torsdag den 17. maj 2012

Dagens rapport fra Rabarberland :-)

Takket være mine svigerforældre og en sød kollega (tak, Jette :-), kunne jeg i dag rense 3½ kg rabarber. Skønt! De små, fine vinrabarber blev til de skønneste rabarbermuffins med marzipan:


Opskriften fandt jeg her. Egentlig er opskriften med hvid chokolade, men det havde vi ikke lige i huset, så jeg brugte samme mængde revet marzipan i stedet for, og det var en værdig erstatning :-). Jeg gangede opskriften med 1½, for så blev der lige nøjagtig 25 muffins, som er lige hvad der kan stå på min bageplade.


 Næste gang prøver jeg at lave dem med hvid chokolade - og det bliver snart, for kender jeg mig selv og min familie ret, så holder 25 muffins ikke længe her i huset :-)

Når jeg nu var i gang med at ordne rabarber, kunne jeg jo lige så godt lave lidt rabarbergrød. Især min datter er vild med det.
Da jeg var barn, havde vi også rabarber i haven. Min mor lavede tit rabarbergrød i sæsonen. Og rabarbergrøden blev altid serveret i den samme skål. Denne her:


Og jeg kunne aldrig finde på at servere min rabarbergrød i andre skåle end netop denne. Har du det også sådan med noget af dit køkkenudstyr?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)