I skal da lige have en status på sengetæppet til min datter. I december var jeg nået så langt:
Og nu er jeg kommet SÅ langt:
Det må vist siges at være omkring halvvejs - jubii!!
Jeg har nu bestilt garn til resten af tæppet og mit mål om at blive færdig til juni ser ud til at lykkes.
Når jeg kigger på tæppet, kan jeg slet ikke forstå, at jeg har hæklet det hele. Hver stribe tager ca. 4 timer at hækle, så der ligger MANGE timers arbejde her. Men, som sagt, skal jeg bruge mindst lige så mange timer på resten. Og jeg gør det jo gerne, for tæppet er til min datter, der selv har valgt farverne.
Det er i øvrigt et dejligt mønster at hækle. Jeg hygger mig med det, hver gang jeg tager det i hænderne og har (vist) også besluttet, at jeg skal i gang med et tæppe til mig selv, når jeg er færdig med dette. Dog kun et slumretæppe, så det bliver knap så stort. Og det bedste af det hele: Jeg skal SELV vælge farverne :-)
Hold da op et kæmpe arbejde. Når man laver håndarbejde, skal man ikke regne hverken timer eller løn. Arbejdet og modtagerens glæde skal være løn i sig selv, ellers er der intet som hænger sammen. Det her tæppe bliver altså bare SÅ fint. Fint stille havblik. Hvor ville jeg glæde mig hvis jeg var din datter, men det er jeg jo desværre ikke. Fortsat god arbejdslyst.
SvarSletTak, Stella. Nej, du er ikke min datter, og desværre slet ikke min farmor :-D Du kan tro, Emma glæder sig, og hun ved, at hver maske er hæklet med kærlighed. Ja, det er et kæmpe arbejde, men når det er hyggeligt - og det er det - så gør det ikke noget, at det tager så lang tid at lave.
SletKh Lotte