fredag den 2. august 2013

Adams nye værelse

I går viste jeg, hvordan Adams gamle værelse så ud, og hvordan værelset ser ud nu, hvor det er blevet til vores soveværelse. I dag vil jeg vise jer, hvordan Adams nye værelse er kommet til at se ud:


Velkommen til Adams værelse :-)


Her ligger Adam og læser på sækkepuden under sengen. Han elsker at have en lille hyggehule, og vi har netop købt en foldemadras, der hurtigt kan tages frem, hvis han har overnattende gæster. 


Her kommer masser af sollys ind. Faktisk så meget, at vi har købt mørklægningsgardiner, der også kan bruges til at holde værelset køligt, når solen skinner, som den har gjort denne sommer. 
Drømmefangeren har Adam fået af farmor og farfar, og den er ret effektiv ;-)


Her i hjørnet tænker vi, at der på et tidspunkt kan blive plads til et trommesæt :-) Væggen er en ydervæg, så det kommer ikke til at forstyrre naboerne. Det er så noget helt andet med forældrene ;-)

Adam har fået sine dvd'er op på værelset, selv om han endnu ikke har noget fjernsyn selv. Det venter vi lidt med.


Her er så storesøsters skrivebord, som Adam nu har arvet. Og et spejl har Adam naturligvis også. Der bliver brugt mange timer foran det med god musik fra cd-afspilleren eller radioen. Vi hører som regel P4, men det gider Adam ikke at høre, så han har indstillet sin radio på 'The Voice', og han kan synge med på forbavsende meget ny musik, som vi overhovedet ikke kender :-)


Bag døren står Adams kommode, som før rummede alt hans tøj. Heldigvis er der et stort skab på hans nye værelse, så nu behøver jeg ikke at proppe tøjet ned i de små skuffer mere. Nu er der spil og legetøj i kommoden.
Darth Vader holder øje med, at der ikke kommer uvedkommende ind på Adams værelse, og det er jo godt at vide :-)


På skabet står skelettet af en Tyrannosaurus Rex, der forsøger at fange de flyvemaskiner, der hænger i loftet. Jeg så lige scenen fra King Kong for mig, så der kom Tyrannosaurussen til at bo :-)


I loftet hænger også en enkelt flyveøgle og en drage.

Jeg synes selv, at Adams værelse er blevet superfint. Han nyder, at der er så lyst, og mere plads har han jo også fået. 

Og her tænker jeg, at han skal bo de næste mange år - med nogle små justeringer, naturligvis :-)

4 kommentarer:

  1. UD med P4. Den slags er kun for gamle mennesker. Nææææ der skal danses og synges og helst foran et spejl. Adam ved lige hvordan den slags skal være. SUPER værelse. Et værelse som passer til Adam fornemmer jeg. Var lige ved at overveje en overnatning under sengen, meeeen tror nu alligevel ikke helt jeg har nerver til alle de dyr der. Den slags forstår jeg mig ikke rigtig på, selv om der har været mange af slagsen gennem huset i tidens løb. Skønt værelse, med plads til at vokse i. Lad os så snart se det trommesæt i brug for pokker da.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker måske, at Julemanden kigger forbi med et trommesæt - eller dele af det :-) Ting ta'r tid, Stella :-)
      Kh Lotte

      Slet
  2. Kære Lotte.
    Hold da helt ferie, hvor er Adams værelse blevet lækkert. Herligt at der nu er rigtig god plads til alle hans ting. Det er en vildt god detalje med flyvere og dyr i loftet.
    Næste værelse der bliver vist frem er vel krea/musikværelset ;-)
    Knus Sussi

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Sussi :-) Jeg er også selv ret glad for loftspynten :-)
      Krea-/musik-/gæsteværelset er ikke færdigt endnu, men når det sker, skal jeg nok lægge et par billeder på bloggen :-)
      Knus - Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)