mandag den 15. juli 2013

Lop og shop på Samsø #3

Dette bliver så det sidste indlæg om lopning og shopning på Samsø - ja, faktisk har jeg kun lopper med i dette indlæg. 

Lopning på Samsø kan være mere eller mindre organiseret. Der er et par store steder, hvor man kan være heldig at gøre gode fund. Et af dem ligger ved et gammelt mejeri i Brundby. Her er simpelt hen ALT! Jeg vil vove at påstå, at man kan udstyre fx et køkken med alt, hvad man har brug for, hvis man vel at mærke er helt ligeglad med, hvordan tingene i ens køkken ser ud :-) 
Her købte vi seks kaffekrus, nogle Tarzan-blade og disse to gamle bøjler:


Som faste læsere af bloggen vil vide, har jeg en svaghed for bøjler. Det kan du læse mere om her og her og her. Jeg synes især den hvide med blomsterne er så fin:


Tænk, hvis bøjler kunne tale og fortælle om alle de fine kjoler, de har båret i tidernes løb :-)

Vi var (selvfølgelig) også lige i Kirkens Korshærs genbrugsbutik på øen, og der var også mange ting. Jonas købte en lækker sweater til 35 kr. (!), og jeg fandt et par puder, jeg skal bruge til et par projekter. Adam købte en bog.

Ved et af de utallige loppemarkeder man finder langs vejene, fandt jeg disse to skønne vaser, som har fået plads ved siden af en af mine Buddhaer:


Nu har vi simpelt hen besluttet, at vi holder en pause med loppemarkeder, for vi mangler jo dybest set intet, og matriklen er lidt ved at flyde over, synes jeg. Kender I det, når der er lidt for mange projekter, der venter på at blive afsluttet? Sådan har jeg det lige i øjeblikket. Retfærdigvis skal jeg også lige nævne, at vi sidste uge afleverede en del ting og sager i den lokale Kirkens Korshær. Desuden skal jeg i denne uge have det indledende møde med et par loppesøstre i lokalområdet. Vi skal nemlig lave vores eget loppemarked, og mon ikke jeg stadig har nogle ting, der kan finde vej til bordene? :-)

4 kommentarer:

  1. Trænger I ikke snart til et loppemiddel ? Ellers nogle fine ting du har fået fat i :)
    KH Niller

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det kan du nok have ret i, Niller :-) Nu holder vi altså også en tiltrængt loppepause. Men man ved jo aldrig, hvor længe en pause varer ;-)
      Kh Lotte

      Slet
  2. Pauser er vel lidt som principper. De er til for at brydes, eller hvad? Glæder mig til, at høre mere om loppe planerne. Dejlige bøjler i øvrigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Stella :-) Jo, naturligvis er pauser til for at brydes ;-)
      Kh Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)