Her er de så - begge misserne

Man kan jo ikke bare skrive om én af sine katte uden også at skrive om den anden. Felix bror, Sylvester, er klart "den vilde" af de to. Som jeg skrev i går, holder Felix meget af at sove. Sådan er det ikke med Sylvester - eller Sylle, som vi normalt kalder ham. Han er helt fremme i skoene (kattepoterne) hvad angår bl.a. narrestreger og manipulerende adfærd. Han "snakker" meget og er meget insisterende, når der er noget, han bare VIL (fx have mad, komme ud/ind, få os til at stå op i weekenderne). Han er dog noget af en bangebuks, når det kommer til uprøvede ting. Dér er Felix mere frygtløs, selv om man ikke skulle tro det.

Da vi for tre år siden besluttede os for at skulle have katte, tog vi ud på Inges Kattehjem i Glostrup for at se på to små sorte killinger. Da vi kom derud, viste det sig, at de var små-syge, håndsky og ikke ret gamle (yngre end 12 uger). I et andet bur sad Sylvester og Felix. De var sunde, robuste, havde spil i øjnene og ville gerne kæle. Meget vigtigt, når de skulle bo sammen med bl.a. Adam, der dengang var 4 år. Vi delte os op, så Emma stod i "kø" ved buret (heldigvis som nummer 1), mens vi andre stod i kø til ekspedition. Der var nemlig andre, der var interesserede i "vores" katte. Heldigvis fik vi lov at "adoptere" dem (for os, der har adopteret Adam, er en adoption noget helt særligt og klinger lidt mærkeligt, når det handler om dyr). Men at adoptere betyder jo at tage til sig som sin egen, og det har vi jo også gjort med misserne :-)

Her ligger de så sammen udenfor i sommervarmen:

 

Felix sover, som han plejer, og Sylvester er helt klar til at lave numre :-)

 

Kan du også lide katte?

Felix sover

Vores familie er beriget med to katte. Den ene af dem er Felix. Felix betyder 'heldig' på latin. Og heldig - det er han. Et par dage efter vi havde hentet ham (og hans bror Sylvester) på Inges kattehjem i Glostrup, blev han syg og holdt op med at spise. Han var lille i forhold til sin bror. Han hostede, og øjnene løb. Han kom naturligvis til dyrlægen, og heldigvis blev han frisk igen.

Felix er nu en stor, lettere overvægtig "bamset" kat. Han får det samme at spise som sin atletiske og slanke bror. Men han bevæger sig ikke mere end højst nødvendigt. Hans yndlingsbeskæftigelse er at sove. Og han kan sove på de yndigste måder. Fx sådan her:

 

Som I kan se, holder han også meget af mine hæklede puder :-)

 

I næste måned skal misserne til dyrlægen for at få den årlige vaccination. Jeg tænker, at hun igen vil anbefale en stram diæt til herren. Så gør vi det. Vi har gjort det før, og det virker. Det er bare ikke så let at sætte én kat på diæt, når den anden ikke skal på diæt. De spiser jo af hinandens skåle, de slamberter :-) 

Hæklet pude af bedstemorfirkanter

For tre ugers tid siden "beklagede" jeg mig over manglende tid til at være kreativ, fordi der lå et par ufærdige hækleprojekter, jeg var i gang med.
Det var disse her:

Det stribede hækleværk blev jo til denne her nogle dage efter:

Den gjorde lille Katrine meget glad, da den kom med posten
på hendes 2 års fødselsdag.

Og nu er det andet projekt også færdigt. Jeg må sige, at det tog længere tid, end jeg havde regnet med. Til puden har jeg hæklet 98 firkanter - 49 på hver side, og alle firkanterne er hæklet sammen.
Jeg er meget tilfreds med resultatet:

Tidligere spurgte jeg jer i blogland, om hvilken side der er ret på sådan en firkant. Og 1000 tak for alle jeres svar! Alle var enige. Bare ikke med mig :-)

Så mange af jer vil jo nok mene, at jeg har monteret firkanterne med vrangen ud ad. Det er muligt, men det er nu den side, jeg synes,
er pænest :-) Jeg har også valgt at hækle firkanterne sammen på bagsiden, så samlingerne ikke er synlige. Det, synes jeg, er pænest.

Jeg har tænkt at lave en pude mere (det bliver dog nok først på den anden side af jul). Jeg vil udfordre mig selv og lave et andet mønster i firkanterne, men jeg regner med at bruge de samme farver. Datteren ønsker sig nemlig et sengetæppe med anderledes firkanter, og så tænker jeg, at det er oplagt at øve sig på en pude.

Så lige nu - i skrivende stund - er der intet projekt på hæklenålen. Men jeg ved allerede, hvad jeg skal i gang med. Noget, jeg ikke har prøvet før. Og jeg tænker, det sidder på hæklenålen allerede i aften :-) 

Lidt loppefund

Sidste weekend var vi igen en tur på loppemarked. Det har ellers ligget lidt stille med det de sidste mange uger. Men nu var det altså tid. Der var ikke de store fund at gøre, skal jeg være ærlig at sige, men lidt fik vi da med hjem:

 

Hos et par drenge fandt vi Phineas og Ferb og næbdyret Perry!

 

 

Ja, faktisk var det meste af familien der - dog manglede Candace, men det gjorde ikke Adam noget :-) Så nu står de dér i sættekassen - helt klar til at lege med.

 

 

Og så fandt jeg lige sådan en gammel, blå, emaljeret spand, som jo passer perfekt ind i mit "svensk-idyl-møder-fransk-landkøkken" fusionskøkken.

 

God søndag!

Sensommer/efterårshavevandring

Jeg elsker min have på alle tider af året. Dog mest om sommeren og om foråret, tror jeg, men sensommeren/efteråret har nu også sin charme. Som den faste læser af min blog vil vide, går jeg af og til på havevandring. Du kan se min sommerhavevandring lige her. Igen i dag gik jeg en tur i haven for lige at fornemme tingenes tilstand. Billederne kommer her:

Min hængepetunia er blevet lidt vissen i toppen, men den er stadig utrolig flot, synes jeg.



Min buskrose, Natalie Renaissance, står også stadig fint og har stadig blomster. Jeg er ikke helt tilfreds med den, må jeg sige. Den dufter noget så fantastisk, men stænglerne er ikke stærke nok til at holde de store rosenhoveder - heller ikke, når de ikke er regntunge.

 

 

Solsikken ser nu sådan ud. Dog stadig smuk. Jeg elsker naturens mønstre.

 

 

Min petunia blomstrer stadig og har flere knopper.

 

 

Margueritten har også stadig både blomster og knopper.

 

 

Her ligger mit lille monster og hygger sig under hortensiaen. Her har han ligget, lige siden vi flyttede ind for tre år siden. Jeg lavede ham af stentøjsler, mens jeg gik på lærerseminariet og bl.a. læste til billedkunstlærer. Jeg elsker små kreative indslag i min have, hvor man mindst venter at se dem :-)

 

 

Yes, jeg har stadig storkenæb i haven. Jeg husker nemlig at klippe dem ned i løbet af sommeren, så de når at sætte blomster en gang til.

 

 

Sct. Hansurten har igen lagt sig ned, selv om jeg klippede skuddene tilbage i foråret. Den har dog stået pænt hele sommeren, men nu har den altså lagt sig. Måske er den bare for gammel...... Som I kan se, har både jordbærplanter og fredløs bredt sig helt vildt nedenfor. Jeg vil gå så langt som at sige, at de nu er ude af kontrol........

 

 

Morgenfruerne står så fint endnu. Jeg husker at tage frøstandene af, når de er helt tørre, så næste års morgenfruer er sikret. Krydderurterne står også fint - vi har masser af timian, rosmarin og mynte endnu.

 

 

De få jordbær, jeg havde plantet sammen med clematissen i den store krukke, har nu bredt sig med stiklinger på fliserne blandt mine strandsten. Det ser hyggeligt ud, synes jeg.

 

 

Jeg har naturligvis investeret i lidt efterårsblomster - her lidt lyng, som jeg synes står fint i den gamle værktøjskasse.

 

 

Blåvingen har stået ude indtil nu, men da den ikke kan overvintre ude, er den nu kommet ind i stuen. Jeg synes, den er noget så smuk!

 

 

Dejligt, når man kan forlænge sommerfornemmelsen lidt ved at tage blomsterne ind.

 

Tak, fordi du fulgte med så langt :-)

Vandperler igen - yyrrkkkk

Nåmen, jeg lovede jo en tilbagemelding på de dér vandperler, som jeg fortalte om i august i dette indlæg:

 

Smukt ser det jo ud.

Efter tre uger i glasset, tog jeg vandperlerne (og orkidéen) op, vaskede vandperlerne, som var blevet grønne af alger og lod dem stå og trække i 10 timer. Mange af dem var blevet meget små, men de fik normal størrelse i løbet af de 10 timer. Jeg lagde dem tilbage i glasset med orkidéen, og satte dem tilbage i vinduet, der er nordvendt, så hverken blomst eller vandperler får direkte sol. Nu har de så stået i 14 dage mere, og nu ser de sådan ud:

 

 

Kan I fornemme den lysegrønne farve af alger?

 

Lidt tættere på ser det sådan ud:

 

 

Og helt tæt på:

 

 

Ved I hvad? Jeg tror, jeg dropper projektet....... Vandperler er altså lige et nummer for klamt for mig. Yrrkkkkk, siger jeg bare.......

 

Retfærdigvis skal det jo siges, at min orkidé trives fint, men nu skal den altså plantes om :-)

 

Hvad er dine erfaringer med vandperler? Det vil jeg meget gerne høre om. Måske har jeg gjort noget helt forkert?

Jesus - hvordan så han ud?

I min egenskab af kristendomskundskabslærer (langt ord.......) har jeg en naturlig interesse for børnebøger, der handler om fx Jesus. Det er altid godt at blive inspireret til at fortælle om Jesus på anderledes måder, end det lige er beskrevet i Bibelen, for det kan være tungt stof for især små børn. Som lærer må jeg naturligvis ikke forkynde, men alene formidle det kristne budskab, hvilket i øvrigt passer mig fint, da jeg synes, elever selv skal danne sig en mening om det, de hører. Om man så personligt vælger at "opdrage" sine egne børn i den kristne tro, er en helt anden sag. Det er nemlig ikke skolens opgave.
Nå, i lørdags var jeg en smut forbi en af de lokale genbrugsbutikker. Der fandt jeg disse fire bøger, som jeg naturligvis straks købte:

 

I bogen 'Da Jesus var dreng' ser man bl.a. dette billede, der skal vise Jesus som dreng ved templet:

 

 

Billedet udfordrer i den grad mit billede af, hvordan jeg tror, Jesus så ud. Jeg kan nemlig ikke forestille mig, at Jesus var en lyshåret dreng med blå øjne. Det ville i hvert fald have været meget mærkeligt, da han jo blev født i det nordlige Israel af forældre, der selv var født i området (nåh ja, i hvert fald den ene af dem......).

 

Jeg er klar over, at det igennem tiderne har været meget almindeligt at portrættere Jesus som "almindelige" mennesker i pågældende område selv så ud, for at befolkningen lettere kunne identificere sig med ham, men det virker altså ikke for mig. Et andet eksempel på det, er dette billede: 

 

Kilde: www.dybiz.com - Kunstner ukendt

 

Eller sådan her - igen med blå øjne:

 

Dette er Jesus profilbillede på Twitter.......(!) Kunstner ukendt

 

Eller som her - på en toast:

 

Kilde: just-eat.co.uk

 

Eller her - med rødt skæg (nårh nej - det er jo min mand......)

Foto: Lotte Grundsted Nielsen

 

Hvis det sådan var muligt selv at bestemme, hvordan Jesus så ud, så tænker jeg, at det tætteste man kommer på mit ideal, vil være dette:

 

mygoddesigns.com

 

Han har i det mindste sort hår og mørke øjne, hvilket nok er tættest på sandheden :-) Nårh ja, og så spiller han på el-spade :-)

 

Min pointe er naturligvis, at Jesus bør portrætteres, som det var mest sandsynligt, han så ud. Alt andet er utroværdigt, hvis I spørger mig.