En sprutte til en lille ny i familien

Midt i december kom endnu en lille verdensborger til verden. Lille Liam, som er min afdøde brors første barnebarn. Jeg hæklede en velkommen-til-verden-gave til ham - en sprutte.

Armene er hæklede, så de skal minde om navlestrengen i mors mave og give tryghed til det nyfødte barn, når det holder om armene.

Jeg valgte at hækle spruttens krop lyseblå og hæklede armene i hver sin blå-grønne nuance.

Der findes en gruppe af kvinder, der hækler sprutter til præmature børn. Du kan læse mere om Spruttegruppen her, hvor du også kan finde opskriften på sprutten.

Godt Nytår - og tre års blogfødselsdag!

I dag er det så tre år siden, jeg fik idéen om at lave en blog og gjorde det.
Bloggen har indtil nu mest handlet om hækling og loppefund. Men i år er der, som faste læsere af bloggen vil vide, sket noget nyt, som kommer til at få markant indflydelse på bloggen fremover, nemlig købet af kolonihaven! 

Jeg vil i 2015 flittigt rapportere fra kololand, som er en helt ny verden, jeg skal til at opdage - og du, kære læser, er hjertelig velkommen til at følge mig på rejsen :-) Jeg tænker, der bliver noget om istandsættelse, maling, indretning, såning, prikling, lugning, vanding, høstning, græsslåning, afslapning, gæster, plantning, blomster, chilidyrkning, hygning og nydning. Dog ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge ;-)

Jeg glæder mig SÅ meget til at komme i gang med den første sæson i haven og har allerede en masse idéer.
Om de alle bliver ført ud i livet er ikke så vigtigt - drømmene er gode at have.

Jeg vil ønske alle læsere af min blog et rigtigt godt Nytår.
Jeg håber, at 2015 bliver et godt år for os alle.

Årets julekort på et hængende hår

Uhhh, hvor jeg synes, tiden flyver afsted! Nu er december allerede ved at være slut, og når sandheden skal frem, nåede julestemningen aldrig helt at indfinde sig hos mig trods utallige forsøg på at finde den: Julesmåkagebagning med mand og begge børn, aflytning og dansning til Michael Bublés julecd, moderat julepyntning af hjemmet, indkøb af julegaver, højtlæsning af 'Peters Jul', julegudstjeneste med yndlingspræsten, Juleaften hos min mands bedsteforældre med hele familien, julemad og dans om træet. Det er noget underligt noget, det med julestemning. Det er jo en følelse, der enten er der, eller ikke er der. Men hyggelig har hele december været!

Som I kan læse, gjorde jeg, hvad jeg kunne. Og jeg skrev naturligvis også julekort! Denne tradition, der tilsyneladende er ved at uddø til fordel for mails og Facebookhilsner, nyder jeg meget at holde fast i.
Siden min datter blev født for 20½ år siden, har jeg sendt julekort ud med billeder af mine børn. Det kan du fx se her. Denne tradition sluttede i år, da mine unger ikke længere gad at stille op til årets julekort. Der har været signaler i den retning de senere år, men nu var det altså slut, og det respekterer jeg naturligvis. Det er da flot, at min datter i 19 år har gidet stille op, og min søn har været med i 7 år. 

Hvad gør man så, når man alligevel gerne vil sende et personligt julekort?
Man gør fx sådan her:

Hele den hjemmeboende familie samlet om juletræet/romanescokålen :-)

Et julekort, som blev givet til en dejlig kollega,

og her julekortet til svigerforældrene. 

Der blev sendt mange flere, end de her viste julekort. Også nogle helt almindelige julekort. For kreativitet ta'r tid, og jeg var kommet for sent i gang til at kunne sende sådanne kort til hele familien, kollegaerne, venner og bekendte.

Alle kort var beklædt med et stykke plastic, der var syet fast på forsiden på symaskinen. I plasticlommen havde jeg fyldt "huller" fra hulmaskinen. Dette skulle ligne sne, der falder, når man ryster kortet :-) Bogstaverne havde jeg købt i den lokale 'Bog & Idé'. På bagsiden havde jeg skrevet min/vores hilsen.

Julekortene blev sendt til tiden, selv om I først får dem at se nu,
hvor året er ved at rinde ud ;-)

Gæstehåndklæder eller køkkenhåndklæder - måske en julegaveidé?

Det er ikke meget, jeg får skrevet på bloggen for tiden - det indrømmer jeg. Jobbet tager mange timer i øjeblikket, og alle ved jo også, hvor meget der skal gøres på hjemmefronten i december.
Alligevel får I lige et par forslag til hurtige julegaver:

Disse to håndklæder har jeg hæklet inden for de sidste par måneder.
Det ensfarvede med muslingemønstret havde min datter ønsket sig,
og det fik hun for en måneds tid siden.

Jeg har tidligere hæklet muslingemønstrede gæstehåndklæder og køkkenhåndklæder. Dem kan du se her og her. Opskriften finder du lige her hos Lise Halager, der altid laver opskrifter, der er lige til at gå til.
Det er SÅ dejligt!

Det prikkede håndklæde hæklede jeg til en kollega, der gik på efterløn/pension, og hun blev rigtig glad for det. Jeg har før eksperimenteret med prikkerne. Det kan du se her. Opskriften på prikkerne finder du her.

Du kan sagtens nå at hækle dem begge inden jul,
hvis du lige står og mangler et par gaver :-)

(Sommer)buketter i november

I weekenden plukkede jeg blomster i kolonihaven:

Det blev til disse smukke buketter, der nu pynter i stuen:

Man skulle næsten tro, det var sommer :-)

Og hvad var mere passende end at fejre indlæg nr. 300 på bloggen med netop disse smukke buketter :-)

Efterårssysler i kolonihaven

I dag tog vi en smut ud i kolonihaven. Når vejret er, som det var i dag, så kalder haven altså på mig. 

Havegangen var fuld af nedfaldsæbler. Jeg glæder mig SÅ meget, til det lange espalier af æbletræer langs hele havegangen blomstrer til foråret!

Mit nyeste loppefund (til en 10'er) fik plads i drivhuset ved siden af lygten, jeg fandt i et bed.

En smuk valmue i forfald var så smuk mod den blå efterårshimmel.
I baggrunden plukker manden persille, så han kan lave pesto herhjemme.

Her plukkes mere persille. Jeg er i øvrigt vild med sengegavlen, der står i udkanten af bedet. Den er tidligere blevet brugt til at så ærteblomster op ad. Det tror jeg også, jeg vil prøve.

Vi tog os selvfølgelig tid til en kop kaffe og et lille stykke kage i solen.
 Utroligt, at man kan det i november!

Og her er så dagens høst: 4 poser persille, en pose æbler, tre små squash, fire hindbær, roser, lavendler og kornblomster. Det blev til en del (sommer)buketter herhjemme. Dem kan du se en anden dag her på bloggen :-)

Et nyt tæppe på hæklenålen

Sidste år ved denne tid fik jeg Arne og Carlos 'Håndarbejde i haven' i fødselsdagsgave. På det tidspunkt var jeg i gang med mit livs hækleprojekt - sengetæppet til min datter (det kan du se lige her). Sengetæppet blev jeg færdig med i juni, og derefter havde jeg brug for en pause fra de store hækleprojekter. Men faktisk har jeg savnet det, når nu sandheden skal frem.
D. 29. september startede jeg så på Arne og Carlos Primulatæppe:

Det var den spæde start :-) Blomsterne hækles færdig, idet man hækler den yderste række, der samtidig er selve sammenhæklingen af blomsterne. Først hækler man en masse cirkler, der ser sådan ud:

Jeg har igennem længere tid været på "jagt" efter poser med uldbroderigarn i diverse genbrugsbutikker, og jeg har været heldig at få fingre i to store poser til kun 70 kr. ialt. Jeg har måttet supplere med uldgarn købt i garnforretninger for at være sikker på at få et ensartet udtryk i hele tæppet. Alligevel får mit tæppe et dejligt multikoloreret udtryk, synes jeg:

Jeg hækler efter nogle få regler:

En farve må ikke støde op til samme farve noget sted.

Jeg bruger ikke brune nuancer og sort.

Nu er jeg kommet så langt:

Det er ca. 1/3 af tæppets størrelse, når det er færdigt. Jeg mangler dog de halve blomster, og til sidst skal der også hækles kant rundt om tæppet.

Jeg har ikke travlt. Dette tæppe må godt tage sin tid. Det skal bare være færdigt til foråret, og det bliver det også uden hastværk. Herefter får det sin faste plads i sofaen i kolonihavehuset, hvor det kommer til at passe perfekt ind. Manden min glæder sig allerede til at tage den første lur under tæppet :-)

Og som du kan se her, er der også en anden, der lurer på, hvornår tæppet er færdigt:

Jeg har lige ligget herhjemme med ondt i halsen og feber og derefter en virus på stemmen, så jeg ikke kunne tale. Til gengæld har jeg hæklet, når jeg ikke har sovet. Det fik mig til at tænke over, hvad jeg helst ville undvære: Stemmen eller evnen til at bruge mine hænder og bl.a. hækle. Stemmen bruger jeg jo i høj grad i mit job som lærer, men for mig er det også helt essentielt at kunne bruge mine hænder til bl.a. håndarbejde. I jobbet som lærer ser man sjældent et fysisk resultat, og det har jeg brug for. Jeg har brug for at sætte spor.

Heldigvis skal jeg ikke tage stilling til dette dilemma :-)