Omsider er det ferietid her i huset ovenpå en fantastisk dejlig uge i studenternes tegn. Min datters kæreste blev student sidste mandag, og min datter blev student i onsdags. Det har været nogle skønne dage, hvor vi har været med hele vejen. Det har været så fantastisk at se de unges glæde over, at deres hårde slid nu endelig har båret frugt, og huerne kunne sættes på hovederne. Nu sidder de to på en husbåd i Amsterdam og nyder livet og hinanden de næste 10 dage. En ferie har sjældent været mere velfortjent <3
Om de har disse to med, ved jeg ikke, men de er i hvert fald hæklet med stor kærlighed til dem begge:
Jeg har fulgt en opskrift (den linker jeg til nederst på siden), men jeg har også freestylet lidt, så dukkerne kom til at ligne de unge mennesker.
Skjorteflipperne, knapperne, bæltespændet og pandehåret har jeg selv fundet på. Og tænk sig, om Casper så ikke var blevet klippet, da han fik dukken sammen med sin studentergave :-)
Her har jeg selv tilføjet stropperne på kjolen -
og lukningen på ryggen, så kjolen blev en næsten nøjagtig kopi af Emmas studenterkjole.
Mærket på studenterhuerne klarede jeg med en rød palliet syet på med guldtråd.
De unge mennesker blev meget glade for dukkerne. Jeg tænker, de er et dejligt minde at have :-)
Opskriften på dukkerne har jeg fundet her. Bemærk, at der i linket linkes til en opskrift på huerne.
I morgen kan du se, hvad jeg havde med til Emmas studenterfest i søndags. Noget, der bragte stor, stor lykke :-)
Hold op hvor er de altså fine, søde og originale. Hvor er du altså bare dygtig Lotte.
SvarSletMange tak, Stella! :-)
SletKh Lotte