lørdag den 16. marts 2013

Der sker mærkelige ting - er der planeter på spil?

Af og til er jeg heldig. Lige i øjeblikket sker der uventede og mærkelige ting for mig. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg tror på astrologi, men hvis jeg gjorde, så ville der helt sikkert være en eller anden planet på spil i øjeblikket.

Fx blev jeg for et par uger siden en sen søndag aften ringet op af en journalist fra DR2. Hun spurgte mig, om jeg ville deltage i et nyt debatprogram, der skulle have premiere næste morgen. Hun havde læst mit læserbrev om heldagsskolen i Politikens netudgave (læserbrevet er også bragt her på bloggen) og syntes, at vinklen var spændende. Jeg må indrømme, at jeg blev meget befippet og fik kun fremstammet "Jamen, jeg skal jo på arbejde!" Hun beklagede, at hun var så sent ude (hun ringede kl. 22.45) og kunne godt forstå, hvis det ikke kunne lade sig gøre. Bagefter tænkte jeg, at det nok var en af de chancer, jeg ikke skulle have ladet gå fra mig........ 

I torsdags blev jeg så ringet op af WWF - Verdensnaturfonden, der havde set den klimaaftale, jeg havde indtastet på deres site, da jeg meldte mig til Earth Hour for et par uger siden (husk lige at slukke lyset fra 20.30 - 21.30 på næste lørdag. Du kan læse mere om det HER). De syntes, at min klimaaftale var så fin, at de ville høre, om de måtte videreformidle den til pressen i Køge, så de kunne bruge den, hvis de ville. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Så må vi se, om der sker mere i den sag :-)

Nå, og her den anden dag fik jeg en mail om, at jeg havde vundet en give away hos petitpodium.dk. Se lige her, hvad jeg vandt:


En skøn stikdåse - og så med stofledning! Jeg har selv valgt farven :-)


HER kan du se, hvilke farver jeg kunne vælge imellem.

Spændende er det, om der sker flere gode, mærkelige ting for mig det næste stykke tid. Jeg skal nok holde jer informeret :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)