I dag var vi en tur i skoven. Den chance lader man jo ikke gå fra sig, når der er 20 graders varme en oktoberdag. Sådan så skoven ud - jeg elsker efterårets farver (og det ville jo være helt perfekt, hvis jeg også havde et kamera, der kunne yde farverne retfærdighed.......)
Og når man så kan stå inde under de store træer og nyde farvernes og lysets spil, bliver man ekstra glad.
I græsset så jeg en mystisk blomst, ja faktisk flere af dem. Hvis jeg havde mødt den lille blomst i marts/april, havde jeg ikke fundet den mystisk, men i oktober forventer jeg ikke at finde krokus. For det er da en krokus, ikke? Skriv mig gerne en bemærkning, hvis du mener noget andet.
Ungerne gad ikke fordybe sig i blomster. De var mere på snakkestadiet, for storesøster var lige kommet hjem efter en uge i Amsterdam med kæresten, så lillebror nød at have hende hjemme.
Inspireret af det helt fantastiske vejr, besluttede vi at lave aftensmad i haven:
Vi blev siddende derude, til mørket faldt på.
Mit skønne fuglebur, som er et loppefund fra sommeren, fungerer rigtig godt med fyrfadslys i om aftenen.
Vi sluttede selvfølgelig af med ristede skumfiduser :-)
Skøn efterårsdag og -aften :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)