lørdag den 9. februar 2013

Hæklet poncho

Jeg kastede mig for en måneds tid siden ud i, for første gang, at hækle en beklædningsgenstand til mig selv. Igen fandt jeg inspiration i denne bog,


som jeg kun kan anbefale. Denne gang var jeg fristet af denne opskrift:


Det er i al sin enkelthed to lige store stykker, der er hæklet sammen, og enkelthed tiltaler mig - også når det gælder hækleopskrifter.

Min version kom til at se sådan ud:


Bær lige over med modellen (mig) - jeg har lige ligget med influenza i næsten to uger.....

Jeg kunne ikke fremskaffe det samme garn, som var brugt i opskriften, og desuden ønskede jeg kun at hækle i uldgarn (mig og akryl er ikke gode venner). Min hæklefasthed viste sig ikke at være den samme som i opskriften, og da garnet også var anderledes, endte det med, at min poncho blev alt for bred i halsen. Jeg var derfor nødt til at sno en snor, som jeg har ført igennem maskerne i halsen. Det fungerer fint.

Ponchoen har allerede haft sin ilddåb på jobbet, hvor der dels er koldt rundt omkring, og dels render jeg ud og ind mellem bygningerne. Og den er superdejlig og varm at have på. Mission completed :-)

4 kommentarer:

  1. Hov det hæfte har jeg da også.....måske jeg skulle prøve også

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det synes jeg da, du skal :-) Den er ikke svær - kun luftmasker, fastmasker og stangmasker og så lige ud ad landevejen :-) Jeg er superglad for min.
      Kh Lotte

      Slet
  2. Flot :-) Og lige sådan en opskrift jeg leder efter.
    Findes opskriften mon på nettet? Eller her på siden?
    På forhånd tak for hjælpen
    De bedste hilsener, Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda. Ja, det er en superdejlig poncho, som jeg bruger meget. Jeg ved ikke, om opskriften findes på nettet. Jeg har den ikke liggende her på siden, da den jo er omfattet af ophavsretten. Jeg fandt, som jeg har skrevet i indlægget, opskriften i Sys Fredens bog 'Hækleskole', der er udgivet på Klematis forlag. Jeg har selv været heldig at finde bogen hos Netto, men mon ikke du kan finde den hos en boghandler eller på nettet? Det tror jeg :-) Rigtig god hæklelyst!
      Vh Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)