Livet er for kort til kedelige bøjler!

For at bloggen ikke skal gå helt i stå, endnu før den er begyndt, får I i dag et indlæg om en ting, der interesserer mig. Jeg vil ikke kalde det en passion, men en interesse jeg har udviklet igennem årene. Bøjler! "Jamen, det er jo bare en indretning til at hænge tøj på", vil nogen måske sige - og de har jo ret! MEN jeg har opdaget, at bøjler betyder andet og meget mere for mig.
Hvordan er denne interesse startet? Jeg tror egentlig, at jeg har fået den "ind med modermælken". Som det første barnebarn på min mors side af familien, var jeg længe ventet. Da jeg så kom, begyndte min morfar at lave ting til mig. Han var rigtig dygtig til at bruge sine hænder. Bl.a. lavede han otte små, lyserøde bøjler med mit navn på. Og ikke bare lyserøde - nej, den dér helt særlige lyserøde farve, som vist var den eneste lyserøde, man kunne købe dengang i 60'erne. De otte bøjler er jeg vokset op med, og de er nogle af de få ting, jeg har taget med mig fra mit barndomshjem. Jeg har passet på dem, og de var noget af det første, jeg fandt frem, da jeg havde fået min datter. Ok, hun hedder ikke Lotte, men de kunne bruges.
Min oldefar var skrædder i Holbæk, og jeg har også en bøjle fra hans skrædderbutik. Forunderligt at vide, at min oldefar rent faktisk har holdt denne bøjle i sine hænder...

Nå, så skete der så det for nogle år siden, at jeg fandt en bog på biblioteket om decoupage. I den bog var nogle eksempler på decoupering af bøjler - og så blev jeg tændt! Genial idé! Jeg begyndte selv at decoupere bøjler med udklip fra servietter og af og til med rigtigt decoupagepapir. Jeg malede dem hvide først. Og det er blevet til en del bøjler gennem årene. Her er et lille udpluk:

Og ja, jeg har også lavet nogle stykker til ungerne. De bliver flittigt brugt herhjemme og som (værtinde)gaver, og jeg har da også solgt nogle stykker. Jeg er på evig jagt efter bøjler til at male og servietter til at decoupere med. Det er absolut ikke alle servietter, der egner sig til formålet, for motivet skal være forholdsvis lille og helst på en hvid baggrund.
Og når man sådan er på jagt efter gamle bøjler at male på (jeg kan bedst lide dem af teaktræ) på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, så dukker der jo af og til de sjoveste og sødeste bøjler op, som jeg også bare MÅ eje. Så jeg har efterhånden en pæn lille samling af pudsige bøjler. Her er nogle af dem:

Så vil nogen måske mene, at en plasticbøjle eller en helt almindelig lakeret træbøjle er lige så god. Ja, det er den. Jeg har da også nogle af dem, men om nogle år håber jeg, at alle disse er udskiftet med smukke, sjove og pusseløjerlige bøjler. For mig betyder det noget (omend bare et lille smil), når jeg om morgenen tager mit tøj og ser den smukke bøjle. Livet er langt, og selv de små glimt af lykke betyder noget. Mit liv er i hvert fald for kort til kedelige bøjler!