søndag den 27. juli 2014

"Tillykke med Bent!"

Som skrevet i sidste indlæg, var vi på Møn en uge for et par uger siden.
I Stege er der markedsdag hver tirsdag, og det kan nok være, at der sker en masse på Hovedgaden den dag. Vi kørte igennem Hovedgaden om mandagen, og det var nærmest som at køre igennem en forladt by. Dagen efter var Hovedgaden lukket for trafik, men det myldrede med forretningsdrivende, beboere og turister.

I Stege kom vi forbi en sjov butik. Desværre kan jeg ikke huske, hvad den hed, men pigen i butikken var meget serviceminded og sagde goddag og farvel  til alle, der kom ind i og gik ud ad butikken. Hun handlede mest med sjove, importerede ting fra Østen. Her faldt jeg for Bent, som stod uden for butikken. Bent havde en lille seddel om halsen, hvor der stod "Tillykke med Bent!" (Det kan man så undre sig lidt over, for Bent var lavet i Indonesien....... Men det kan jo være, at Bent er et helt almindeligt navn dér.....)

Nu står han i haven:


Men Bent hedder ikke bare Bent. For et par uger siden, havde Adam læst Anders And, og han fortalte om historien. Bl.a. fortalte han om Fætter HøjBent - ikke Fætter Højben, men Fætter HøjBent (jeg elsker, når børn læser noget andet, end det der står - altså nogle gange ;-)....... jeg er jo dansklærer). Og da vi så, at ham her hed Bent, skulle han naturligvis hedde Fætter HøjBent - han kan da ikke hedde andet, vel? ;-)

Fætter HøjBent skræmmer muligvis de andre fugle væk - det må vi lige holde øje med, for det er jo bestemt ikke meningen.




Her står han og spejler sig i fuglebadet.


Halefjerene er også smukke :-)


Fætter HøjBent gemmer på en hemmelighed:
Han kan lyse i mørke (hvis man altså lægger et fyrfadslys i bugen på ham).


Og her står han så og lyser på en smuk sommeraften :-)

Om Fætter HøjBent kan tåle at stå i haven på længere sigt, ved jeg ikke. Ellers må han ind :-)

2 kommentarer:

  1. Alle burde vel have en Indonesisk fætter HøjBent og mon dog ikke de andre fugle lærer at elske ham med eller uden lys i bugen?

    SvarSlet
    Svar
    1. De andre fugle har accepteret ham, Stella. Solsorten har været forbi til sit daglige bad, og den fede due har drukket og spist jordbær, som den plejer, så alt er i skønneste orden :-)
      Kh Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)