Katrines abe

I går blev min fætters datter, Katrine, 2 år. Hun skulle selvfølgelig ha' en gave. Jeg elsker, når jeg kan få afløb for mine tøse-tutte-nutte tilbøjeligheder. Min datter er vokset fra det, og sønnen gider jo ikke have tøseting. Så i gang måtte jeg med det lyserøde bomuldsgarn. Jeg var også ret tæt på at kaste mig ud i noget med et tylskørt, men det blev det dog ikke til. Men pakken skulle selvfølgelig også ose af lille-pige gave. Og det kom den til:

Og hvad var der så i pakken, tænker du sikkert. Denne her:

Før afsendelse skulle den selvfølgelig lige posere :-)

Jeg er selv helt vild med den, og man skal jo ikke give noget væk, som man ikke gerne selv ville eje :-) Den er nem at hækle. Normalt afholder jeg mig fra at hækle (små) dyr, for det, der tager mest tid, er monteringen, og det er ikke en af mine yndlingsbeskæftigelser, kan jeg afsløre...... Det er dog til at overskue med abekatten her. Opskriften har jeg fundet lige her. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har hæklet sådan en abe.

Fra pålidelig kilde (Katrines mor) lyder det, at Katrine er meget glad for sin abekat, og det var jo lige dét, der var meningen :-)