lørdag den 21. juni 2014

Hjemmelavede bøjler som dåbsgave

I Pinsen var jeg til barnedåb hos en af mine fætre og hans søde kone. Deres nyeste skud på stammen - Marie - skulle døbes. Det var en superhyggelig dag - lige som jeg synes, en barnedåb skal være.

Marie (eller nok nærmere hendes forældre ;-) havde ønsket sig forskellige ting. Bl.a. et smykkeskrin og smykker. Jeg købte et fint smykkeskrin med en smuk lille balletdanser i, der danser rundt til melodien 'The sound of silence', når man åbner smykkeskrinet. Skønt, at det ikke var den "sædvanlige" spilledåsesang. Smykkeskrinet faldt i ualmindelig god jord - særligt hos den ældste storesøster ;-) Til smykkeskrinet havde vi købt en sølvhalskæde med en lille mariehøne i et hjerte.

Jeg kan jo også rigtig godt li' at give noget mere personligt, så jeg fandt tre små bøjler frem, som jeg malede med hvid træmaling og derefter decouperede med forskellige motiver:


Først og fremmest skulle lille Marie da have en bøjle med mariehøns på. Jeg har tidligere lavet bøjler med dette motiv.


Jeg fandt også en serviet med sommerfugle og blomster i min servietsamling, så sådan en bøjle fik Marie også.


Den sidste bøjle decouperede jeg med små piger og sjove dyr.


Det blev til tre rigtig søde små bøjler, synes jeg.

I en af mine lokale genbrugsbikser kan man tage gratis (træ)bøjler, så jeg har efterhånden samlet rigtig mange af dem. Jeg tænker, at det skal være et af sommerens projekter at få decouperet dem. Mest til daglig glæde for mig selv og familien, men af og til bliver de også brugt som gaver.

Som faste læsere af bloggen vil vide, er jeg vild med særlige bøjler. Det kan du bl.a. læse mere om herherher, og her eller tjekke alle mine indlæg om bøjler ud ved at klikke på ordet 'Bøjler' her ude i højre side af bloggen.

I min verden er livet for kort til kedelige bøjler :-)

2 kommentarer:

  1. Hold da op, hvor er det altså nogle søde bøjler!
    Der er noget helt specielt over sådanne personlige gaver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Anja. Ja, jeg elsker at lave personlige gaver :-) Til gengæld laver jeg ikke noget på bestilling. Jeg tænker, at det bl.a. er derfor, jeg stadig har lysten til at være kreativ :-)
      Kh Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)