torsdag den 6. september 2018

Hvad skal vi med alle de valg?

Jeg har længe gået med nogle tanker omkring det at vælge. Tankerne er nu kommet på skrift. Indlægget er også sendt til Politiken. Så må vi se, om de vælger at bringe det.
Uanset hvad, kan du læse mine tanker om valg lige her:

Hvad skal vi med alle de valg?

Hvornår har du sidst skullet vælge noget? Du tænker sikkert ikke længere over det, når du vælger. Med mindre det er et af livets helt store valg, du har været ude i.

Jeg tænker tit på, at på at livets store valg må have været nærmest fraværende ”i gamle dage” – i bondesamfundet. Dengang alle blev født og voksede op på en gård. Hvor alle kendte deres plads, og alle vidste, hvad der blev forventet af dem, hvad enten det var at arve gården eller at blive giftet bort til nabosønnen. Man gjorde, hvad man var født til.

Nu er individets ret til selv at vælge det vigtigste: At vælge karriere, at vælge job, at vælge bopæl, at vælge ægtefælle – alt. Det er en frihed, men det er også en byrde. Som at gå ned i Brugsen og skulle købe tandpasta. Hvilken en skal jeg købe? Hvilken er bedst? Er der hormonforstyrrende stoffer i nogle af dem? Hvilke? Hvilken smag, vil jeg have? Hvor meget skum? Hvad må den koste? Hvilken farve skal den have? Skal farven passe til farven på tandbørsten? Valg, valg, valg.
  
Vi kan vælge at skifte navn. Før hed man et af bedsteforældrenes navne til fornavn og farens navn tilsat -datter eller -søn til efternavn. Ikke så meget pis. Nu kan ens barn hedde lige, hvad man har lyst til. Nærmest hele krydderihylden og botanikken er også i spil (Paprika, Timian, Kamille, Anemone osv.). Valg, valg, valg.

Hvis man ikke kan få børn af naturlig vej, er der flere valg: Adoption, æg- og sæddonation, insemination, reagensglasmetoden, rugemor, og hvad det hedder alt sammen. Valg, valg, valg.

Vi er alle produkter af vores valg. Vi må leve med konsekvenserne.
Nogle valgte ”den rigtige” partner i første forsøg. Andre af os må igennem en eller flere skilsmisser, før vi omsider vælger ”den rigtige”. Andre finder aldrig ”den rigtige”.
Nogle købte hus på det rigtige tidspunkt, på det rigtige sted, til den rigtige pris, i det rigtige kvarter. Andre af os nåede aldrig dertil. Turde ikke, kunne ikke, ville ikke. Valg, valg, valg.

Bliver vi lykkelige af alle de valg? Man fristes til at spørge: Hvad er alternativet? Ikke at have nogle valg? At andre bestemmer for os? Er det muligt ikke at vælge? Kan vi gå tilbage til fortidens principper? Kan vi det? Næppe. Men der må findes en middelvej. Men vi er selv nødt til at lede efter den. Vi er selv nødt til at VÆLGE den.
 
Vores valg definerer, hvem vi er. Danner vores identitet. Og viser, at vi er i stand til at vælge. Men hvem siger, at vi er det? Hvem siger, at vi gider vælge? Jeg har fx aldrig bedt om at have valget mellem 20 forskellige tandpastaer. Faktisk kunne jeg godt tænke mig, at intelligente, kompetente mennesker med øjne for etik – ikke profit - undersøgte disse tandpastaer for mig og fjernede dem, der har unødvendige og uhensigtsmæssige stoffer tilsat, så jeg kunne vælge én tandpasta, der var god for mine tænder og mit helbred i det hele taget, og som var produceret med tanke på naturen og den verden, vi skal efterlade til næste generation. Mere har jeg ikke brug for. Det samme gælder i øvrigt alle de andre varer i supermarkedet.

Vi har også frihed til IKKE at vælge. Til IKKE at vælge den nyeste teknologi, til IKKE at vælge den nyeste mode, når vi klæder os på eller indretter vores hjem, frihed til IKKE at vælge at tro på de nyeste trends inden for ledelsesstil og forvaltning (hvornår opdager nogen fx, at New Public Management i bedste fald er Kejserens Nye Klæder og i værste fald ødelæggende?), frihed til at MÆRKE EFTER, hvad man rent faktisk trives med – både hvad angår ægtefælle, karriere, bopæl og - tandpasta.
 
At MÆRKE EFTER, hvad man virkelig har lyst til at uddanne sig til, hvilken partner, man har lyst til at gifte sig med, hvor man vil bo er med til at definere, hvem man er. Så kan man jo se i bakspejlet og stille sig selv spørgsmålet: Er jeg så blevet den, jeg gerne vil være? Hvem er jeg nu? Er jeg mit arbejde? Hvilke værdier har formet mit liv, og er det de værdier, jeg har lyst til skal forme resten af mit liv? Eller skal jeg vælge at gøre noget andet? Selv om alle valg har konsekvenser, kan man jo altid vælge igen. Vælge noget andet. Det er jo det gode ved valg og ved mennesker – de kan ændres. Man kan korrigere undervejs. En uddannelse og et job er ikke nødvendigvis for livet. Det er manden eller konen heller ikke. Boligen heller ikke. Så langt er vi kommet siden bondesamfundet. Men er det en fordel eller en ulempe? En frihed eller en byrde? Vælg selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)