mandag den 24. september 2012

Hæklet pude af bedstemorfirkanter

For tre ugers tid siden "beklagede" jeg mig over manglende tid til at være kreativ, fordi der lå et par ufærdige hækleprojekter, jeg var i gang med.
Det var disse her:


Det stribede hækleværk blev jo til denne her nogle dage efter:


Den gjorde lille Katrine meget glad, da den kom med posten
på hendes 2 års fødselsdag.

Og nu er det andet projekt også færdigt. Jeg må sige, at det tog længere tid, end jeg havde regnet med. Til puden har jeg hæklet 98 firkanter - 49 på hver side, og alle firkanterne er hæklet sammen.
Jeg er meget tilfreds med resultatet:


Tidligere spurgte jeg jer i blogland, om hvilken side der er ret på sådan en firkant. Og 1000 tak for alle jeres svar! Alle var enige. Bare ikke med mig :-)


Så mange af jer vil jo nok mene, at jeg har monteret firkanterne med vrangen ud ad. Det er muligt, men det er nu den side, jeg synes,
er pænest :-) Jeg har også valgt at hækle firkanterne sammen på bagsiden, så samlingerne ikke er synlige. Det, synes jeg, er pænest.

Jeg har tænkt at lave en pude mere (det bliver dog nok først på den anden side af jul). Jeg vil udfordre mig selv og lave et andet mønster i firkanterne, men jeg regner med at bruge de samme farver. Datteren ønsker sig nemlig et sengetæppe med anderledes firkanter, og så tænker jeg, at det er oplagt at øve sig på en pude.

Så lige nu - i skrivende stund - er der intet projekt på hæklenålen. Men jeg ved allerede, hvad jeg skal i gang med. Noget, jeg ikke har prøvet før. Og jeg tænker, det sidder på hæklenålen allerede i aften :-) 

6 kommentarer:

  1. Hej Lotte.
    Hvor er puden flot - du har virkelig sans for at sætte farverne sammen, så dine ting fremstår som uimodståelige.
    Glæder mig til at se dine næste projekter.l
    Knus
    Sussi

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Sussi! Ja, jeg kan noget med farver, synes jeg selv. Men farver er jo også noget utroligt subjektivt og handler i høj grad om, hvad farverne skal passe til.
      Knus -
      Lotte

      Slet
  2. MEGET flot pude og Lotte kan lave den mens hun har møder, sludrer, smiler og hvad ved jeg ;o)
    Hvad med hæklede blomster brocher? Sådan en gad jeg godt vinde ;o)
    KNUS
    Mariana

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har jo selv set mig hækle på den, Mariana - det havde jeg helt glemt :-D
      Blomsterbrocher? Ja, det er da en god idé! Det kigger jeg lige på :-)
      Knus -
      Lotte

      Slet
  3. Puden er blevet rigtig flot. Og dyret også jo! : )
    Skal da vist lige ind og se i dit kommentarfelt, for jeg har heller ikke styr på ret og vrang på hækletøjet...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Med hensyn til ret og vrang: Bare følg din mavefornemmelse, Liv :-)
      Kh Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)