskoler af disse grunde? Nej, det synes jeg ikke. Så kan man lave heldagsskoler, hvor der er behov for dem, men at ændre hele skolestrukturen er misforstået.

Jeg tænker, at vi har brug for en debat om, hvordan samfundet bør indrettes, for som det er nu, arbejder alt for mange mennesker alt for meget, og det går ud over deres børn.

Er heldagsskolen i virkeligheden et forslag, der skal fremme Danmarks konkurrenceevne? Man skulle tro det. Ligesom planer om døgnåbne institutioner, hvor børnene kan overnatte? I min optik er begge dele himmelråbende forkert og langt fra mine værdier.

Jeg kunne godt tænke mig, at debatten om heldagsskolen i høj grad også blev en debat om værdier og om, hvad det er for et samfund, vi ønsker, og hvilke mennesker vi ønsker, vores børn skal vokse op til at blive.