søndag den 3. juni 2012

Lopper og hundehvalpe - en god kombination :-)

Umiddelbart skulle man ikke tro det, men i dag var lopper og hundehvalpe en rigtig god kombination. Vi startede nemlig dagen med at tage på loppemarked - heldigvis, for jeg var lige ved at få abstinenser :-). Hvor hundehvalpene kommer ind i billedet, må du læse nederst i dette indlæg.

Nå, denne gang var det Bjæverskov Kræmmermarked, der lokkede. Vi var der på slaget 9, hvor der vel stod 60 - 70 mennesker i kø allerede. Vi tog det stille og roligt, men der var mange, der løb afsted for at sikre sig, at de kom først til de bedste ting. Hvad de bedste ting er, kommer jo helt an på, hvem man er, og for mig var de bedste ting disse her:


Flasken med roserne stod på et bord og kaldte på mig. Om ca. tre uger er den fyldt med min hjemmelavede hyldeblomstsaft :-) Glassene købte jeg af nostalgiske årsager, for sådan nogle drak jeg af som barn. 20 kr. 


Potten her er jo oplagt at sætte en smuk blomst i udenfor, så den måtte jeg eje. Fine træbøjler kan jeg jo aldrig få nok af. Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om min passion for gamle bøjler, som jeg maler og decouperer. Så skulle man jo tro, at jeg snart havde bøjler nok, men der sker jo det, at jeg ender med at give nogle af dem væk :-). 45 kr. for det hele.


Jeg fandt også disse to lækre vatterede rullemadrasser, som både kan bruges til solsengene i haven og til en lille skovtur. De er stribede på den anden side. Så fine! 25 kr. i alt.

Så det blev til et samlet forbrug på 90 kr. i dag. Jeg synes, at det er fantastisk, at ting på den måde kan genbruges. Nogle er glade for at slippe af med det, og andre er superglade for at få "nye" ting - mig fx :-).

Efter at have loppet, kørte vi forbi en god veninde og kollega, som i øjeblikket har hundehvalpe til salg. Vi skal ikke have hund, men det er jo altid sjovt at kigge :-). Tine har Rosa, som er en fantastisk sød hund. Den er meget rolig. Rosa er en rød cockerspaniel, og den har fået hvalpe med en anden rød cockerspaniel. Der er fire hvalpe - alle hanner. Hvalpene er 6 uger gamle i morgen. De koster 4000 kr. Hvis du er interesseret i at købe en hvalp, så læg en besked til mig i kommentarfeltet med din mailadresse, så vil jeg gerne formidle kontakt til Tine. Tine bor i Ejby, som ligger ca. 12 km fra Køge. Her er en af hvalpene:


Fortsat god søndag til dig :-)

4 kommentarer:

  1. Kære Lotte.
    Det er da utroligt, hvad du kan finde på dine lopperier - jeg kan blive helt misundelig ;-)
    Hvor er det dog nogle skønne hvalpe, uha - det er lige før jeg får lyst til at få en hund.
    Knus
    Sussi

    SvarSlet
  2. Du må da bare med ud at loppe en dag, Sussi :-) Men på den anden side er det måske ikke så godt, hvis du er vild med de samme ting som mig :-)
    Du siger bare til, hvis du er interesseret i en af Tines hvalpe. De er SÅ søde, kan jeg godt fortælle dig.
    Knus -
    Lotte

    SvarSlet
  3. Åh vi havde sådan en hund da jeg var lille pige, så husker tydeligt da vi hentede den og den var så bitte-lille :)
    "Tiffie" fik jeg lov at døbe den....
    Den var nu en sød og kærlig hund...
    Håber hvalpene får nogen gode hjem!

    SvarSlet
  4. Hej Binemor
    Dejligt med gode minder om elskede hunde :-).
    Jeg havde også en Cocker Spaniel som lille, så besøget hos Tine vakte også gode minder hos mig, kan du tro. Lige nu er der stadig to hvalpe til salg. Jeg krydser også fingre for, at de kommer til gode hjem.
    Kh Lotte

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)