Nå, i lørdags var jeg en smut forbi en af de lokale genbrugsbutikker. Der fandt jeg disse fire bøger, som jeg naturligvis straks købte:
I bogen 'Da Jesus var dreng' ser man bl.a. dette billede, der skal vise Jesus som dreng ved templet:
Billedet udfordrer i den grad mit billede af, hvordan jeg tror, Jesus så ud. Jeg kan nemlig ikke forestille mig, at Jesus var en lyshåret dreng med blå øjne. Det ville i hvert fald have været meget mærkeligt, da han jo blev født i det nordlige Israel af forældre, der selv var født i området (nåh ja, i hvert fald den ene af dem......).
Jeg er klar over, at det igennem tiderne har været meget almindeligt at portrættere Jesus som "almindelige" mennesker i pågældende område selv så ud, for at befolkningen lettere kunne identificere sig med ham, men det virker altså ikke for mig. Et andet eksempel på det, er dette billede:
Eller sådan her - igen med blå øjne:
Dette er Jesus profilbillede på Twitter.......(!) Kunstner ukendt
Eller som her - på en toast:
Kilde: just-eat.co.uk
Eller her - med rødt skæg (nårh nej - det er jo min mand......)
Foto: Lotte Grundsted Nielsen
Hvis det sådan var muligt selv at bestemme, hvordan Jesus så ud, så tænker jeg, at det tætteste man kommer på mit ideal, vil være dette:
Han har i det mindste sort hår og mørke øjne, hvilket nok er tættest på sandheden :-) Nårh ja, og så spiller han på el-spade :-)
Min pointe er naturligvis, at Jesus bør portrætteres, som det var mest sandsynligt, han så ud. Alt andet er utroværdigt, hvis I spørger mig.
Kæreste Lotte.
SvarSletJeg elsker jo også at undervise i Kristendom (jeg synes stadig, at faget burde hedde Religion).
Lige som dig, prøver jeg at udfordre/provokere eleverne til at tænke/reflektere/være kritiske over for forskellige myter,religioner m.m.
Men, når man som du her viser/forklarer om din undervisning...
Så tænker jeg tilbage på vores fælles praktik i "kristendom/musik/samfundsfag".
Vi havde jo bare lavet et undervisningsforløb, der slog benene væk under de lærere vi var i praktik hos.
Henning Nørhøj (vores religionslærer) kom og overværede vores undervisning - og han blev sgu længere tid end planlagt... dette fordi han blev grebet af vores emne/undervisning.
Du fik mig hevet ind i "musikkens" verden, men vidste også hvilke krav du kunne sætte til mig i "musik".. Husker jeg ret, hvis jeg stod for et foredrag om Ravel???
Lige nu kan jeg da savne vores seminarietid, hårdt at være på SU som enlig forsørger, men også en dejlig og lærerig periode.
Knus
Sussi
Kære Sussi
SletUh, jeg kan da ikke huske, om du stod for et foredrag om Ravel!! Men når du selv kan huske det, er det nok rigtigt :-)
Ja, jeg savner også af og til vores seminarietid - det var en skøn praktiktid, vi havde sammen. Jeg ser i øvrigt stadig Camilla privat, og det er superhyggeligt.
Og ja, det var hårdt at være på SU som enlig forsørger - det savner jeg til gengæld overhovedet ikke!
Knus -
Lotte
Lotte - jeg kan sige, at jeg aldrig i min seminarietid har skulle forberede mig så meget, som jeg skulle da jeg fik "æren" af, at holde foredrag om Ravel... Grunden til at jeg husker det så tydeligt er, at jeg var "total- mere end total" uegnet til at undervise i musik, men - mit undervisningsforløb blev sgu godt... Og det var her i dine musiktimer jeg blev introduceret for "Hvor i Himlen er Gud".. Jeg købte cd'en og har brugt den meget i undervisningen - og øv, nu er der er lærer (ukendt) som ikke har afleveret den tilbage til mig.
SletKnus og godnat
Sussi