Så blev det 1. december, og julemåneden er endelig i gang :-).
I går tog jeg ind til min datter og hendes kæreste med årets pakkekalender til de to:
Det skifter lidt, om de unge mennesker får pakkekalender eller adventsgaver. I havde jeg bestemt, at de skulle have pakkekalender. Hvorfor kan jeg først forklare efter d. 24. december ;-)
I kassen er der 8 fællesgaver, 8 gaver til Emma og 8 gaver til Casper. Dagens gave er markeret med en klistermærkebogstav. D. 5. december er det Emma, der skal åbne en pakke:
Min søn på 13 har i år valgt at få adventsgaver, så han er topklar til at åbne den første pakke i morgen tidlig.
For 7 år siden fik Emma sin pakkekalender sådan her:
Dengang var pakkerne knap så store, og de kunne bindes på min egen, gamle julekalender fra 1967, som Emma brugte første gang i 1996:
Adams pakkekalender så sådan ud for 7 år siden:
Nu er jeg bare spændt på, hvad de alle tre synes om det, jeg har puttet i pakkerne i år :-)
I lørdags blev jeg omsider færdig med et projekt, jeg har arbejdet på længe:
Et par hæklede pøller til mine svigerforældres sofa.
Sofaen købte de sidste sommer, hvor svigermor også diskret spurgte, om jeg kunne have lyst til at hækle et par pøller til den. Svigermor ved godt, at jeg ikke hækler på bestilling, men at ønsker er helt i orden ;-). Jeg fik helt frie hænder til opgaven.
Først havde jeg tænkt, at noget med tunesisk hækling i flere grønne nuancer sammen med grå kunne være fint. Grønne nuancer, fordi svigermor i sin sofa har to puder og et tæppe i grønne nuancer, som jeg har hæklet. Svigermor er vild med grøn.
Jeg gik i gang med noget tunesisk hækling, men jeg havde ikke målt rigtigt, så det kunne ikke bruges til pøllerne. Nu ligger det i en kurv og skal blive til et andet projekt,
som I hører om EFTER jul ;-)
Så måtte jeg jo sadle om, og da jeg denne gang ville være helt sikker på, at betrækket kom til at passe, besluttede jeg mig for at hækle firkantede lapper. Jeg fandt et ret flot mønster (hvis jeg skal sige det selv) og hæklede derefter 60 firkanter, som jeg efterfølgende blockede og fugtede, så de stod helt skarpt:
Så hæklede jeg fire runde ender, og til sidst monterede jeg det hele på to til lejligheden indkøbte fyldpuder.
Resultatet blev godt, synes jeg:
Svigermor og svigerfar blev glade for deres nye pøller, der straks fandt deres plads:
Og nu kan jeg koncentrere mig om diverse andre hækleprojekter,
Jeg har nu puttet en hel masse i den bog, jeg fortalte om sidst, nemlig min Arne & Carlos inspirerede og hjemmelavede bog:
Det er simpelt hen så sjovt at fylde ting i bogen. Som bogens forside indikerer, er dette en bog med ting, jeg enten selv har lavet, eller ting som jeg gerne vil lave. Der er forskellige udklip og idéer til fremtidige projekter. Men mest har jeg brugt den som en slags "katalog" over de projekter, jeg har lavet i tidens løb, som jeg er mest stolt over. Jeg er slet ikke færdig med at fylde i bogen, men her får I en lille smagsprøve på, hvad jeg har fyldt i indtil nu:
Selvfølgelig er mit hidtil største projekt, sengetæppet til min datter, kommet med i bogen sammen med hækleprøven, jeg lavede, inden jeg begyndte på selve sengetæppet.
Mis med de blå øjne, som jeg hæklede til en af min fætres små piger, og kjolen jeg hæklede til min datters niece er også kommet med.
En klud med indianske mønstre, som jeg broderede i 8. klasse har fået en fin plads i bogen.
Hækle-/broderimønstre er kommet med som inspiration.
Et par sider med mit hæklede påskepynt er der også blevet plads til.
Billeder af en taske, jeg har syet til mig selv, er også kommet med sammen med et par stofprøver.
Og til sidst kan I se udvalget af de tasker, jeg har hæklet.
Mange af billederne har jeg taget her fra bloggen. På en eller anden måde giver det noget andet at sidde og bladre i en fysisk bog. Det er lidt ligesom med feriebilleder: Det er meget sjovere at sidde med et album, end det er at sidde og se billeder på computeren.
Som I kan se, har jeg fået en ny hobby, og I kommer derfor helt sikkert til at se mere til mine hjemmelavede bøger i fremtiden.
Hvis du er blevet inspireret til at lave noget lignende, må du meget gerne give mig et praj her på bloggen. Og sig endelig til, hvis der er noget, du er i tvivl om i processen med at lave bøger selv. Så hjælper jeg meget gerne.
For nogle få år siden fik jeg denne bog i fødselsdagsgave.
Jeg havde ønsket mig den og var superglad for at få den.
Jeg læste den igennem fra ende til anden og kiggede på de helt vildt inspirerende billeder. Derefter røg bogen over i bunken med "ting, jeg virkelig gerne vil fordybe mig i, når jeg får bedre tid". Sådan en bunke har jeg nemlig. Om ikke andet, så en mental bunke :-)
Har du også sådan en bunke?
En måneds tid efter jeg fik bogen, kom Arne & Carlos til Bogforum i Bella Centeret, og jeg tog min bog med derind for at få den signeret. Jeg havde hilst på dem begge ved bogmessen året før (det kan du læse om lige her), men de er altid så hyggelige at snakke med, så vi fik også en sludder denne gang. Og se lige, hvad de skrev i min bog:
Nå, men for et par uger siden var tiden kommet til at lave min første bog.
Først gik jeg på jagt i papirkurven og derefter rundt omkring i huset for at finde en masse genbrugspapir i A4 størrelse. Jeg havde ikke helt nok til en bog, så jeg rev nogle sider ud af nogle svenske magasiner, jeg havde fået af en sød veninde (TAK, Åsa <3), og jeg kastede mig også over en tapetrulle, noget gavepapir og nogle gamle kataloger fra Gudrun Sjöden.
Jeg havde også nogle gamle Puk-bøger liggende, som jeg havde to af, og dubletterne skar jeg op og brugte siderne som sider i min bog imellem alle de andre sider. Forsiderne af Puk-bøgerne tænker jeg, at jeg skal bruge som forsider på kommende bøger.
Gamle hækleopskrifter, jeg har gemt, men som jeg ikke kommer til at bruge, og gamle noder fra min tid som musiklærer røg også med i bunken
I lørdags satte jeg mig så ned og syede siderne i min bog sammen. Først på midten på maskine, og da alle siderne var samlet, syede jeg dem sammen i hånden:
Det var ikke så nemt, men da jeg jo er et forholdsvist roligt menneske, blev ryggen syet sammen, selv om det absolut tog sin tid.
Jeg fandt ud af, at man hos Panduro Hobby på nettet kunne købe et 'Arne & Carlos starter kit', hvor der er papir, pap til for- og bagside, bølgepap til bogens ryg, lim, tråd til at sy ryggen sammen med og nåle. Jeg bestilte to kits, og de kom ret hurtigt med posten.
Og sådan kom min første bog altså til at se ud.
Sommerfuglen her lå sammen med mit broderigrej, som jeg ikke har haft fat i meget længe. Så vidt jeg husker, broderede jeg den til en nålepude engang, men den kom aldrig videre. Nu er den så fløjet ud ad kassen og har forfremmet sig selv til forsidesommerfugl. Godt klaret!
Ryggen blev også ret fin, hvis jeg selv skal sige det.
Her et lille kig ind i bogen, som jo altså ikke er færdig. Nu er den bare klar til diverse indput. Denne bog vil jeg bruge til at lime diverse hækleprøver ind sammen med billeder af nogle af de hækleprojekter, jeg har lavet i tidens løb. Jeg vil også bruge den til små hækleopskrifter eller bare udklip af håndarbejdsting, der er fine, eller projekter, jeg måske kunne tænke mig at lave. Her vil jeg skrive idéer ned, sætte farver sammen.
Sådan så mit skrivebord ud i dag, da jeg havde fundet alt muligt frem, jeg skal bruge til at komme i min bog. Jeg skal nok vise jer noget af indholdet i bogen, når jeg kommer så langt.
Her kan du se, hvordan Arne & Carlos laver bøger:
Jeg har selv masser af idéer til flere bøger, jeg skal lave, fx en julebog (med opskrifter på julehæklerier, julebroderier, julelækkerier, billeder af min oppyntning, julepapir, julekort o.s.v.), en bog med mange farver, hvor jeg afprøver forskellige farvekombinationer, sætter idéer ind til ting, jeg vil male (malerier, møbler m.m.), bøger til gaver med fx blomsterfrø, små digte, boganbefalinger. Ja, kun fantasien sætter grænser for sådan nogle projekter.
Hvis du har kastet dig over at lave bøger selv, vil jeg rigtig gerne høre om det, så hold dig ikke tilbage med at lægge en hilsen her på bloggen.
Når man har så meget forskelligt "kreagrej", som jeg har, er man nødt til at opbevare det hensigtsmæssigt og med en hvis form for orden. Jeg har et fantastisk skuffedarium, som jeg har fået af min svigerfar, til alle mine bånd og blonder. Og alligevel var det lykkedes mig at få en frygtelig uorden i det hele: Båndene var viklet ind i hinanden, og det var blevet ret uoverskueligt, hvad jeg egentlig har at gøre godt med.
Så jeg kastede mig over en form for oprydning i mine bånd og blonder. Lidt kaos skal der naturligvis være - der må være en blonde ;-)
Og nu har jeg overblik over det hele:
Som du kan se, har jeg en del bånd og blonder. Jeg kan godt lide at have noget at vælge imellem, når jeg skal pakke en gave fint ind. Til gaver bruger jeg for det meste satinbånd - ofte fra Søstrene Grene (og nej - jeg får ikke noget for at reklamere).
Og så er jeg forresten også typen, der gemmer bånd, jeg får på pakker. Altså kun flotte satin- og bomuldsbånd, for resten af familien er også begyndt at bruge flotte bånd at pakke ind i. På den måde kan vi udveksle bånd. Ret smart, hvis du spørger mig.
Jeg har også bomulds- og nylonbånd, som jeg har købt forskellige steder, og i baggrunden i højre hjørne kan du se et par gamle, brede bånd fra 70'erne. Båndet med den sorte baggrund og det rød/grønne mønster er resterne af et bånd, jeg havde på mine bukser som barn. Dengang man syede et bånd på, når bukserne var blevet for korte. Jeg er ret sikker på, at min søn ville protestere. hvis jeg gjorde det ved hans bukser i dag :-)
Jeg har på et tidspunkt syet julehjerter i hør, hvor jeg satte bånd på nogle af hjerterne og brugte bånd som hank. Det så sådan ud:
Jeg har lavet en DIY på hjerterne, som du kan finde her.
Som du kan se, har jeg også brugt blonde på et af hjerterne. Blonden er fra en af min mors gamle underskørter, som jeg i min ungdom brugte som nederdel. Da den var udslidt, tog jeg blonden af den, og jeg har heldigvis stadig noget tilbage. Den venter på, at det helt rigtige projekt dukker op.
Jeg elsker de "gamle" garntrisser. Jeg kan sågar finde på at købe noget bånd eller blonde, bare fordi det sidder på en trisse. Det er så autentisk på en eller anden måde. Faktisk tror jeg, at producenterne har luret, at nogle af os er så nemme at narre :-)
Og her er så skuffedariet, hvor mine bånd og blonder bor. Perfekt opbevaring, når man gerne vil have orden på det hele.
En anden fordel ved at rydde op i sit kreagrej er, at man får fingrene i alle de små ting, som man havde glemt, man havde, og det inspirerer til nye projekter. Jeg går for tiden og lægger an til at sy nogle nye puder til sofaen. Her tænker jeg blandt andet, at jeg skal bruge bånd og blonder. Men det er en helt anden historie :-)
Husk, at jeg altid bliver utrolig glad for bare en lille kommentar her på bloggen.
Jeg har lavet en helt personlig mobile, uro, et ophæng eller hvad man nu vil kalde den.
Den ser sådan ud:
Jeg har igennem længere tid gået og samlet alle mulige "dimser": Knapper, perler, vedhæng fra halskæder, prismer - ja alt muligt, som var for fint til at smide ud.
En dag tog jeg ind til min datter, som kedede sig, fordi hun gik hjemme med hold i ryggen. Jeg tog min æske med dimser med, en rulle tynd bomuldstråd og et par små grene ude fra skoven, og så dimsede vi i et par timer.
Selv om vi begge fik lavet et par flotte mobiler, var der stadig en masse dimser tilbage i min æske, da jeg tog hjem:
Jeg satte forskellige ting på min mobile:
En perle med "Guds øje i det høje" fra Tyrkiet, en lerperle fra et armbånd købt i Nigeria, en knap fra en dukkekjole, jeg legede med som barn, et blad fra en halskæde købt i en genbrugsbutik.
En klokke, en perle og en prisme.
Tilsammen giver det et smukt, let pift til stuen, synes jeg:
Hvis du har fået lyst til at lave en mobile selv, er der masser af inspiration at hente på nettet.
Her er et par eksempler:
Jeg bliver superglad, hvis du har lyst til at kommentere mit opslag og evt. sende mig billeder af din mobile. Jeg laver meget gerne et indlæg her på bloggen med alle jeres mobiler.
God fornøjelse med din helt egen personlige mobile!
