lørdag den 20. juli 2013

Hæklede sten

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, jeg har vist håndarbejde frem her på bloggen. Og der er ikke fordi, der ikke bliver hæklet :-) Jeg har faktisk gang i en del projekter for tiden - både hvad angår håndarbejde og alt muligt andet. I dag holder jeg mig dog til håndarbejdet.

Du kender måske også det at have gang i adskillige håndarbejdsprojekter på én gang? Jeg har gang i endnu en hæklet taske (faktisk er den hæklet færdig, men mangler montering med fór, som er købt), en hæklet pude (som også bare mangler montering) og nogle køkkenhåndklæder og grydelapper til datteren, der jo lige er flyttet hjemmefra, og for første gang nogensinde har bedt mig hækle noget til hende. Derfor skal det være lidt særligt, synes jeg, og det er jeg så i gang med.

Meeen overspringshandlinger findes jo også i håndarbejdsverdenen, og det må disse vist siges at være:


Jeg hæklede lige et par "betræk" til nogle strandsten, jeg havde liggende i haven. Jeg brugte ikke noget mønster, men improviserede mig frem:


Jeg tænker, at jeg godt kunne tænke mig et lidt "lettere" udtryk, så næste gang (hvis der bliver en næste gang :-) ) vil jeg nok bruge lidt tyndere garn og nummeret mindre hæklenål.


Og nu ligger de så dér og er med til at sætte lidt kulør på haven (som på dette billede ser MEGET grå ud, synes jeg...... Jeg har faktisk en del krukker med blomster i haven, men de er ikke kommet med på billedet.....).

Inspirationen til stenene har jeg bl.a. fundet lige her, og mine sten kan jo slet ikke være med i dén liga :-)

2 kommentarer:

  1. SJOVT. Spændende at se, hvad det mon udvikler sig til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke, om det udvikler sig til så meget mere, Stella. Nogle gange skal jeg bare lige prøve en idé af :-) Lige nu er jeg bidt af at hækle håndklæder :-)
      Kh Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)