søndag den 10. februar 2013

Fastelavnsboller

Desværre blev vores plan om at holde fastelavn i kirken med farfar og farmor ikke til noget, for nu er det Adams tur til at være syg. Men helt snydes for fastelavn skulle den lille mand ikke, så vi inviterede farfar, farmor, oldefar og oldemor her hjem til fastelavnsboller i stedet for. Opskriften fandt jeg lige her. Jeg lavede dog en lille twist - jeg kom finthakket, syltet ingefær i kransekagemassen. Det smager bare så godt! Og i stedet for glasur med chokolade, blev det til helt almindelig hvid glasur.


Halvdelen af bollerne blev med creme i stedet for kransekagemasse, og de var også populære.


Nu håber vi bare, at Adam er frisk til på torsdag, hvor der er karneval på hans skole - uden forældre! Øv da osse. Men så får jeg tid til at tage til træning, og det er sørme også nødvendigt efter dagens kalorieindtag :-)

6 kommentarer:

  1. Kære Lotte.
    Dejligt at du nu er blevet rask - og hold da op, hvor har du overskud.
    Dine boller ser vildt lækre ud, kan du ikke fryse en ned til mig ;-)
    Øv, at Adam nu er blevet ramt af influenza. Jeg kæmper stadig med samme.. Uha, hvor er den ond. Jeg syntes, at jeg var nogenlunde frisk i formiddag, og tog på indkøb i Rema (300-400 m fra hvor jeg bor). Da jeg havde gået 50 meter, stønnede og prustede jeg værre end et blæsebælg. Jeg lød og følte mig som en astmapatient på 96. Et hurtigt indkøb og hjem under dynen igen.. Faktum - jeg er ikke rask endnu.
    Knus Sussi

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror ikke, at fastelavnsbollerne har godt af at blive frosset, men jeg bager gerne nogle nye, hvis du kommer forbi en dag.
      Ja, det er en ond influenza. Jeg er stadig træt og glæder mig til at sove, når jeg har vinterferie på fredag :-) Rigtig god bedring til dig, Sussi.
      Knus -
      Lotte

      Slet
  2. Åhhh den lille stakkels Adam. Hils ham og ønsk rigtig god bedring. Tror nok at fastelavnsboller hjælper lidt på influenza.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro, Adam har spist mange fastelavnsboller, og han har det faktisk lidt bedre i dag :-). Nu har Jonas også lagt sig, selv om han også tog godt for sig af bollerne i går :-)

      Slet
  3. Mums hvor I hygger - på trods af sygdom. Håber I alle snart er helt friske igen, og klar til dagenes udfordringer.
    Imponerende så mange der er ramt. Tør dårlig skrive vi er sluppet, for så kommer det garanteret væltende som en snelavine ned af bjerget...

    Syltet ingefær i kransekagemassen - det må prøves en dag.
    Og tak for din søde historie hos mig om motorcykel livet i din familie. Så sjovt at høre - og jeg kan sagtens forstå dig af hensyn til din datter :o)

    En dejlig aften, og mange god bedringhilsner fra Lise

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)