lørdag den 16. februar 2013

Teenagere i Prag og gamle bogfund i Køge

Nu har influenzaen omsider helt forladt min krop. Til gengæld har ømheden efter genoptaget træning indfundet sig - lidt ondt skal man åbenbart altid have :-) 

Sønnen er ved at være rask, og manden er også ved at ligne sig selv. 

Datteren har stort set ikke været hjemme, mens vi har været syge - klogt. Hun valgte at bruge sin vinterferie i Prag med gymnasievennerne. Efter sigende var det flovt at være dansker dernede. Der er åbenbart nogen, der ikke kan styre at være hjemmefra uden forældre og med billig øl inden for rækkevidde.... 

Når det så er sagt, er det under al kritik, at rejseselskaberne i den grad udnytter, at de unge er afsted uden forældre og ikke - som de havde lovet de unge, da de købte rejsen - sætter danske chauffører og rejseguide i busserne. Og at busserne gerne kører fra Prag med flere timers forsinkelse (uden nogen form for information til de unge), og så skal indhente forsinkelsen på vejen hjem ved at køre for stærkt. Der skal seriøst strammes op i den branche!

Nu er det så resten af familiens tur til at have vinterferie, og den startede i går, da jeg på vej hjem fra job kørte lige forbi en af de lokale genbrugsforretninger. Jeg fik lidt af hver med hjem: En kogebog af Jamie Oliver, nogle lyseblå knapper, en fin kagedåse, fire træbøjler, og to bøger. Pris i alt: 50 kr.

Den ene bog var denne:


Bare titlen er jo fascinerende: "Puk filmsbog".... Dansklæreren vil jo mene, at den burde hedde "Puks filmbog", men det gør den altså ikke :-) Og se lige her:



Fantastisk flotte billeder af filmstjerner fra en svunden tid.

Der var også sider med danske filmstjerner:


Bagerst i bogen var en side, man kunne udfylde og klippe ud og melde sig til prøvefilmning:


Desværre for sent at udfylde den. Den skulle indsendes senest d. 1. september 1955......... 10 år før, jeg blev født :-)

Jeg fandt også en anden bog:


En konfirmationsbog til hende. Bogen indeholder bl.a. gode råd til personlig hygiejne:


Her lidt omkring negle: "...og tro ikke på, at det det er smart med lange negle!" Man må sige, at idealerne ændrer sig med tiden :-) "Neglebåndet skubbes ned, hver gang vi har vasket hænder." Ups - det må jeg indrømme, at jeg ofte glemmer........


Og sidst i bogen er der lidt litteratur at fordybe sig i - bl.a. "Hosekræmmeren" af St. St. Blicher. Gisp! Hård kost for en konfirmandinde. Gad vide, hvilken novelle man ville sætte i en sådan bog i dag............. :-)

6 kommentarer:

  1. Søde Lotte.
    Dejligt at du er kommet på banen igen. Det var først i går (fredag), jeg turde begive mig rigtigt uden for hjemmet. Sygdom i næsten 14 dage (lige som dig) - dog løb min influenza ind og overtog hele min vinterferie... øv.
    Det er nogle sjove ting, du har fundet. Vil du ikke være sød, at sende en besked til mig på "fjæsen" angående din kostomlægning og træning. Om 3 dage, er det et år og nogle kilo siden, jeg stoppede med at ryge. Jeg må i gang med at smide de overskydende kilo.
    Rigtig god aften til dig og familien.
    Knus
    Sussi

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sussi
      Godt at høre, at du er ved at komme oven på igen efter influenzaen. Hvor er det ærgerligt, at det skulle gå ud over din vinterferie!
      Ja, jeg er også ret glad for mine fund :-)
      Jeg skriver til dig vedr. min nye livsstil :-)
      Knus -
      Lotte

      Slet
  2. Har hørt så meget om Prag.. Og ikke for det gode, men sidder og krummer tæer i skoene over de buschauffører og selskaber der står med ansvaret - Er jo selv i den branche, og vi er om nogen blevet tudet ørerne fulde om hvordan trafikken skal løses!!!
    Jeg er flov over det stadig sker, og tror mine chauffører er lettere trætte af mig på det punkt ;o)

    Og tusind tak for et godt grin og dine søde ord. Kom til at tænke i billeder da jeg læste om de 500 kameler :D Ha ha, det kunne ha været et kønt syn i lufthavnen :o)

    Ha en dejlig aften.
    Kh Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din søde kommentar, Lise :-)
      Det er godt, der er vognmænd som dig i branchen!
      Kh Lotte

      Slet
  3. ENIG Lotte, nogen af de der unge rejser skulle tvinges til at se sig selv dybt i øjnene HVER dag. Håber datteren havde en dejlig ferie.
    Uhhhhh en lækker bog du har fået snutterne i. SKØNNE kendisser fra dengang der var kendisser til.

    SvarSlet
  4. Ja, Emma havde en dejlig ferie. Når man har gode venner og kæresten med, kan det næsten kun blive godt :-)
    Ja, det er en sjov bog. Jeg elsker de idolbilleder, hvor linsen lige har fået lidt vaseline i kanten :-)
    Kh Lotte

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)