torsdag den 3. juli 2014

En fantastisk studenterkage!

Min datter havde ønsket sig en flot studenterkage til sin studenterfest. Først spurgte hun, om vi skulle lave en sammen, men da mine evner ikke rækker til den slags kreativitet, som Emmas æstetiske sans efterspørger, ville jeg hellere betale mig fra en fin kage. Tilfældigheder, en enkelt anbefaling og en fin hjemmeside afgjorde, at kagen skulle bestilles hos Annes Kagekrummer i Vallø. Anne havde tidligere lavet studenterkager, så der var nogle, vi kunne tage udgangspunkt i. Emma valgte, hvordan kagen skulle se ud, og hvad der skulle i kagen. Det skulle være hindbærmousse og hvid chokolade, syntes Emma. Og sådan her kom kagen til at se ud:


Jeg synes, den er helt fantastisk flot! 
Og den smagte lige så fantastisk, som den ser ud. 

Som I kan se, havde vi lavet det helt store kagebord med brownies, chokoladekage med appelsin, gammeldags æblekage og muffins med rabarber og hvid chokolade - alt sammen efter studentens ønske :-)


På kagen var der skrevet 'Tillykke Emma'.


Studenten skulle selvfølgelig selv skære kagen for - det havde hun ikke prøvet før, men det gik så fint.

Jeg kan på det varmeste anbefale Annes Kagekrummer. Servicen var helt i top fra start til slut, hvor kagen blev leveret til døren her hos os i en fin æske. Det gør Anne vist ikke normalt, men fordi vi bor forholdsvis tæt på Anne, ville hun gerne levere kagen, og det var jo dejligt nemt for os.

Du kan se Annes fine hjemmeside lige her. Der er mange eksempler på fine kager, Anne har lavet, hvis du en dag skulle få brug for en kage.

Og så får I ikke flere studenterhistorier for denne gang :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)