Jeg er blevet bidt af at hækle håndklæder. I sidste uge viste jeg et par stykker frem, som datteren har fået. Dem kan du se lige her. Nu har jeg kastet mig over et nyt mønster:
Muslingemønstret. Hidtil har jeg afholdt mig fra den slags, da jeg mente, at det var alt for svært for mig :-) Men selvfølgelig var det ikke det! Det er faktisk ret nemt. I løbet af 10 cm sad mønsteret på rygraden, så nu hækler jeg muslinger i rasende fart :-)
Det første håndklæde kom til at se sådan ud og blev i sidste uge sendt til Samsø, hvor min faster befandt sig på sin fødselsdag.
Stroppen ser sådan ud. Ret fin, synes jeg. Sådan har jeg aldrig lavet stropper før. Opskriften på både strop og håndklæde har jeg fundet lige her. På Halagers blog kan du også finde andre opskrifter på håndklæder.
Lige nu hækler jeg på mit 3. håndklæde, og ingen af dem har endnu været til mig selv, men det kommer :-)
Nøjjjjj hvor fint. Hækle hajen Lotte
SvarSletTak, Stella :-) Det er så dejligt at have overskud til at kaste sig over nye mønstre og projekter i ferien, der jo desværre er slut nu. Meeeen, jeg har stadig gang i en del uafsluttede projekter :-)
SletJeg håber, du nyder ferien!
Kh Lotte
Hej Lotte.
SletHvor er de håndklæder blevet fine, jeg må vist snart i gang med en hæklenål. Jeg har brugt sommeren på at læse - ren fornøjelseslæsning, som der desværre ikke altid er tid til i hverdagen, hvor det er ungdomsromanerne der skal tæskes igennem.
Knus
Sussi
Hej Sussi
SletJa, du må snart se at få luftet den hæklenål igen :-)
Jeg har ikke fået læst så meget i sommer. Jeg er på 6. måned i gang med Det syvende barn, men den trækker tænder ud, synes jeg. Nu mangler jeg dog kun de sidste ca. 150 sider.
Til gengæld har jeg læst meget for Adam, og i øjeblikket læser jeg Brødrene Løvehjerte, som vi skal arbejde med i min specialklasse til foråret, så jeg kombinerer arbejde med fornøjelse :-)
Knus - Lotte