onsdag den 29. april 2015

Rhododendron i min kolonihave

Indrømmet - lige præcis rhododendron har aldrig rigtig sagt mig noget.
Jeg synes da, de er pæne, når de blomstrer, men jeg bilder mig ind, at de er svære at passe. Det er noget med surbund og spagnum, og når det begynder at blive for besværligt er jeg stået af.

I min nyindkøbte kolonihave står der ikke mindre end fire styk rhododendron.
I dag præsenterer jeg de to:


Denne her er SÅ smuk, synes jeg. Jeg har aldrig set en rhododendron i den farve før. Den står i udkanten af et bed sammen med en meget stor rhododendron - den anes i baggrunden.


Er den ikke bare smuk? Jeg aner ikke, hvad den hedder, eller hvordan den skal passes for den sags skyld, men lige nu nyder jeg synet af denne smukke plante.

Den anden rhododendron i baggrunden står lige på spring til at springe ud:


Selv om jeg ikke har den store forstand på rhododendron, kan jeg godt se, at denne plante ikke trives så godt som den blå. Bladene er en anelse gule.
En af de andre rhododendronplanter i haven har endnu mere gule blade.
Jeg må vist hellere sætte mig ind i, hvad de stakkels planter mangler, for selv om de ikke har interesseret mig før, er de jo nu en del af min have, og så skal de selvfølgelig passes ordentligt.

Hvis du har gode rhododendronråd til mig, er du hjertelig velkommen til at lægge en kommentar. Det vil jeg blive meget glad for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)