Ferietiden er godt i gang her i huset, og vi har allerede været nogle dage afsted. Det, der dog har fyldt mest de sidste dage, er at datteren er flyttet hjemmefra. Helt planlagt og i god ro og orden :-) Hun er nu installeret i storbyen, og så er det spændende at se, hvad hun synes om det.
Mor her skal lige vænne sig til tanken....... Papau (Jonas, min mand, som er Emmas bonusfar) tager det lidt mere roligt og fik givet hende et par kogebøger og godt køkkenudstyr med på falderebet (det er altså kun Raadvads karfoffelskræller, der du'r!) :-)
Lillebror sagde farvel med blandede følelser, for på den ene side kommer han til at savne hende, men på den anden side får han jo storesøsters værelse, som er dobbelt så stort, som det værelse, han har nu. Og så er der jo pludselig plads til et trommesæt ;-) Det kommer I helt sikkert til at høre mere til - både hvad angår indretning af tre nye værelser (vi flytter alle rundt og får endda plads til et kombineret gæsteværelse/musikværelse/kontor/kreahule) og hvad angår trommesættet....... ;-)
Her er lidt billedspam fra de sidste par dage:
Emma står og kigger ind i flyttebilen......
Tænk alligevel, at 19 års habengut fylder så lidt :-)
Tænk alligevel, at 19 års habengut fylder så lidt :-)
Og her bor hun så nu. I en vaskeægte københavnerlejlighed sammen med en veninde - helt som hun har snakket om de sidste 2 - 3 år. Og en dobbeltseng stod højt på ønskelisten. Den var bedstemor og bedstefar så søde at donere. Bemærk i øvrigt, at Hunni - Emmas elskede sovedyr fra hun var 3 år - selvfølgelig er kommet med og ligger på sengen :-)
Når man snart skal i 3. g, skal der selvfølgelig også være plads på værelset til et skrivebord. Og ølkasser - totalt boheme ;-)
Adam nyder at være på besøg hos storesøster. Her blev det lige til en ostemad i køkkenet, som Emma deler med sin roomie, der er en veninde fra den glade efterskoletid.
Og tagterrasse har man - ingen smalle steder, når man flytter hjemmefra :-)
Og et lille skilt har fået plads i værelset. Hjemmet er nemlig dér, hvor hjertet er, og Emmas hjerte har længe banket for København.
I dag har vi hjulpet med at sætte lamper og diverse op, og vi har lavet mad sammen, mens Jonas tog til jazzfestival. Da Adam og jeg kom hjem, sagde Adam: "Mor, det er som om, der mangler én nu. Men der findes selvfølgelig også andre familier, hvor de kun er tre........." Han har nemlig helt ret.......
Her mangler én..........
Her mangler én..........
Kæreste Lotte.
SvarSletJeg får en klump i halsen og tårer i øjnene,når jeg læser dette indlæg.
Hvor jeg dog pludselig husker, hvordan jeg havde det, da Tanni flyttede (helt) hjemmefra. Hun havde ligesom Emma et efterskole ophold, hvor en del af navlesnoren blev klippet over. Næste alvorlige step var hendes arbejdsår i Tanzania/Uganda. Uha, hvor jeg savnede hende. Nok mest fordi, jeg "ikke bare lige kunne komme", hvis hun trængte til min hjælp, og også fordi alt var så ukendt både for hende og mig. Hun klarede jo opholdet til UG, og kom hjem som en datter, der virkelig har lært en masse om livet. Derefter flyttede hun til Århus - det var svært og "gjorde ondt" - ondt på den "gode" måde, men da viste jeg, at hun for alvor var flyttet hjemmefra.
Tænk, at dit indlæg kan bringe så mange tanker og følelser frem...
Lotte, på et tidspunkt vil du nyde at Emma trives i sine nye omgivelser. Og hvor er det altså sjovt at se hendes indretning - den minder vildt meget om Tannis.
Husk at give hende (Emma) et knus og hilsen fra mig.
Og knus til dig,Adam og Jonas.
Sussi
Tak for dine søde ord, Sussi. Jeg kan mærke, at jeg er ved at blive medlem af klubben for mødre, hvis børn er flyttet hjemmefra. Vi har mange følelser til fælles, kan jeg mærke. Heldigvis er der stadig liv i huset med Adam.
SletJeg nyder heldigvis allerede nu at se hendes drøm gå i opfyldelse. Jeg er sikker på, at hun kommer til at trives - det gør hun vist allerede :-) Jeg tænker også, at hun får et andet syn på mange ting, når hun skal klare sig selv og barndomshjemmet kommer lidt på afstand.
Jeg skal nok give hende både knus og hilsen fra dig :-)
Knus - Lotte
Ak ja, en epoke er slut, men lige som i Snip, Snap snude, kan også her, en ny begynde. Jeg har altid glædet mig på mine børns vegne når de flyttede for sig selv, og det ved jeg at du gør. Adam har dog helt ret, der mangler en, men den ene har alligevel altid sin plads i familien, så man bliver aldrig rigtig en anden slags familie alligevel, men forbliver en familie med det oprindelige antal medlemmer. Faktisk er det ret hyggeligt, når de så kommer på besøg, eller man selv besøger dem.
SvarSletGlæd dig over det nye værelse, lige som Adam selvfølgelig gør. Ok, storesøster rejste, meeeeen et værelse med eget trommesæt er nu også ret sejt.
Og et krearum til mor er skam heller ikke at kimse af, selv om jeg må dele med husbonden :-)
SletTak for dine ord, Stella.
Kh Lotte
Jeg har malet i min datters nye lejlighed de sidste par dage - og malet stole, køkkenskuffer m.v. hjemme på terrassen. Jeg synes det er skønt at se hvor glad hun - og hvor klar hun er til hendes "nye liv". Hun bliver 18 til sept. og skal ligesom din datter også til at i 3g. Heldigvis har jeg på ingen måder oplevet at "have mistet" storebror da han flyttede for to år siden. Tværtimod - han kommer forbi ret ofte og ringer næsten dagligt. Så man behøver ikke at miste dem, - forholdet bliver bare på en anden (og endnu bedre) måde... Jeg er sikker på at I nok skal hygge jer med trommesæt og krearum. Dejlig sommerdag til dig.
SvarSletTak for dine ord, Tina. Jeg har godt læst på din blog, at din datter også er flyttet hjemmefra. Det bliver spændende at følge deres færd ud i verden :-).
SletOg også en skøn dag til dig!
Kh Lotte