Jeg var lige en tur på Køge Torv inden lukketid i går. Egentlig skulle jeg bare hente datteren fra arbejde, men gik lige en runde og så, hvad de sidste torvehandlere havde tilbage. Man kan nemlig godt være heldig at få de sidste blomster til en billig penge. Og det fik jeg - 7 potter løgblomster og en buket tulipaner for 55 kr. Det er i orden :-)
Så nu har foråret sneget sig ind i huset - og lidt udenfor:
Her er vi i køkkenvinduet, hvor de små påskeliljer allerede er begyndt at springe ud - det var de ikke i går.
Jeg er SÅ vild med min nyindkøbte Madam Grøn, og den ser lige præcis så skøn ud med blomster i, som jeg havde forestillet mig :-)
De små aurikler i stuevinduet blomstrer også fint.
Udenfor holder perlehyacinterne længe i kulden.
I fredags købte jeg billige hyacinter til natpotten. Jeg tænker også, de holder længe. I hvert fald længere, end hvis de stod her inde i varmen.
Er du også begyndt at købe forårsblomster?
Hvor har du bare været heldig med din tur på Torvet. Savner engang i mellem stemningen på netop Køge Torv. Og Køge by for den sags skyld... Men jeg kunne selvfølgelig bare starte automobilen op og drage afsted :o)
SvarSletJeg har haft forårsblomster lige siden de første dukkede op i handlen - kan slet ikke lade være.
Chaufførerne har forsvaret deres juledekoration i chaufførstuen med næb og klør, så i går aftes kørte jeg derud i mørkets skær og fik byttet den ud med en frisk forårsdekoration (stadig med mulighed for at tænde et fyrfadslys) :D
De holdt fast i at julen varede lige til påske - det kom den næsten også til... De tilgiver mig nok en dag ;o)
Ha en dejlig aften.
Kh Lise
Tak for din søde kommentar, Lise. Jeg håber, chaufførerne har tilgivet dig :-)
SletKh Lotte