torsdag den 5. juni 2014

Årets første bryg på flasker

Som jeg skrev i søndags, var min søn og jeg i sidste uge ude at plukke årets første hyldeblomster. I går investerede jeg i et nyt aggregat til fremstilling af saft:


Aggregatet fungerer perfekt og er nu på passende vis indviet med sining af årets første bryg hyldeblomstsaft. Af en dobbeltportion, hvor jeg bruger 40 skærme hyldeblomster, blev der 4 liter koncentreret saft, der skal blandes med 6 dele vand. Hele opskriften finder du her.

Jeg lavede mine egne etiketter til flaskerne:


Jeg brugte denne side til fremstilling af mine etiketter: www.jamlabelizer.com

Hvis du bruger siden, skal du være opmærksom på, at du ikke kan bruge bogstaverne æ, ø og å. Heldigvis skulle jeg ikke bruge disse bogstaver denne gang :-)

Den ene flaske er allerede givet væk, og flere er lovet væk. Heldigvis har jeg allerede sat næste bryg over. Aldrig gå ned på hyldeblomstsaft!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)