onsdag den 15. oktober 2014

En stor drøm er gået i opfyldelse

Den lettere euforiske kvinde herunder er mig foran familiens nyerhvervelse -
vores kolonihavehus!


Og ikke et hvilket som helst kolonihavehus - næ, det er nemlig kolonihavehuset lige ved siden af mine svigerforældres kolonihave.
Og så er det et kolonihavehus med en skøn atmosfære og en fantastisk have. Vi har købt huset af en dejlig kollega, der gerne ville af med det, og det er jeg jo superglad for, for jeg har drømt om et kolonihavehus, siden jeg satte fødderne i denne have for første gang for nogle år siden. Og tænk, at jeg så var så heldig at kunne købe netop dette hus.


Stuen i huset ser sådan ud lige nu. Jeg elsker, at her er så lyst, og at haven nærmest kommer ind i stuen ad de mange vinduer.


Her er døren ud til køkkenet, der ser sådan ud:


Her glæder jeg mig til at gøre havens grøntsager klar til brug og tilberede skønne frokostmadder til indtagelse i haven.


Sandelig om der ikke også er et lille sovehjørne til trætte haveben. Her glæder jeg mig til at tage en "morfar" en lun sommerdag - hvis det ikke bliver på en drømmeseng under et æbletræ ;-)

Jeg har det allerede som en fisk i vandet i haven. Alle mine interesser går op i en højere enhed her: Hækling (jeg tror nok lige, at Arne og Carlos Primulatæppe kommer til at passe PERFEKT til huset :-), loppefund (jeg er allerede godt i gang med at tømme mit hjem for loppefund, der er som skabt til kolonihavehuset), havearbejde (jeg stresser helt ned, når jeg piller i haven) og familieliv (Adam elsker at være der og har hjulpet os i haven i to dage nu - helt frivilligt! Emma har bedt om at få sit eget bed og glæder sig til at hjælpe mig med at male, og manden min glæder sig til at dyrke chili i drivhuset). Faktisk er jeg nærmest lykkelig :-)

I kan være helt sikre på, at jeg jævnligt vil præsentere jer for mine projekter i kolonihaven, for vi skal selvfølgelig sætte vores eget præg på både huset og haven. Faktisk har jeg allerede i dag afsluttet et af projekterne i haven. Det er noget med et drivhus, så stay tuned!

4 kommentarer:

  1. Ej Lotte, hvor jeg glæder mig til,at følge dig og dit liv i kolonøjseren. Go arbejdslyst.

    SvarSlet
  2. Mange tak, Stella! Desværre er det jo ikke årstiden til de store projekter i hus og have, men til foråret tager det fart :-)
    Kh Lotte

    SvarSlet
  3. Kære Lotte
    Hvor ser det dejligt ud, og med dine hæklerier skal det nok blive superhyggeligt. Endnu engang tillykke med hus og have. Glæder mig til at følge med i , hvordan du kommer til at sætte dit præg på stedet! God efterårsferie! Knus, Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Marianne. Fortsat rigtig god efterårsferie til dig også :-)
      Kh Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)