Forleden dag havde Stine på denne dejlige blog nogle Lego Duplo klodser til salg. Mine børn er jo vokset fra Duplo klodserne, men jeg kiggede alligevel. For hvad nu hvis....... Og sandelig, om jeg ikke var heldig! Adam kiggede med, og da han så figurerne, pegede han på én af dem og sagde:
"Det er mig! Jeg ønsker mig den familie!"
"Det er mig! Jeg ønsker mig den familie!"
Det er nemlig ikke tit, man finder en Legofigur med den helt rigtige farve og afrohår. Jeg har i hvert fald ikke fundet nogen - før nu. Og jeg har ledt. For mig er det vigtigt, at min søn også kan spejle sig i sit legetøj og identificere sig med det. Det er ikke noget, jeg overhovedet har skænket en tanke med min (biologiske) datter, men det gør jeg med min søn (der i parentes bemærket er adopteret fra Nigeria, hvis du ikke skulle vide det :-). Nu leger han godt nok ikke med Duplo mere, men som han også sagde, da han så figurerne: "Mor, skal vi ikke købe dem? De kan jo stå i min sættekasse!" Og det kommer de helt sikkert til, når han har fået dem allesammen i sin pakkekalender i december:
I dag kom de med posten. 1000 tak til Stine for den dejlige handel :-)
Kære Lotte
SvarSletDet var så lidt. Jeg kunne jo ikke stå for den dejlige historie.
Nu forestiller jeg mig bare hvor glad han bliver når han åbner kalenderpakke, skønt::)
Knus og selv tak for handlen og link ikke mindst, Stine
Ej for pokker da en fantastisk fin familie. Dem bliver Adam vild med. Godt du var vågen og fik fingrene i dem.
SvarSletHej Lotte.
SvarSletSikke et fund - og hvor herligt, at der findes "afrikaner-legofigurer" (sikkert et skældsord), men det er det ikke i min verden. Hvis man kommer fra et land i Afrika, er man vel afrikaner.. Du ved, at min datter har arbejdet og boet i Afrika. Hun boede hos en familie i Tanzania - og senere en anden familie i Uganda.
Derfor bliver jeg bare så glad, hver gang du skriver noget om Adams "tidligere" liv. Det er jo vigtigt at holde fast i, at han kommer fra et andet land og ser anderledes ud..
Og det gør I bare så godt.
Knus
Sussi