Kan jeg friste med en hæklet bøjle eller to?

Som den kvikke læser har bemærket, vandt jeg for et par uger siden en give away her i Blogland. Faktisk har jeg vundet nogle stykker i år - jeg nævner i flæng: En stikdåse, et anretterbrædt og lækre sysager.

Karmaregnskabet skal jo gerne gå op, så jeg tænker, det er på tide at lave en give away her på bloggen.

Som den endnu kvikkere læser af bloggen vil vide, holder jeg meget af bøjler. Ja, i al beskedenhed vil jeg da mene, at jeg efterhånden har en skøn samling. Både af bøjler, jeg har fundet rundt omkring, men også af bøjler jeg selv har lavet. Indtil nu har jeg holdt mig til at decoupere bøjler, men nu er jeg også begyndt at hækle dem! Det måtte jo ske en dag ;-)

Og to af disse bøjler, mine damer og herrer, kan nu komme hjem til dig!
Det er disse to:

Læg en kommentar med en henvisning til din blog eller en mailadresse,
så jeg kan kontakte dig, hvis du bliver den heldige vinder.

Jeg bliver selvfølgelig superglad, hvis du har lyst til at melde dig som fast læser ved samme lejlighed, men det er ingen betingelse. 

Du er hjertelig velkommen til at linke til min blog fra din blog eller Facebook, og du må gerne bruge billedet herover, når du linker.

Den heldige vinder af de to bøjler bliver trukket d. 1. december.

Er I friske?

Jeg har vundet en dejlig give away :-)

Der sker ikke så meget på bloggen for tiden. Jeg har lige været nede et par dage med feber, men nu lysner det :-)

Jeg skal da lige prale med, at jeg for et par uger siden vandt en give away. Der er masser af give aways i Blogland hele tiden, men ikke alle falder i min smag. Det gjorde denne heldigvis:

Jeg vandt den hos KærholmKrea, som du kan finde lige her.

Der var ud over bogen også de skønneste bånd med:

Som musiklærer, der spiller klaver, må jeg dog sige, at båndfabrikanten ikke har helt styr på, hvordan et klaver ser ud ;-)

Dette skønne stof var også med i pakken, og mon ikke jeg finder på noget at bruge det til? Har I nogle idéer derude i Blogland?

Arne og Carlos på bogmessen

I fredags mødtes min søde datter og jeg på bogmessen i Bella Centret. Vi havde fået fribilletter af svigermor, og da datteren og jeg begge er bidt af bøger, var det en oplevelse, vi så frem til. Jeg har før været til bogmesse, mens det blev afholdt i Forum, men der var så mange mennesker, at det tog lidt af oplevelsen. Så var der noget mere "luft" i Bellacentret i fredags.

Vi gik ikke efter noget specielt, men var åbne for oplevelser. 

Ved Gyldendals stand stod Yahya Hassan og signerede sin digtsamling af samme navn. Han var ikke på programmet, men jeg tænker, at hans forlag "passer på" ham, så de har nok ikke været interesseret i at reklamere med, at han kom. Der stod masser af mennesker i kø for at få et signeret eksemplar. Datteren fortrød senere, at hun ikke købte bogen......

Jeg fik en lang snak med Mehmet på SOS Børnebyernes stand, og jeg måtte naturligvis også lige forbi Claus Dalbys stand hos Klematis. Den mand har så meget æstetisk sans, at man kun kan fryde sig. Og naturligvis havde han en skøn buket stående lige i midten af det hele.

Efter en kop kaffe og lidt bogshopping, var det på tide at tage hjem. På vej ud så jeg pludselig Arne og Carlos sidde og strikke ved deres stand, der lå i udkanten af messen. Det så SÅ hyggeligt ud, at jeg måtte derhen. Datteren og jeg blev straks budt velkommen og spurgt, om vi havde lyst til at strikke. Jeg måtte jo forklare, at jeg ikke strikker, men hækler. "Så må du i gang med tæppet her" sagde en sød dame og pegede på tæppet fra 'Håndarbejde i haven' (som jeg fik af min datter og svigersøn i fødselsdagsgave):

Jeg forklarede, at jeg var i gang med et sengetæppe i zigzag til datteren, hvorefter de slog en høj latter op. Jeg forstår det ikke....... ;-)

Arne og Carlos lille hund var også med - den lå under bordet og hyggede sig:

Desværre havde jeg glemt mit kamera, og da jeg er den lykkelige ejer af en UNsmart telefon, blev det ikke til billeder denne gang.

Jeg fik en snak med Arne om deres have i Norge og spurgte, om de altid havde strikket. Arne fortalte, at han i sin barndom boede fire generationer under samme tag: Oldeforældre, bedsteforældre, forældre og børn. Om aftenen sad de og strikkede sammen og lyttede til radioen og oldemoderens historier. Carlos havde lært at strikke senere, men kunne strikke, da de mødte hinanden. 

Det var nogle superhyggelige timer på bogmessen, og højdepunktet var da klart mødet med Arne og Carlos :-)

Endnu en abe har forladt matriklen :-)

Her i Blogland følger vi med i hinandens blogge. Altså ikke dem alle sammen, men dem man lige falder over og finder interessante af den ene eller anden grund. Patrichs mor har en blog, og hun skrev bl.a. om sin forestående familieforøgelse. For nogle måneder siden kom Patrich til verden, og jeg sendte ham en lille "velkommen-til-verden" pakke. I pakken var denne abe:

For ca. en måneds tid siden sendte Patrichs mor mig en mail. Patrichs abe var blevet "overfaldet" af en hund, og da Patrich har meget svært ved at falde i søvn uden sin abe, ville Patrichs mor meget gerne bede om en ekstra abe, som de kunne have i reserve. Aben overlevede heldigvis overfaldet (denne gang). Selv om jeg normalt ikke tager imod bestillinger, kunne jeg dog ikke sige nej til denne meget venlige forespørgsel, så jeg hæklede en tvillingebror til den første abe. Den kom til at se sådan ud:

Den er nu ankommet til sin retmæssige ejer. Det kan I se lige her.

Jeg gemmer opskriften på aben - bare for en sikkerheds skyld ;-)

Hæklet sengetæppe - status # 1

Som faste læsere af bloggen her ved, har jeg et stykke tid talt om at hækle et sengetæppe til min datter, der flyttede hjemmefra i sommer. I september købte jeg ind til tæppet. Det kan du se mere om her. 

Nu er jeg kommet i gang. Det var ikke så lige til, selv om jeg havde lavet en lille hækleprøve. Jeg regnede mig frem til, at jeg med min hæklefasthed skulle slå 722 masker op, når jeg skulle tage højde for, at tæppet kryber lidt, når det bliver vasket. 722 masker - det er ret meget. Det er altid spændende, om man har talt rigtigt. Det finder man først rigtigt ud af, når man har hæklet den første række af mønsteret. Heldigvis havde jeg slået rigtigt op.

Nu er jeg godt i gang, og jeg har hæklet på tæppet i 8 dage. Der har været lidt krise omkring farvevalget, som suverænt er min datters, men vi har fået løst det og fundet en alternativ plan i forhold til det først besluttede. Planen indebærer heldigvis ikke, at der skal pilles op. Ej heller, at der skal købes nye farver ind eller returneres gamle, så nu er det "bare" at hækle løs.

Indtil nu er jeg kommet så langt:

Eller kort - afhængig af, hvordan man ser på det :-)

Jeg vil løbende holde jer orienteret om, hvordan arbejdet skrider frem. Indtil videre er jeg ved godt mod og ved godt, at det ikke er et stykke håndarbejde, der er afsluttet på ½ år. Jeg vil slet ikke gætte på, hvornår det er færdigt, og jeg ved med mig selv, at jeg bliver nødt til at have andre småprojekter ved siden af, hvis jeg ikke skal "gå kold" på sengetæppet. Nu er det jo også snart tid til at komme i gang med julegaverne ;-)

Garn :-)

Jeg har købt mig en kasse til 20 kr. I kassen har jeg lagt mit bomuldsgarn. Noget af det, i hvert fald. Jeg hækler kun i bomuldsgarn, så det er det, jeg har mest af. Det er faktisk meget sjovt at se det samlet. Indtil nu har det ligget i plasticposer i farveorden i en kurv, men nu har jeg et meget bedre overblik - både over eventuelle farvekombinationer til diverse projekter, men også over farver, jeg synes, der mangler i min kasse :-)

Det er dog ikke alt mit bomuldsgarn, jeg har i kassen. Garnet til datterens sengetæppe mangler fx. Det har sin helt egen plads i nærheden af sofaen, så jeg nemt kan gribe et nøgle, når jeg løber tør. 

Sengetæppet kan du høre mere om i morgen :-)

Isak plakat af manden og mig :-)

Normalt er jeg ikke til grafiske plakater, men ved et besøg for et års tid siden hos en god veninde faldt jeg pladask for netop sådan én. Jeg sad og bladrede i et af hendes utallige livsstilsmagasiner (hun får en del af Aller koncernens blade i forbindelse med sit job), da mit blik faldt på et billede af en Isak plakat. Jeg trillede nærmest rundt af grin, for det var jo en plakat, der forstillede min mand og mig. Manden var enig. 

Dagen efter bestilte jeg plakaten, og nu - et godt stykke tid efter - har jeg endelig fået den indrammet:

Nu hænger den så fint over vores seng :-) 

Da svigersønnen så den, udbrød han spontant: "Hvordan har I fået lavet en plakat af jer selv?"