Som I kan se, har jeg sat mine nye mærker på. Måske skal de fremover have en mindre fremtrædende rolle.... Hvad synes du?
Opskrift:
Til disse kurve har jeg hæklet med dobbelt 8/8 bomuldsgarn og hæklenål nr. 6 (må jeg anbefale en hæklenål med blødt skaft - ellers er der en reel risiko for, at du udvikler en veritabel hæklevabel, og dét er der jo ingen, der ønsker, vel? ;-).
Hækl 6 luftmasker og saml dem med en kædemaske.
Hækl 12 fastmasker i ringen.
Start 1. række med at hækle 1 fm, 2 fm i næste maske. Fortsæt rækken ud.
Og så er det, det kommer lidt an på individuel hæklefasthed: Tag ud i hver 2. eller 3. fm på de næste to rækker. Husk, at bunden hele tiden skal være flad, og husk også forskudte udtagninger, så kurven ikke bliver sekskantet i stedet for rund. Herefter tages ud på hver 4. eller 5. maske. Næste række hver 5. eller 6. maske o.s.v. Når bunden har den ønskede størrelse, hækler du en fm i hver maske og fortsætter sådan, til kurven har den ønskede højde. Hvis du ønsker ombug, hækler du bare videre. Slut evt. af med en række musetakker.
Meget fine kurve til lige hvad modtageren har lyst til at putte i den. Dit navn må gerne stå fremme, så man tænker på dig når man bruger kurven.
SvarSletSuper flotte kurve. Jeg er nybegynder inden for hækling, og har forgæves ledt efter en video på din kurv. Ved du om der er lavet en video på den?
SvarSletMange tak, Karina. Nej, det ved jeg ikke. Måske du kan søge på fastmasker i hæklet i spiral på YouTube?
SletKh Lotte