lørdag den 22. februar 2014

En ny bøjle - nu med Poscatuscher

Som den faste læser af bloggen vil vide, har jeg en svaghed for bøjler. Ikke alle bøjler, men de mere pusseløjerlige af slagsen. Dem, der ikke findes så mange af. Jeg har selv gennem tiden dekoreret en del bøjler med decoupage og hækling, og jeg samler også på de gamle af slagsen med kloge ord og fletværk. 

Du kan se mine tidligere indlæg om bøjler herherher og her.

I dag "opfandt" jeg så en ny dekoration: Tegning med Poscatuscher.

Det kom der denne bøjle ud af:


Sådan ser den ud på den ene side.


Og sådan ser den ud på den anden side:



Jeg er mest tilfreds med den blå blomsterranke, og heldigvis bestemmer jeg jo selv, hvilken vej bøjlen skal hænge :-)


Hvis du selv skulle få lyst til at kaste dig over et lignende projekt, er opskriften følgende:

1. Mal en bøjle med hvid maling (jeg har brugt træmaling) et par gange. Lad malingen tørre mellem hvert lag.

2. Find dine Poscatuscher frem. Mal med én farve ad gangen og lad den tørre, før du går i gang med en ny farve.

3. Mine Poscatusser har forskellige tykkelser. Brug en tynd, når du skal tegne fx stilke og blade.

4. Lad bøjlen tørre helt og giv den så en gang lak (Poscatusherne er vandbaserede, så jeg kunne være bange for, at de smitter af på tøjet, hvis de ikke får lak). Jeg har brugt limlak til decoupage, for det var, hvad jeg havde i huset, og det fungerer fint ved jeg fra mine andre bøjleprojekter.

5. Lad lakken/limlakken tørre et par dage, før du hænger tøj på bøjlen.

God fornøjelse og husk: Livet er for kort til kedelige bøjler! ;-)

2 kommentarer:

  1. Næææææ så fint. Er der ikke lidt forår over den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Stella. Jeg synes mere, den er sommeragtig :-)
      Kh Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)