lørdag den 30. maj 2015

Aber over det hele

Jeg får ikke lavet så meget håndarbejde for tiden, men lidt bliver det til. 
I et stykke tid har jeg været i gang med endnu en Kay Bojesen inspireret abe. Endnu en kær kollega, Maria, forlod i går min arbejdsplads, og hun havde meget længe givet udtryk for, at hun ønskede sig abEN.

Jeg må sige, at jeg synes, den er noget så kedelig at hækle og om muligt endnu mere kedelig at montere. Nu er det den tredje abe, jeg har lavet, så jeg har oparbejdet en vis rutine, men vanvittigt morsomt bliver det aldrig :-)

Du kan se her, hvordan min første abe så ud.
Der er også linket til opskrift(er).

Færdig blev jeg, og som sædvanligt stiller mine "værker" gerne op til fotografering, inden de forlader matriklen:


Den øverste abe har jeg hæklet til mig selv. Den nederste blev færdig i den forgangne uge og flyttede hjemmefra i går.



Jeg havde lavet en maske med et billede af mig selv på, som aben havde på. Så kan Maria tage den frem, når hun savner mig :-)

Vi sagde farvel til Maria hos en anden dejlig kollega, Joan, der havde fundet på, at vi skulle lave figurer af ståltråd og malertape. Joan selv lavede også en Kay Bojesen inspireret abe. Her er de alle på rad og række:

Den originale, Joans af ståltråd og malertape og min hæklede. Den er godt nok fin i alle tre materialer. Det design holder hele vejen :-)

2 kommentarer:

  1. Jeg er som dig heller ikke vild med at lave den. Det er mest pga. de tynde arme!

    Men sød er den, når den er færdig.

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)