Så fik vi åbnet kolonihaven!

Jeg beklager, at der ikke sker så meget her på bloggen for tiden. Jobbet tager tiden og energien til hverdag, og de sidste to weekender har vi været i kolonihaven. Heldigvis tog jeg nogle billeder, da vi for alvor åbnede for hus og have for to uger siden.

Som det første tømte vi drivhuset og vaskede det med brun sæbe
både udvendigt og indvendigt:

Allerede nu er der varmt i drivhuset, så jeg smed noget af tøjet :-)

Der blev skrubbet og skuret, og sikke fint det blev.

Sønnike kastede sig over elefantgræsset, og der var nok at tage fat på:

Heldigvis har naboen (som er farfar og farmor) doneret et havesæt med både havehat og havehandsker, og så er havearbejde jo en smal sag.

Meeen, man kan altså godt blive træt af så meget arbejde :-)

Og så er der vand i hanen igen efter vinteren. Det er nu LIDT hyggeligt at vaske op i hånden og få besøg ved køkkenvinduet.

Der dukker små forårsblomster op alle vegne i haven. Disse her står lige ved siden af drivhuset.

Sidste weekend var vi også i kolonihaven. Her blev der beskåret sommerfuglebuske, diverse stauder, lavendler, fennikel og roser.
Desværre havde jeg glemt at oplade kameraet, så der er ingen billeder, men jeg LOVER, at I snart får billeder fra haven, for nu skynder jeg mig at sætte kameraet til opladning :-)

Maries mariehøne

Lille Marie blev 1 år for knap en uge siden. Selv om hun ikke er så gammel,
har jeg alligevel lavet nogle ting til hende.
Her er hun fx et par dage gammel sammen med den kanin,
som var det første, jeg hæklede til hende:

Til Maries barnedåb havde jeg malet og decouperet bøjler til hende.
Blandt andet denne bøjle:

Da tiden for Maries 1 års fødselsdag nærmede sig, spurgte jeg hendes forældre, hvad Marie mon manglede. Svaret var:

En mariehøne.

Jeg tjekkede Google for hæklede mariehøns, men ingen af dem faldt i min smag, så jeg måtte selv kaste mig ud i at designe en. 

Det var vigtigt for mig, at mariehønen som udgangspunkt kom til at ligne en rigtig mariehøne. Så syv prikker skulle den have - og seks ben. Samtidig skulle den være let at holde fast i for små fingre.

Jeg hæklede et rødt rygskjold og syede syv prikker på, et sort underskjold, to halvcirkler, der blev syet sammen som hoved, to øjne og seks ben:

Og sådan kom Maries mariehøne til at se ud:

I al beskedenhed synes jeg faktisk, den er blevet rigtig fin.
Både fra oven og fra neden:

Det er ikke så tydeligt her på billederne, men jeg har lavet forskudte udtagninger både på rygskjoldet og på underskjoldet. Udtagningerne laver et spiralmønster, som jeg synes er så fint samtidig med, at mariehønen blev helt rund.

Jeg syede min mærke på under et ben, så det ikke blev for tydeligt.

Mariehønen er hæklet i rent bomuldsgarn og fyldt med fiberfyld, så den kan vaskes ved 60 grader. Det skal den kunne, når den er til en lille baby.

Og her er mariehønen klar til at blive sendt afsted til Marie.
Hun har fået den og er glad for den, siger hendes forældre.

Amalies hæklede nederdel

Min fætters skønne Amalie blev seks år i påskeferien. Jeg har i nogle år hæklet fødselsdagsgaver (og en enkelt julegave) til Amalie. Tidligere har Amalie fået hæklede kager, en kanin, en nissepige og en taske fra min hæklenål. Du kan se alle gaverne her, her, her og her.

Denne gang havde jeg lyst til at hækle noget andet til Amalie. Jeg kastede mig over at hækle en nederdel. Mønsteret havde jeg aldrig prøvet at hækle før, men det plejer jo ikke at afholde mig fra at hækle noget :-)

Jeg aflagde min garnpusher et besøg og fandt noget garn, der nogenlunde svarede til det, der blev anbefalet i opskriften, og så gik jeg i gang.

Nederdelen kom til at se sådan ud:

Den var forholdsvis let at hækle.

Mønsteret består af tre rækker, man gentager - dog med forskellige masker.

Min søn har en meget lille bagdel, så han fik lov at prøve inden montering af elastik, så jeg kunne se, hvordan størrelsen var.

Jeg hæklede det øverste af nederdelen i bomuld, så kanten ikke kommer til at kradse. I kanten monterede jeg en elastik.

Opskriften på nederdelen fandt jeg her.

Opskriften var nem at gå til. Dog passede min hæklefasthed på ingen måde med det, der blev angivet i opskriften, så jeg måtte skifte hæklenål til str. 3½ undervejs, og jeg var også nødt til at tilføje nogle flere rækker for at få længden til at passe.

Og så tænker du sikkert: Blev Amalie glad for nederdelen?

Det gjorde hun heldigvis. Det ved jeg, fordi jeg i går fik et brev:

Når ens navn er skrevet med et hjerte bagved, så ved man bare,
det er et godt brev :-) Og se nu nogle flotte bogstaver skrevet af en lille barnehånd, der lige er fyldt seks år. Så flot!

Og denne flotte tegning lå i brevet:

For oven stod med sirlig håndskrift:
"Tusind tak for den smukke nederdel, Lotte <3"

Og trillioner, trilliarder tak for din flotte tegning, sødeste Amalie!

Slut på påsken

I går havde vi inviteret til påskefrokost her. Det indbefattede blandt andet æggemaling, æggetale, konkurrence om bedste æg og tale og til sidst den obligatoriske æggetrilning.

Svigerfar vandt trillekonkurrencen, omend der var tvivl om æggets berettigelse i konkurrencen, da svigerfar havde taget det med hjemmefra. 

Det blev svigersønnens æg, der vandt med bedste kunstneriske udførelse:

Og dermed slutter Påsken :-)

Små hæklede påskekaniner

Yes - jeg er her endnu :-)

Tiden går helt vildt hurtigt for tiden, synes jeg.
Det samme gælder påskeferien, der snart synger på sidste vers.

For en måneds tid siden hæklede jeg et par af disse skønne kaniner:

De er nemme at hækle. Det, der tager mest tid, er monteringen. 

Jeg havde kun tålmodighed til at lave to af slagsen.
Alle materialer havde jeg i huset.

Opskriften på påskekaninen finder du lige her hos En kreativ verden.

Fortsat rigtig god Påske derude!

Vi har sået chili!

Her i huset er mand og søn vilde med chili, og jeg mener VILDE! Jævnligt batler de i chilismagning, og vi taler ikke de milde af slagsen. Jeg har været med en enkelt gang, hvor jeg troede, min sidste time var kommet, mens mand og søn sad UBERØRTE af situationen og grinede en vis legemsdel i laser over mig........ 

Nu, hvor vi har fået drivhus, skal vi selvfølgelig forsøge os med at dyrke chili. Foreløbig har vi sået to forskellige sorter:
Hungarian Hot Wax og Bhut Jolokia.

Hungarian Hot Wax er mild i styrken i de tidlige stadier og medium ved fuld modenhed. Disse frø har vi købt økologiske.

Bhut Jolokia blev kåret som verdens stærkeste chili i Guinness i 2007. Den kaldes også Ghost Chili Pepper, så det er en af de helt hårde drenge. Helt sikkert en af dem, jeg ALDRIG skal smage på......

Vi har købt fem frø af hver sort og sået dem her (du kan lige ane et chilifrø i hvert hul i midten):

Vi supplerede med lidt pottemuld på toppen, inden vi vandede:

Til sidst satte vi låg på og placerede det lille drivhus i en sydvendt vindueskarm:

I løbet af ca. en uge kom der to små spirer frem, og i skrivende stund - to en halv uge efter såning, ser der stadig sådan ud i drivhuset:

To flotte spirer, som ind i mellem får lidt luft, så de ikke rådner op. Det er Hungarian Hot Wax, der spirer. Der er ikke umiddelbart mere tegn på liv, men Bhut Jolokia kan godt være op til fire uger om at begynde at spire, så vi har ikke mistet modet endnu.

Indtil videre skal disse to plejes i her i minidrivhuset lidt endnu, før de skal have en større potte hver:

Begge slags frø har vi købt hos Frøtorvet.dk

Vi er nybegyndere i drivhus- og chiligamet, så smid gerne et godt råd, hvis du sidder og brænder inde med et ;-)

Nyt gammelt til kolonihaven

Det er fantastisk altid at have en undskyldning for at shoppe (som om, jeg overhovedet behøver en undskyldning.....). Jeg er jo på jagt efter fine ting at indrette mit kolonihavehus med. Et af koncepterne er, at vi indretter med genbrug. Det er jo perfekt, for jeg elsker at shoppe i de mange genbrugsbutikker, vi har her i byen. Og så er det billigt. What's not to love, spørger jeg bare.

Jeg har samlet nogle af mine seneste køb sammen her:

En sæbeskål, en petroleumslampe, en thedåse og en lysekrone.

Jeg synes, sæbeskålen er så fin, selv om jeg blev snydt, da jeg købte den på et loppemarked. Det sker sjældent, at jeg bliver snydt - heldigvis!

Petroleumslampen fandt jeg i en genbrugsbutik. Den er rigtig flot, synes jeg.

Lysekronen her fandt jeg på 'Den Blå Avis', og to dage efter hang den i min stue. Det er da fantastisk. Jeg glæder mig sådan til at hænge den op i kolonihaven, for den passer helt perfekt til vores stue derude.

Indtil videre får den lov at hænge i stuen her og lyse fint op.

Og de fine prismer reflekterer lyset så smukt!

På en skala fra 1 til 10 - hvor meget tror I så, jeg glæder mig til at komme i gang med at indrette kolonihavehuset?