lørdag den 18. oktober 2014

Mine første timer i eget drivhus

Livet som kolonihaveejer er spændende på mange måder. Spændende, fordi vi fx aldrig før har haft et drivhus. I det hele taget er der mange ting, vi aldrig har prøvet før, når det kommer til kolonihavelivet. For tiden er det derfor havebøger, der ligger på mit natbord :-)

Sådan her så vores drivhus ud, da vi overtog det for en uge siden:


Vi overtog haven og huset med diverse tilbehør, og der var rigtig mange gode ting - også i drivhuset.




Blandt andet dejlige haveredskaber - og dejlige grøntsager!


Her er det en cherrytomat, der lever i skøn harmoni med vinen.


Faktisk høstede jeg en hel lille kurv fuld af røde, sorte og grønne tomater og grøn snackpeber. Det blev senere på dagen til en dejlig salat. De grønne tomater skal naturligvis syltes :-) Du kan se lige her, hvordan jeg tidligere har syltet grønne tomater.

Da jeg havde høstet, var det tid til at rydde ud i drivhuset. Og så kom der til at se sådan ud:


Som jeg startede med at skrive, har jeg ikke forstand på drivhuse, men jeg ved da, at døren vender mod syd, hvor solen står det meste af dagen, og der tænker jeg også, at mine planter skal være. Derfor har jeg flyttet vandtønden (som efter sigende skulle være med til at holde på varmen i drivhuset) og plantebordene ned ved bagvæggen. Kapilærkasserne kasserede jeg, da de var lidt medtagede. Vi køber nye til foråret, og derefter skal de naturligvis genbruges år efter år. 

Vi venter med nedvaskningen af drivhuset til foråret. Lige nu er der en masse andet, vi prioriterer at bruge tid på i haven.

Vinen aner jeg ikke, hvordan skal passes. Jeg har beskåret den lidt, men ellers får den bare lov at hænge. Så må jeg læse lidt mere om vindrueplantepasning i de mørke vinteraftener. Hvis nogle af mine læsere har gode råd, så hold jer endelig ikke tilbage! Jeg er meget modtagelig :-)


Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang!


Faktisk synes jeg, at mit drivhus og jeg klæder hinanden ;-)

4 kommentarer:

  1. Sørme jo - I klæder hinanden! Jeg elsker vores drivhus. Jeg har ikke så mange gode råd. Vi har bare prøvet os frem, og det er der kommet gode sager ud af.
    Vi har valgt at have selvvandingskasser i drivhuset, så vi ikke skal vande hele tiden. Det fungerer godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Anita! Jeg glæder mig også til at prøve mig frem. Selvvandingskasser kommer der også i vores drivhus igen til foråret. Tak for dine råd.
      Kh Lotte

      Slet
  2. I klæder da hinanden perfekt. Som med alt andet i livet, er tid og erfaring som regel den bedste læremester og egne erfaringer og fejl er dem man husker mest fra.
    Ned med vinen. Altså klippe ned, som i HELT ned. Den kommer igen til foråret. Til den tid, og sommeren igennem, skal den nusses og nippes og vil så tilgengæld give dig druer nok til både det ene og det andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Med hensyn til erfaringer og fejl har du jo ret, men kan man undgå at lave de værste fejl, så vil det da være dejligt :-)
      Helt ned med vinen? Det lyder lidt drastisk, men hvis du siger det....... :-) Jeg vil nemlig rigtig gerne have druer til både hyggespisning og saft.
      Kh Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)